Jazzmusiker samler penge ind til Zornigs bøde

En indsamling på Facebook skal dække den bøde, Lisbeth Zornig har fået for menneskesmugling fredag.

Lisbeth Zornig Andersen og hendes mand Michael Rauno Lindholm får nu hjælp til at betale bøde for menneskesmugling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En indsamling på Facebook har indtil videre skrabet 19.124 kroner sammen til den bøde, som Lisbeth Zornig Andersen fik, efter at hun fredag blev kendt skyldig i menneskesmugling ved Retten i Nykøbing Falster.

Indsamlingen er startet af jazzmusikeren Benjamin Koppel.

- Så har jeg startet en indsamling, så vi i fællesskab kan løfte de fuldstændig uacceptable og uanstændige bødeforlæg som flere, herunder Lisbeth Zornig Andersen, Mikael Rauno Lindholm (red. hendes mand) og en så vidt vides 70-årig folkepensionist har fået i dag, fordi de sidste år gav mennesker i nød et lift i deres bil.

- Når medmenneskelighed og empati bliver kriminaliseret, står civilisationen for fald, skriver han på Facebook.

I efteråret kørte Lisbeth Zornig Andersen en syrisk familie fra Rødbyhavn på Lolland til Solrød syd fra København.

Efter en kop kaffe og et par kanelboller kørte hendes mand Mikael Rauno Lindholm familien videre til Kastrup.

Lovovertrædelsen kom til at koste dem hver en bøde på 22.500 kroner, besluttede retten fredag. Lisbeth Zornig Andersen har oplyst, at hun vil anke dommen.

/ritzau/