Jagten på syndebukken

3.500 meter under havets overflade ligger tankeren »Prestige« med 70.000 ton olie. Flyder de ud i havet, er en af verdenshistoriens største miljøkatastrofer en realitet. Syndebukken i sagen er indtil videre den danske lods Jens Jørgen Thuesen. Han tillod skibet at sejle videre. Spørgsmålet er, om skurken er fundet i bagklogskabens lys.

Lods Jens Jørgen Thuesen: »Når sådan et skib kommer ind, er det tomt, og den inspektør, der godkender det, har det hele serveret på et fad. Han kan kontrollere det i alle ender og kanter og holde det så længe, han vil. Det har jeg blind tillid til, at han har gjort.« Foto Bjarke Ørsted Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når et tankskib forliser, når det mister 10.000 ton olie, når der er risiko for, at yderligere 70.000 ton vil flyde ud af vragresterne, der nu ligger på havets bund ud for Spaniens kyst, så er der brug for en syndebuk.

Ejeren er i søgelyset. De inspektører, der tillod skibet at sejle, er det også. Men den, der hidtil har måttet indtage den dominerende skurkerolle, er den 47-årige lods Jens Jørgen Thuesen fra Fyn. Han føler sig anklaget. Af danske myndigheder og af nationale og internationale medier, der mener, at han kunne have forhindret katastrofen. Han skulle have forhindret skibet i at sejle videre. Det finder han dybt, dybt urimeligt.

»Jeg synes virkelig, man retter fokus et forkert sted hen,« siger han.

Onsdag den 6. november klokken 21.30 gik Jens Jørgen Thuesen om bord på det 243 meter lange tankskib »Prestige« ud for Gedser. Skibets papirer var i orden, men i lighed med 98 procent af alle de tankskibe, der går gennem de trange, strømfyldte danske farvande, hvor der visse steder kun er tre meter fra skibsbund til havbund, havde skibets kaptajn ønsket sig lodshjælp fra Gedser til Grenå. Det fik han. Jens Jørgen Thuesen kender de danske farvande som sin egen bukselomme.

Da han 29 timer senere gik fra borde, var hans indtryk klart. »Prestige« var en gammel rustbunke. Hun skulle ikke have lov til at sejle videre i internationalt farvand, og han tænkte ved sig selv:

»Godt det ikke er mig, der skal sejle hende ned gennem Biscayen.«

Sådan var hans indtryk. Men det var ikke noget, han havde beviser for.

»Vi taler jo ikke bare om, at der er en løs brandslange, eller at der mangler nogle batterier til en nødlampe. Vi snakker virkelig om et skibsskrog, der var udtjent. Hvis jeg skal have nogen muligheder for at undersøge den slags, så vil det tage mig otte timer, og så skal jeg gennemgå en uddannelse, som kun Søfartsstyrelsens medlemmer har.«

Desuden er der et andet faktum. Skibet kom fra Ventspils i Litauen, hvor det var blevet lastet med olie. Umiddelbart forinden var det sejlet fra Sankt Petersborg. Her var det godkendt og meldt klar til sejlads af de russiske søfartsmyndigheder, der så sent som den 28. oktober var om bord på en såkaldt »Port State Control«. En kontrol, hvor skibet bliver checket overalt. Ud over det havde American Bureau of Shipping, ifølge Fyens Stiftstidende checket »Prestige« i maj. Her var fundet tre fejl ved fem inspektioner. Ingen af dem var alvorlige nok til en tilbageholdelse.

»Når sådan et skib kommer ind, er det tomt, og den inspektør, der godkender det, har det hele serveret på et fad. Han kan kontrollere det i alle ender og kanter og holde det så længe, han vil. Det har jeg blind tillid til, at han har gjort. Der er trods alt kun gået 40 timer, siden den sejlede derovre fra, og der er den blevet checket,« siger Jens Jørgen Thuesen

Fem dage senere, den 13. november, erfarede han, at »Prestige« var sunket under et voldsomt stormvejr ud for den spanske kyst. Hans første reaktion var:

»Bare der ikke er sket noget med dem om bord.«

Det var der ikke. Besætningen blev evakueret.

Men kort efter begik han sin store fejl. Han sagde sin mening til de danske medier. At skibet var noget gammelt lort, som aldrig burde have haft lov til at sejle.

»Når lodsen har betegnet skibet som egnet til skrotning, er det yderst overraskende, at han ikke videregav sagen til de rette myndigheder,« sagde Søfartsstyrelsens direktør, Jørgen Hammer Hansen, til flere medier.

Også økonomi-og erhvervsminister Bendt Bendtsen undrede sig, de nationale og internationale medier fulgte op på sagen, og i sit hjem i Ulbølle på Fyn følte Jens Jørgen Thuesen, at han i mangel af bedre var blevet udråbt til syndebuk i sagen om oliekatastrofen.

En kritik som efter hans egen opfattelse er urimelig og bagklog:

»Hvis jeg havde fundet noget på det skib, der var så i øjnefaldende, at jeg virkelig ville være bange, så havde jeg sagt noget. Men jeg er meget i tvivl om, hvad det skulle have hjulpet. Det er meget svært at stoppe skibet, hvis det er meldt i orden. Vi sejler i en korridor af international farvand. Min opgave er at føre det sikkert gennem danske farvande. Ikke at stoppe det.«

»Hvis han lækker olie, så kan jeg stoppe det, men jeg skal have en god sag. Prøv at forestille dig et erstatningskrav, jeg kan blive pålagt, hvis jeg stopper et skib, og det så viser sig at være i orden. Hvem fanden tror du så skal betale? Vi taler hurtigt adskillige hundredetusinder kroner om dagen for at stoppe sådan en bamse der.«

Flere myndigheder stiller også spørgsmålstegn ved om man kan komme efter Jens Jørgen Thuesen. For at man skal kunne stoppe et skib, skal man kunne dokumentere en graverende fejl.

»Hvis han havde opdaget, at skibet var rustent, er det måske ikke nok. Så havde han ikke tilstrækkeligt belæg for at kontakte os, og så ville vi ikke rykke ud,« sagde fuldmægtig i Søfartsstyrelsen, Michael Bager i går til Jyllands-Posten.

Formanden for de danske lodser, Mogens von Jessen, er ikke i tvivl. Jens Jørgen Thuesen ville aldrig kunne have stoppe skibet.

»Selv om han så havde ringet til Søfartsstyrelsen, så var det heller ikke blevet stoppet. At et skib er rustent er overhovedet ikke grund til, at Søfartsstyrelsen ville standse et skib. Hans eneste fejl er, at han har udtalt sig så bramfrit til medierne. Men i vores branche kalder vi altså ikke en skovl for et arbejdsredskab,« siger Mogens von Jessen.

Lodsernes formand er harm på Søfartsstyrelsens direktør, Jørgen Hammer Hansen, der efter hans opfattelse med det samme gik ud og gjorde Jens Jørgen Thuesen til syndebuk.

Til det siger Jørgen Hammer Hansen:

»Jeg har ikke ønsket at udpege nogen som syndebuk. Jeg har sagt, at en lods i et sådant tilfælde, som forelå, burde orientere os. Heri mener jeg ikke, at jeg på nogen måde gør nogen til syndebuk.«

I første omgang har forvirringen medført, at reglerne for lodsning i danske farvende er blevet præciseret. Farvandsvæsenet har på den aktuelle baggrund sendt et brev til lodserne, hvor der står, at lodserne skal indberette skibe, hvis de finder »at lodsede skibe er i en sådan forfatning, at fortsætteldse af deres rejse må vurderes uforsvarlig.«

På torsdag er der så møde mellem de implicerede. Formanden for de danske lodser, Mogens von Jessen, går til mødet med to hovedpunkter.

»Når jeg går fra det møde, skal jeg have hundrede procent klar besked om, hvornår vi skal indberette, og hvornår vi ikke skal. Men jeg vil samtidig stærkt advare mod, at man gør os til et søpoliti. Sådan en som »Prestige« havde helt klart ikke brugt lods, hvis der var bare risiko for, at han ville blive stoppet. Så havde vi måske haft forureningen i danske farvande, og selv om det er synd for spaniolerne, så er min holdning, at jeg hellere vil have det i Spanien end her.«

Imens sidder Jens Jørgen Thuesen i Ulbølle og arbejder på en redegørelse over forløbet. De sidste dage har han følt sig noget trykket.

»Jeg ved udmærket, at der skulle findes en syndebuk, og han er så fundet. Der er bare ikke nok kød på den her sag, til at de kan hænge mig op på det. Og min samvittighed er ren. Jeg kunne ikke have gjort andet, end jeg gjorde.«