Jakob Scharf havde succes i kampen mod terror

I næsten syv år har Jakob Scharf stået i spidsen for en efterretningstjeneste, som langt hen ad vejen har holdt Danmark fri for terrorhandlinger.

PET-chef Jakob Scharf forlader sit job. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg har været meget tryg ved at bo i det land, hvor Jakob Scharf har været efterretningschef.«

Ordene er justitsminister Morten Bødskovs (S) og faldt i forlængelse af, at PET-chef Jakob Scharf i går meddelte, at han forlader sin stilling i PET ved årsskiftet. Efter knap syv år i spidsen for Politiets Efterretningstjeneste er der delte meninger om, hvad der bliver hans eftermæle. Men allerede nu peger flere på, at han førte PET igennem en tid med terrortrusler og konstant ændrede risikoscenarier for Danmark. Vigtigst af alt har Danmark været skånet for vellykkede terrorbombninger, mens Scharf har siddet for bordenden i PET-hovedkvarteret bag jernporten i Søborg.

»Mit indtryk er, at efterretningstjenesten har opnået glimrende resultater under Jakob Scharf. Tjenesten har vist, at den er fuldt ud kompetent, og det må jo nødvendigvis tilskrives chefen,« siger tidligere operativ chef i PET Jørn Bro.

At det alligevel var en klog beslutning, at Jakob Scharf gjorde kort proces og gik af, skyldes, at hele efterretningstjenesten led under de dårlige sager, blandt andet samarbejdsproblemer i tjenesten, som særligt Ekstra Bladet har beskrevet, mener Jørn Bro.

»PET skulle bruge alt for mange kræfter på intern splid og stridigheder. Desuden får tjenesten så mange forklaringsproblemer over for regeringen, ministerierne, andre efterretningstjenester, at der skal bringes ro på hurtigst muligt. Det er ikke givet, at det er en retfærdig løsning, man har fundet frem til,« siger han.

En post der kræver fuld tillid

Lektor på Københavns Universitet og tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Flemming Splidsboel Hansen hæfter sig ved, at statsminister Helle Thorning-Schmidt på sit pressemøde i går ikke ville udtrykke direkte tillid til Jakob Scharf.

»Dér blev tæppet trukket væk under ham. Hvis ikke der bliver erklæret fuld tillid, er det det samme som, at der ikke er tillid. Og så er der næsten ikke andet at gøre end selv at gå,« siger han og understreger, hvorfor det er så vigtigt, at der er fuld tiltro til en tjeneste som PET:

»Det handler jo om liv og død. Der er nogle helt særlige forventninger til PET, og det er en alvorlig sag, når der kommer bare det mindste grus i maskineriet.«

Og langt hen ad vejen er det lykkedes Jakob Scharf at holde maskineriet frit for grus. I hvert fald når man ser på bekæmpelsen af terror på dansk grund, som PET varetager i tæt samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste.

Med undtagelse af tjetjeneren Lors Dukaevs sprængladning i København i 2010 har der ikke været bombeterror eller større, koordinerede terroraktioner i Danmark, mens Scharf har været chef. Lors Dukaev, den etbenede bokser, sad på et toilet på Hotel Jørgensen i Indre København, da hans hjemmelavede bombe gik af. Han blev anholdt i Ørstedsparken og idømt 12 års fængsel for forsøg på terrorisme. Hans plan var at fremstille en brevbombe og sende den til Jyllands-Posten.

Jakob Scharf kom fra et job som konstitueret politimester i Rigspolitiet, da han i foråret 2007 blev udpeget som ny chef for Politiets Efterretningstjeneste. Men allerede efter få måneder efter skiftet til PET skulle han håndtere en ny terrorsag på dansk jord.

Historien gentager sig

Om natten mellem 3. og 4. september 2007 slog PET til mod en lejlighed på Glasvej i Københavns Nordvestkvarter samt flere andre adresser i blandt andet Ishøj, Vanløse og på Nørrebro. Flere personer blev anholdt, og i lejligheden på Glasvej fandt politiet kemikalier, som kan bruges til at fremstille sprængstoffet TATP.

Jakob Scharf kunne efterfølgende forklare, at de anholdte unge var militante islamister med forbindelser til ledende medlemmer af terrornetværket al-Qaeda.

Året efter endte Østre Landsret med at idømme to af dem henholdsvis 12 og otte års fængsel for at planlægge terror.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, har været en af Jakob Scharfs kritikere i de verserende sager om samarbejdsvanskeligheder i PET:

»Forløbet har været en lang proces, og det har været drønhamrende ærgerligt, at samarbejdet ikke har fungeret så længe. Der er ingen sejrherrer i denne sag, men nu håber vi, at samarbejdet bliver genetabelret« siger han.

Nu skal en ny chef findes. Men det bemærkelsesværdige ved Scharfs afgang er, at historien ser ud til at have gentaget sig. Èn gang tidligere har en PET-chef måttet vige pladsen på grund af intern uro og kritisk presse. Det skete i 1950erne, da Ernst Brix (PET-chef 1951-1957), gjorde hvad han kunne for at genrejse efterretningstjenesten efter Anden Verdenskrig. Selv om han nød stor tillid hos de daværende socialdemokratiske regeringer, kom han på kant med sit eget personale, fortæller Jørn Bro levende:

»En gruppe kriminalbetjente så sig gale på ham. De havde gode forbindelser til Ekstra Bladet og begyndte at lække en masse oplysninger. Og så begyndte avisen at køre en kampagne, hvor Brix blev beskyldt for embedsmisbrug. Det endte med, at han blev sendt på sygeorlov,« fortæller den tidligere PET-mand.