»Jeg føler mig så diskrimineret«

27-årige Maria Mawla har ikke tænkt sig at opgive hverken tørklæde eller karriere i Hjemmeværnet. Men hun er vred, frustreret og føler sig personligt forfulgt.

Maria Mawla vil forsvare Danmark iført uniform og tørklæde. Fold sammen
Læs mere
Foto: TV2

Telefonen har ringet hele dagen, efter at Dansk Folkeparti søndag morgen udsendte en pressemeddelelse om 27-årige Maria Mawla. Hun er nemlig for nylig blevet færdig med grunduddannelsen i Hjemmeværnet, noget den 27-årige kvinde er utrolig stolt af.

- Vi var kun tre kvinder, som gennemførte grunduddannelsen. Men i stedet for at sige til mig, at det er flot, så sker det her, siger Maria Mawla.

Hendes stemme flyder stærkt og er præget af tydelig frustration med en snert af opgivelse. Søndag morgen krævede Dansk Folkeparti, at brug af det muslimske tørklæde i Hjemmeværnet bliver forbudt, efter de havde set en artikel på Hjemmeværnets hjemmeside om Maria Mawla. Her bærer hun et militærgrønt tørklæde under den camouflagefarvede kasket. Søndag eftermiddag fulgte Hjemmeværnets politiske chef, Ulrik Kragh, så trop med beskeden om, at Maria Mawla enten må droppe tørklæde eller karrieren i militærtøj.

- Jeg er rigtig rasende og har lyst til at bryde ud i tårer. Jeg føler mig simpelthen så diskrimineret. Jeg kan ikke noget, jeg må ikke noget. I stedet for at være en ressource, er jeg pludselig blevet en belastning, siger Maria Mawla.
Den 27-årige specialestuderende på Københavns Universitet har de senere år ofte været i medierne som en ivrig debattør. Men denne gang handler sagen ikke om de brede linjer, men om hendes egen person. Og det har ramt hårdt.

- Jeg er jo den eneste, så nu er det blevet personligt. Jeg har været inde og læse noget af debatten på internetsider. Et sted var der en, der havde skrevet: ”Få kællingen ud af landet”, fortæller hun og spørger opgivende, hvor det egentlig er, hun skal tage hen.

Feministerne skal på banen
For Maria Mawla stopper drømmen om en karriere i Hjemmeværnet dog ikke med søndagens ultimatum. Mandag har hun et delingsmøde om indsatsen under klimatopmødet, hvor hun har tænkt sig at deltage.

- Jeg har glædet mig rigtig meget til det møde. Jeg ved jo ikke, om de sætter en mand foran døren, der skal holde mig ude, men jeg har tænkt mig at fortsætte kursen. Jeg vil ikke lade det her ødelægge mit liv, siger hun og gentager, hvor frustreret, hun føler sig.

- Det er et kæmpe skridt tilbage for ligestillingen og jeg håber virkelig, at nogle af ligestillingsorganisationerne kommer på banen nu. Lige nu er jeg helt alene med det her, men hvad bliver det næste, at homoseksuelle heller ikke må være i Hjemmeværnet? spørger hun ud i luften.

Fordi nyheden er kommet ud af det blå, har den unge kvinde ikke tænkt over, hvad der nu skal ske. Men hun har ikke tænkt sig at helme uden kamp, og hun håber på at få opbakning til den.

- Det er en principsag det her. Folk bliver ved med at sige, at man skal integrere sig, men når man gør det, så bliver man smidt ud. Jeg kunne godt tænke mig, at nogle gik ud og sagde, ”Nu stopper I” til Dansk Folkeparti. Jeg synes faktisk, at de bør give mig en undskyldning. De kunne i det mindste have ringet og spurgt mig, hvilken slags person, jeg er. Jeg er en sød person, jeg arbejder hårdt og har bare lyst til at hjælpe. Jeg har aldrig nogensinde støttet al-Qaeda eller noget i den retning og jeg går ind for demokratiet. Det var da derfor, jeg meldte mig til Hjemmeværnet, siger hun.