Jarlov og Hougaard i koordineret Youtube-angreb

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, socialdemokraten Jakob Hougaard opfordrer i en video direkte vælgerne til ikke at stemme på konservative Rasmus Jarlov. Jarlov svarer igen i en ny video rettet direkte mod Hougaard.

Rasmus Jarlov Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En konservativ med et ønske om at sætte skatten ned. Og en socialdemokrat, der hellere vil bruge penge til at poste i Københavns skoler. Rasmus Jarlov (K) og Jakob Hougaard (S) er dybt uenige, om hvordan borgernes penge i København skal fordeles. Mandag gik de i et youtube-angreb på hinanden.

»Lad være med at stemme Rasmus Jarlov. Jeg kender Rasmus fra rådhuset, og han er en rigtig konservativ. Han taler hele tiden om, at skatterne skal ned,« siger Hougaard, der sidder i Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne. 

I nøjagtig samme opsætning ved Søpavilionen ved Åboulevarden, gik Rasmus Jarlov til modangreb. 

»Jeg har en vigtig appel til alle Københavnere. Lad være med at stemme på Jakob Hougaard fra Socialdemokraterne. København er rigelig rød i forvejen, og vi har ikke brug for en rød Socialdemokrat mere i Borgerrepræsentation,« siger Jarlov i videoen.

Ved første øjekast to kandidater, der går i kødet på hinanden med direkte appel om ikke at stemme på den anden kandidat. Opsigtsvækkende? En bruger på Twitter med tilknytning til Venstre døbte videoen fra Hougaard som et »selvmål«.

Men videoerne er koordineret mellem de to. Og faktisk også en hjælp i en hård valgkamp, forklarer Rasmus Jarlov.

»Det er en skjult anbefaling. Når jeg gør det her for Jakob, er det fordi han er en god og ærlig socialdemokrat. Det er kun noget, jeg kan lave med en person, jeg stoler på,« siger han.

Det var også tanken, at videoen skulle skabe debat med det stærke personlige fokus, fortæller Jakob Hougaard.

»Mange tror, at Frank Jensen (S) bliver overborgmester lige meget hvad, og så bliver folk hjemme i stedet for at stemme. Vi vil vise, at der faktisk er forskelle i vores politik, og at det virkeligt betyder noget, hvem man stemmer på,« siger han.