»Jeg er lidt sur på min læge. Det må jeg sige«

Glenn Grøhn Nielsen havde stærke smerter og var igennem et langstrakt forløb hos sin praktiserende læge, der behandlede ham for blærebetændelse. Det viste sig, at han havde en kræftknude på størrelse med en håndbold.

29-årige Glenn Grøhn Nielsen havde stærke smerter i bækkenet og maven i halvandet år, før han endelig fik sin egen læge til at indse, at der var noget meget mere alvorligt end blærebetændelse galt med ham. I dag har han fået fjernet en enorm kræftknude og er i bedring, men han har blandt andet mistet evnen til både at tisse og få børn. Foto: Liselotte Sabroe. Fold sammen
Læs mere

Der skete først noget, da han en dag sagde fra og begyndte at tale med store bogstaver til sin læge.

I halvandet år havde Glenn Grøhn Nielsen, 29 år og fra Nordsjælland, i perioder gået rundt med stærke smerter i bækkenet og maven og søgt hjælp hos sin læge. Hver gang troede hans praktiserende læge, at det skyldtes blærebetændelse, og også denne gang lagde lægen an til at undersøge og behandle ham for den lidelse.

»Men så sagde jeg: Nu gider jeg altså ikke mere. Det er ikke blærebetændelse. Det har vi prøvet. Nu må det stoppe. Vi må finde på noget andet,« fortæller han.

Herefter blev han sendt til diverse specialister og til forskellige undersøgelser, og efter et uendeligt broget forløb kom det endelige, korrekte og desværre meget ubehagelige svar på, hvad der havde udløst de store smerter.

Han havde en kræftknude – et sarkom – på størrelse med en håndbold.

For en måned siden gennemgik han en langvarig operation på Rigshospitalet, hvor han fik fjernet såvel sarkomet som sin prostata og blære, så han nu må tisse ud gennem maven.

Alt tyder på, at kirurgerne har fået fjernet alt det syge væv, men for at være på den helt sikre side er han i øjeblikket i gang med en omfattende kemobehandling på Herlev Hospital for at udrydde alle eventuelle tilbageværende kræftceller fuldt og helt.

Smerterne er væk, og han kan begynde at skimte lysere tider. Men Glenn Grøhn Nielsen sidder også tilbage med en frustration over, at der skulle gå så lang tid med at finde ud, hvad han fejlede, og at hans praktiserende læge så længe blev ved med at køre rundt i de samme baner uden tilsyneladende at gøre sig forestillinger om, at det kunne være noget meget alvorligt.

»Jeg har rullet mig rundt på jorden og siddet og grædt over mine smerter – også over for lægen. Men det var, som om at hun ikke rigtigt lyttede til mig. Det var, som om at hun gik frem efter et skema og ikke havde ordentlig tid. Jeg kunne godt have tænkt mig, at hun generelt havde taget sig mere tid til mig og også noget tidligere var begyndt at tænke ud af boksen og overveje alternative muligheder. Men det kræver altså, at man selv begynder at råbe højt,« siger Glenn Grøhn Nielsen, der overvejer at køre en klage- og erstatningssag i forhold til det forløb, han har været igennem.

Han kan heller ikke lade være med at tænke på, hvordan hans situation ville have været, hvis kræften var blevet opdaget noget tidligere. Ville han have kunnet beholde sin prostata og sin blære – og evnen til at få børn?

»Det kan godt gøre mig noget bitter at tænke på. Jeg er lidt sur på min læge. Det må jeg sige. Derfor har jeg også tænkt mig at klage. Vores sundhedsvæsen går for at være et af verdens bedste. Men jeg må desværre konstatere, at jeg ikke kan have fuld tillid til systemet – selv om jeg er inde i et godt forløb her på Herlev Hospital – og det er trist.«

Han havde heller ikke drømt om, at hans kommende 30 års fødselsdag skulle foregå, mens han – dag ud og dag ind og fra tidlig morgen og til langt hen på eftermiddagen – skulle sidde på onkologisk afdeling på 17. etage på Herlev Hospital og være i kemobehandling.

Men Glenn Grøhn Nielsen har det også sådan, at han nu har lagt det værste bag sig. Han betragter sig selv som kræftfri, en af de heldige, som overlevede. Derfor har han også engageret sig i en gruppe for andre unge, der ligeledes har en kræftdiagnose, og som han måske kan være med til at støtte. Det er lidt hans pligt, føler han.

»Jeg har stadig en masse tid foran mig, og nu skal jeg ud og leve mit liv. Når man har været tæt på at dø, får man mere mod på livet.«

Berlingske har forelagt kritikken for Glenn Grøhn Nielsens læge, som ikke har ønsket at kommentere sagen af hensyn til sin tavshedspligt.