»Jeg bor på 52 kvadratmeter«

Her er første del i Berlingskes nye serie »Statistikken«. Hvad gemmer der sig bag tallene om danskerne?

»52 kvadratmeter kan rumme lige det, man har brug for. En sofa, seng, bord og fire stole,« siger Mads Fløe. ?Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mads Fløe, 34 år, arbejder som socialpædagog på en døgninstitution. Han har i de seneste fire år boet på 52 kvadratmeter. Det er det gennemsnitlige boligareal pr. person i beboede boliger i Danmark. Nu er lejligheden på Peter Fabersgade på Nørrebro sat til salg. Han skal flytte sammen med sin kæreste og hendes to børn på Østerbro. I noget der er meget større.

"Den her lejlighed symboliserer en mellemperiode i mit liv. Det er her, jeg begyndte mit arbejdsliv for alvor og afsluttede min uddannelse. Den har været et skridt ind i voksenlivet, samtidig med at jeg har været ung og naiv."

"Det er en lejlighed, der har været et springbræt til noget andet. Jeg har tit tænkt på, at den var mere et udvidet hotelværelse end noget andet. Den har været et sted, hvor jeg kunne lægge min krop til opbevaring om natten imellem fester og arbejde. Jeg har en stor omgangskreds her på Nørrebro, så der har ikke været grund til at hænge her. Omvendt er folk tit kommet forbi, fordi lejligheden ligger i stuen. Så har kammeraterne lige banket på vinduet, hvis der har været lys."

"Lejligheden har været forbundet med noget rastløshed. Jeg har ikke rigtigt taget boligen til mig, fordi jeg ikke har brugt så meget tid i den. Køkkenet er først nu blevet sat i stand. Gulvet i soveværelset burde jeg også have malet. Jeg har heller ikke købt lækre møbler og indrettet mig ordentligt. Jeg flyttede ind, og så forblev det sådan, selv om jeg havde en masse tanker om, hvordan det skulle se ud."

"Jeg har ikke haft behov for at komme »hjem«. Mit liv har foregået uden for lejligheden og ikke inden for dens fire vægge. Vi har alligevel haft det skidesjovt her med gode fester. Når jeg kommer til at sidde dér med alle voksenforpligtigelserne, børn og mad der skal laves, så vil jeg helt klart tænke tilbage på det her sted og sige til mig selv, at jeg godt kunne bruge noget af den tid, jeg havde her."

"Den her lejlighed er den første ejendom, jeg har købt med egne penge. Jeg kan stadig huske mødet i banken. Det var en fed følelse at købe sit eget. Den første lejlighed, jeg flyttede ind i, havde min far købt. Her tog jeg det fulde ansvar på mig."

"Det har været svært at finde ud af, hvad jeg skulle lave. Jeg rendte hovedløst rundt og arbejdede for at tjene penge, imens jeg håbede, at en dag ville det komme til mig. Jeg har kørt som kurer, arbejdet i børnehave og arbejdet som stik-i-rend-dreng inde hos Mærsk. Hver dag tog den anden, og åbenbaringen kom bare ikke."

"Jeg mente selv, at jeg burde lave noget med status som for eksempel at læse på CBS. Jeg er vokset op med en far, der var direktør i et Mærsk-firma, og en bror, der er marketinguddannet. Det tog lang tid for mig selv at acceptere, at jeg skulle læse til pædagog. For hvad skulle det føre til? Jeg var 28 år, da jeg begyndte på studiet sammen med en hel masse unge mennesker, som jeg slet ikke kunne relatere til. Jeg prøvede at være med til fredagsbar, men det gik ikke."

"Jeg er vokset op på Fanø, hvor der var store vidder. Og senere flyttede vi rundt i Danmark på grund af min fars arbejde, hvor vi altid boede i store huse. Den her lejlighed har været en modsætning til alt det."

"52 kvadratmeter kan rumme lige det, man har brug for. En sofa, seng, bord og fire stole. Ulempen har været beliggenheden i stuen. Om sommeren har den været lidt mørk, fordi den ligger i en smal gade. Det har været mærkeligt at tænde for lyset, selv om det har været en solrig formiddag udenfor."

"Jeg kan godt lide at komme hjem og høre at der sker noget. Larm, musik og lyden af festende mennesker er en del af det at bo lige her. Jeg har hængt rigtig meget i vinduet, røget en cigaret og bare kigget."

"På den første aften i lejligheden bliver der åbnet en flaske rødvin, hvor noget af rødvinen endte oppe i loftet. Først da jeg nu her gjorde køkkenet klar, opdagede jeg, at rødvinspletterne stadig sad der. Det er et fint mindesmærke."

"Jeg glæder mig til mit nye liv på Østerbro. Jeg begynder et helt nyt kapitel, hvor jeg skal tænke i »vi« og ikke kun »jeg«. Mit liv skal leves med mere omtanke. Det er stort. Da jeg flyttede ind her, var min horisont ikke særlig lang. Nu har jeg en kalender, hvor jeg planlægger uge for uge. Det havde jeg ikke før. Der vidste jeg nogenlunde, hvad jeg skulle i morgen. Men da slet ikke, hvad næste uge bød på."

"Jeg vil gerne bibeholde noget af min ungdommelighed, selv om det lyder plat. Jeg vil gerne være voksen, uden at det bliver kedeligt. Alt det sjove vil jeg gerne tage med fra den her lejlighed over i mit nye liv. Bare i en anden form."

"Lige fra jeg flyttede ind, har jeg gerne villet det andet. Jeg har levet længe nok med kun at tage ansvar for mig selv. Jeg har manglet den anden del, hvor man drager omsorg for andre og skal bære noget for dem. Det kan blive meningsløst kun at være sig selv. Byturene begynder at ligne hinanden, og man udvikler sig ikke. Jeg har virkelig haft lyst til at dele min tilværelse med andre. Man bliver jo til i hinandens blik. Hvis man bare ligger på sin sofa og ingen kigger på én, hvad er man så?«