Jan Andreasen: Hvad skal vi så stille op?

Efter heftig debat om, hvorvidt lærere skal udspørge børn om vold i hjemmet, efterlyser partiet bag forslaget alternativer fra kritikerne. En yderligere skærpelse af underretningspligten, lyder det fra ekspert.

Foto: Søren Bidstrup

Et politisk flertal på Københavns Rådhus vil gennemføre en omfattende undersøgelse af omfanget af forældrevold mod kommunens tusindvis af skolebørn.

Men det betyder ikke, at lærerne på skolerne skal sætte sig ned og udspørge hver enkelt elev, om vedkommende er udsat for vold i hjemmet, siger det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen, Jan Andreasen, i dag til berlingske.dk.

- Det, jeg stiller forslag om, er at lave en repræsentativ undersøgelse af volden. Konkret kunne den bestå af, at lærerne delte spørgeskemaer ud i klasserne, som eleverne besvarede anonymt. Men vi har ikke lagt os fast på metoden, det er forvaltningens opgave at designe en repræsentativ undersøgelse, uddyber han.

Jan Andreasen fremsatte i tirsdags forslaget i Berlingske Tidende, efter en lærer på Rådmandsgades skole på Nørrebro i sidste uge berettede, at 70 procent af hendes elever bliver slået af deres forældre eller oplever vold i hjemmet.

Ikke klasselæreren, men beredskab
Efterfølgende har flere lærere, forældreorganisationer og eksperter kritiseret forslaget. Hvis skolerne skal til at agere kontrolinstans ryger tillidsforholdet mellem skole, elever og forældre, frygter man.

- Men hvad skal vi så stille op? Det er hyklerisk bare at kritisere vores udspil uden at komme med konkrete alternativer, siger Jan Andreasen og påpeger, at det aldrig har været meningen, at klasselæreren skal håndtere problemer med forældrevold alene.

- Lærerne skal selvfølgelig være opmærksomme på om deres elever trives. Det er de allerede nu. Men viser det sig, at der er store problemer med vold i hjemmet på en skole, må man have et beredskab, der kan sætte ind. Beredskabet kan bestå af fire-fem lærere, der er efteruddannet til at tackler de her problemer. Det skal ikke være klassen normale lærer, forklarer han.

Lovligt at ordne problemerne selv
Grunden til, at skolerne skal være bedre rustet til selv at gribe ind ved eksempelvis vold i hjemmet, er ifølge Jan Andreasen, at socialforvaltningen er alt for længe om at reagere.

- Der kan gå et halvt til et helt år, uden der sker noget. Derfor synes jeg også, at initiativet på Rådmandsgade Skole var rigtig godt, og at vi kan lære af det, siger han.

Jan Andreasen henviser til, at der i bekendtgørelsen om underretningspligt står, at underretningspligten først indtræder, ”når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen.”

De sociale myndigheder skal underrettes hver gang
Men ifølge forkvinde i Foreningen af Kommunaltansatte Læger, Vibeke Manniche, skal lærernes underretningspligt snarere skærpes end suspenderes.

- Det er skræmmende, at vi kan overse så store problemer med vold i hjemmet som tilfældet var på Rådmandsgade Skole, hvor man endda undlader at underrette de sociale myndigheder. Men jeg tror desværre ikke, at det er et særtilfælde. Derfor er det vigtigt, at vi indskærper over for lærerne, at de skal underrette de sociale myndigheder, hver gang de har mistanke om, at en elev vanrøgtes, siger hun.

Vibeke Manniche understreger, at mistanke alene er nok til, at man som lærer personligt har pligt til at underrette myndighederne.

- Der er alt for mange lærere, der ikke stoler på deres intuition og tøver med at underrette kommunen. Derfor skal vi uddanne lærerne, så de hurtigere kan få øje på de her problemer, og så skal vi kunne sanktionere i større grad, hvis ikke lærerne eller andre professionelle underretter de sociale myndigheder, siger hun.

Hun afviser ikke, at det kan være en god ide at holde dialogmøder med forældrene om vold i hjemmet, men påpeger, at det er en ”vanvittig ide” at tro, det er nok.

- Der er ingen grund til at udvande loven. Tværtimod. Og så skal vi også huske på, at loven er farveblind, og børn med anden etnisk baggrund har fuldstændig samme rettigheder, som etnisk danske børn, fastslår hun.

Radikalt forbehold
Medlem af Borgerrepræsentationen i København for de Radikale, Kasper Johansen, påpeger over for berlingske.dk, at hans parti er skeptisk over for Jan Andreasen forslag.

- Selvfølgelig skal vi reagere, når det viser sig at skolerne ikke har redskaberne til at tackle problemer mod vold i hjemmet, men selvom vi laver lokale tiltag på skolerne, skal vi altid huske underretningen, siger han.