»Jeg er vant til at vide alting«

Når 14-årige Sofia Krabbe fra Odense er på camp med andre højt­begavede elever, bliver hun nødt til at sidde på kanten af stolen for at kunne følge med. Det er hun ikke vant til.

14-årige Sofia Krabbe går i 8. klasse på Hunderupskolen i Odense og har et liv med masser af venner og veninder præcis som andre teenagere – men hun er også en af de cirka 30.000 højtbegavede elever i den danske folkeskole, som har brug for ekstra udfordringer. Foto: Claus Fisker  Fold sammen
Læs mere

Sofia Krabbe er vant til at strække sig henne i skolen. Altså når hun rækker hånden op i timerne.

»Jeg har altid hånden oppe – oftest i hvert fald. Skolen kan godt være lidt kedelig. Nogle gange sidder jeg med hånden oppe hele tiden, og lærerne undgår at spørge mig, fordi de gerne vil have, at de andre kommer i gang og får sagt noget. Det er lidt kedeligt. Jeg får heller ikke nogen særligt svære opgaver.«

Den 14-årige pige fra Odense er en af de cirka 30.000 højtbegavede elever i den danske folkeskole, som har brug for ekstra udfordringer i deres skoleliv, og som alt for sjældent oplever, at de mentalt skal stå på tæer.

En ny forskningsrapport, som KORA har udarbejdet for Egmont Fonden, viser, at det kan være nok at stimulere de højtbegavede elever én gang ugentligt for at dække deres behov for mere intensiv læring. Men også sommerskoler eller særlige camps for de højtbegavede børn har vist sig at have en positiv effekt på elevernes faglige niveau og især på deres trivsel.

Ud af komfortzonen

For Sofia Krabbe har det det seneste år været lidt mindre kedeligt at lære. Sammen med 24 andre elever fra Odense Kommune blev hun udvalgt til at deltage i ScienceTalent Genius på ScienceCenter i Sorø.

Det er et treårigt program, som Egmont Fonden støtter, der har som mål at give højtbegavede børn faglige udfordringer og sociale kompetencer. Eleverne er afsted på tre årlige camps af to-tre dages varighed.

Og netop opholdene i Sorø har lært Sofia, at det også for hende er nødvendigt at strække sig og gøre sig umage for at kunne blive ved med at være klog.

»Jeg er ikke så vant til at blive udfordret, så det føles lidt underligt. Jeg kommer uden for min komfortzone – på en god måde selvfølgelig – men jeg er vant til at vide alting, og der er ikke noget, jeg for alvor bliver usikker på i skolen. Men det kan jeg godt opleve ovre i Sorø, og jeg kan blive helt bange for at række hånden op, for hvad nu hvis det er forkert? I Sorø lærer vi noget nyt, som vi ikke vidste i forvejen, og der er faktisk rimelig mange, som er bedre end mig. Det er jeg ikke så vant til,« fortæller den 14-årige.

I Sorø har eleverne arbejdet med at bygge raketter, programmere robotter, de har arbejdet med kemi og trigonometri, og det høje faglige niveau presser Sofia Krabbe på en helt ny måde.

»Jeg prøver at følge med så godt, som jeg kan, og jeg kan blive helt stresset, hvis jeg ikke kan nå at kapere al den information. Men jeg er meget oppe på mærkerne, og jeg sidder helt ude på kanten af min stol, for jeg vil bare have alt med. Da vi skulle programmere robotter, var det en lille smule svært i starten. Men da jeg så kom ind i det, og vennerne og lærerne hjalp, så gik det fint. Det er ikke så tit, jeg får den slags oplevelser hjemme i skolen,« fortæller hun.

»Det fedeste i verden«

Eleverne bor sammen på værelser under opholdet, og det gode kammeratskab, de får opbygget, kan ind imellem gå lidt ud over nattesøvnen.

»Vi er der kun to dage og har undervisning det meste af tiden, men vi har en helt masse at snakke om. Når jeg skal hjem fra Sorø, er det sådan lidt: »Øv, er det allerede slut?« Men man glæder sig til, at man skal af sted igen. At komme på camp er som at få en billet til det fedeste i verden,« siger Sofia Krabbe og tilføjer:

»Men jeg glæder mig også til at komme hjem til mine veninder igen.«