Jagten på det unikke navn

Danskerne vil have specielle navne for at skille sig ud fra mængden. Antallet af nye godkendte navne er eksploderet.

Navneskilt. Johan, Maria-C. Florence Anne-Marie Von Bogenberg Stahl Stumbeck-Winthereik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et pokkers til mentalt tovtrækkeri, når forældre skal finde det perfekte navn til den lille nyfødte guldklump. Og det, der sikkert altid har været en udfordring, er kun blevet sværere i de seneste år. Siden navneloven blev liberaliseret i 2006, så der stort set er frit valg på alle hylder, er antallet af godkendte navne nemlig eksploderet. Og skulle drømmenavnet ikke være godkendt i dag så send en ansøgning, så bliver det det måske i morgen.

I 2005, året før den reviderede lov trådte i kraft, var der godt 7.000 godkendte navne til små drenge og piger. I 2011 er det tal steget til mere end 23.000. Gennemsnitligt bliver der sagt goddag til 100 nye godkendte navne hver måned. Velkommen til Storm og Fjolla. Velkommen til Beo og Adelgunda.

»En del af forklaringen er, at der er kommet rigtig mange udenlandske navne ind på listen. Man kan se, at der er mange asiatisk- eller arabisklydende navne nu. Men der er også mange, der enten er alternative stavemåder eller helt nye navne,« forklarer navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet.

Nej til Anus og Standerlampe

Tidligere blev navneforskerne altid taget med på råd, når nye navne skulle godkendes. Det var før internettets tid, hvor en ansøgning krævede et hovedspring i arkivet og de gamle bøger for at finde et eller andet, der kunne retfærdiggøre godkendelse af. I dag er processen hurtigere, og internettet giver en hjælpende hånd. Heldigt. Tidligere var der nemlig kun ti sager om navneansøgninger om året. Nu er det nærmere 1.000.

Der er dog stadig et par regler. Eksempelvis har Michael Lerche Nielsen vendt tommelfingeren nedad til drengenavnet »Anus«. Andre latrinære navneforslag får også afslag.

»Det skal kunne forsvares, at navnet enten kendes fra andre kulturer, eller at det er i samme »familie« som andre navne. Eksempelvis blev ’Tulipan’ accepteret, fordi vi i forvejen har mange blomsternavne til piger. Men det er også et spørgsmål om at tage hensyn til barnet. Man kan lige forestille sig, hvor meget en dreng, der hedder »Anus«, vil blive drillet i skolen,« siger Michael Lerche Nielsen.

»Standerlampe« kan man heller ikke hedde, forklarer han. Men det er nu fordi, det er et sammensat ord. Stander til mellemnavn og Lampe til efternavn vil måske godt kunne snige sig igennem. Traditionelt går det heller ikke at bruge et efternavn som fornavn, men det er måske ved at bløde op nu.

»Storm var tidligere kun kendt som mellem- eller efternavn. Men der var så mange, der ansøgte om at få lov at kalde deres barn det, at det blev godkendt. Det var i 2002. Og i dag er det et af de ti mest populære drengenavne,« siger Michael Lerche Nielsen.

Dermed kan Jensen Jensen måske være lige om hjørnet. Eller måske endda Jensen Jensen-Jensen, hvis man følger trenden med sammensatte efternavne.

En individualisering gennem børnene

Det er ønsket om at skille sig ud fra mængden, der gør, at flere og flere leder efter et særligt navn til deres børn. Traditionelt udspringer vores identitet fra kilder som arbejde, geografisk oprindelse og religion. Men i vore dage er det billede meget mere fragmenteret, lyder det fra trendforsker Henrik Vejlgaard.

»Det er i virkeligheden en individualisering gennem børnene. Vi prøver at skille os ud men på samme måde som med modetøj, så ender vi alligevel med at være stort set ens. Man tror, at man har fundet et specielt navn, men så snart de begynder i børnehaven, så opdager man, at der er tre andre, der hedder det samme,« siger han.

For blot 450 kroner kan man ændre sit for- og efternavn til en af de nærmest uendelige kombinationer af godkendte navne.

»Den nye navnelov er nok verdens mest liberale, og det giver pludselig en ny mulighed for at understrege over for sig selv eller andre, at man er unik ved hjælp af et specielt navn,« siger Hanrik Vejlgaard.

Alenlange navne

Tidligere var navnetrenden et oprør mod den ældre generation. I 70erne var trenden i hippiekredse plantenavne, der skulle signalere noget andet end forældregenerationens borgerlighed. I dag vender kurven, og mange af de populære navne matcher dem, der findes i bedsteforældrenes generation.

I gamle dage var udgangspunktet altid, at kvinden tog mandens navn, når de blev gift. Sådan er det ikke længere. I dag peger tendensen mod, at man kombinerer mellem- og efternavne, så begge er repræsenteret. Eller at man helt dropper efternavne og i stedet bruger et mellemnavn som efternavn.

Og så er der naturligvis mønsterbryderne. Eksempelvis Johan og Maria der for nyligt fik en datter. Ingen af de to ville ofre hverken mellem- eller efternavne, og da datteren samtidig blev opkaldt efter mormor og bedstemor endte resultatet med Florence Anne-Marie Von Bogenberg Stahl Stumbeck-Winthereik. En imponerende omgang der næppe vil kunne klemmes ind på et sygesikringsbevis.

»Der er sikkert nogle, der synes, at det lyder snobbet, men sådan er det nu ikke tænkt. Det er heller ikke fordi, vi læser meget Billed-Bladet. Vi ville bare gerne have alle vores navne med. Vi er i øvrigt også ligeglade med, hvad folk tænker,« siger faren og tilføjer:

»Vi har alle de navne, fordi de betyder noget for os og er en del af vores familie. Hvis jeg hed Jensen, og min familie hed Jensen, ville det være det samme.«

Med reference til Arnold Schwarzeneggers Terminator bliver den ti måneder gamle datter også kaldt »Flominator« på grund sin evne til at smadre ting. Og forældreparret er da også klar over, at det er temmeligt sandsynligt, at datteren vil blive kaldt en eller anden forkortelse i fremtiden.

»Det er jo et fransk fornavn, og jeg er sikker på, at der nok skal være en masse situationer med nye lærere og navneopråb, hvor hun vil blive kaldt »Flo-rens« eller sådan. Og hendes venner vil nok kalde hende »Flo«,« siger moren.

Engelsksprogede navne smitter af

Sandsynligheden for at lille Florence i fremtiden møder en navnesøster i sin skoleklasse er ikke stor. I de seneste ti år har kun fire danskere fået det navn. Omvendt vil det være for de 662 piger, der blev kaldt Isabella sidste år. Navnets popularitet er steget med 350 pct. siden 2000 og er i dag Danmarks populæreste.

Det er det sjovt nok også i USA. Og i England er Isabelle nummer to og Isabella nummer syv. De engelsksprogede navne har i perioder smittet grundigt af på danskernes dåbsattester. Det kan man se på bølgerne af Johnny’er, Brian’er og Oliver’er.

»Men der er også en vandring internt i Danmark,« siger Michael Lerche Nielsen.

»Vi kan se, at nye trendnavne bliver meget hurtigt populære i de store byer. Og så efter en periode bliver de ’slidt op’ og forsvinder igen. Men hvis man tager til Nordjylland, så kan et navn sagtens være populært der, lang tid efter det holdt op med at være det i København,« siger navneforskeren.

Venter på Preben og Birte

Han har sammen med andre navneforskere kunnet følge, hvordan gamle fornavne bliver populære igen efter to-tre generationer. Det er også derfor, at Alfred og Alma er på vej tilbage.

»Om et par år bliver det nok Jens, Bente og Birthe. Folk vil sikkert vrænge på næsen i dag, men hvis vi skal følge udviklingen, så er det næste bølge,« siger han, inden det sidste spørgsmål får latteren til at bryde ud.

»Preben? Nej, der går nok lige en postgang mere, før vi ser sådan en i børnehaven.«