Jammerbugt: Skadeligt at tale med Lucas

Ifølge Jammerbugt Kommune kan en samtale med et ulykkeligt barn skade mere, end det kan gavne. Derfor har kommunen ikke forsøgt at føre en samtale med otte-årige Lucas, som ellers har fortalt, at hans mor slår.

Lucas' værelse hos hans far står tomt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Helle Drue Laursen, leder af Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt Kommune, afviser, at kommunen har brudt loven ved aldrig at have taget en børnesamtale med otte-årige Lucas - end ikke i forbindelse med en paragraf 50-undersøgelse af drengens behov.

»Vi laver mange børnesamtaler, for det er et fornuftigt redskab til at lære et barns behov at kende. Men lige præcis i denne sag har vi aktivt besluttet ikke at gøre det, fordi det efter vores vurdering ville skade barnet mere, end det ville gavne,« siger hun og forklarer, at Lucas »tager farve efter omgivelserne« - altså at han kun siger, hvad han tror, de voksne vil høre.

Hun siger desuden, at kommunen i flere omgange har undersøgt de anklager om vold begået af Lucas' mor, som Lucas far har fremsat. Men som kommunen ikke har fundet bevis for:

»Vi har skriftligt materiale i sagen, der gør, at vi reagerer, som vi gør. Vi har en rapport fra en læge, der undersøger et blåt mærke på ryggen, som faren siger stammer fra vold, men som ifølge lægen er fra leg. Vi har haft en social bagvagt på uanmeldt besøg hos moren efter en anmeldelse fra faren, og hun blev noget forbløffet, da hun så familien sidde roligt i stuen og drikke kaffe, mens Lucas legede. Vi har reageret. Men der er aldrig fundet tegn på vold," siger Helle Drue Laursen.