Grundlæggende handler om det at være sit sande jeg. At tage ejerskab over sine egne handlinger. Ikke skyde skylden på andre. Have integritet. Være vedholdende og en god kammerat.

Det er ikke små emner, der er på dagsordenen, når den tidligere jægersoldat og sociolog Nicolai Moltke-Leth underviser 7.b. på Kingoskolen i Slangerup ud fra sit læringskoncept.

»I kender godt, hvis man sidder og siger: »Jeg kan ikke, jeg kan ikke, det regner også, det hele er noget møg, der er lang tid til juleaften og jeg er i dårligt humør«. Så er man sjældent særlig opfindsom. Men er man optimistisk, er hjernen meget mere kreativ. Så kan den finde nye veje op ad bjerget, uden om den sten, som du ikke kan overskue at komme forbi,« siger Nicolai Moltke-Leth.

Han træder lidt ind over et stort kompas, som er tegnet op med hvide tapestimler på det grå linoleumsgulv i klasseværelset. Eleverne sidder i grupper ved borde rundt om. Verdenshjørnerne er blevet skiftet ud med ord som optimisme, vedholdenhed og integritet.

Kompasset afspejler de sociale og personlige kompetencer, som børn skal have, hvis de skal have de bedste forudsætninger for at lære det, de skal i skolen. I hvert fald hvis man skal følge filosofien bag læringskonceptet True North, som Moltke-Leth praktiserer, og som 7.-klassen igennem fire uger har udskiftet deres normale skoledag med.

»Personligt lederskab og sociale kompetencer burde være et skolefag, for når du blander det »fagfaglige«, altså fag som matematik, dansk og engelsk, med det personlige og sociale, trives eleverne bedre. De føler sig mere trygge, tror mere på sig selv og performer bedre,« forklarer Nicolai Moltke-Leth, mens børnene bag ham i grupper – og med loungemusik som lydtæppe – diskuterer, hvordan de fremover kan tage ejerskab over stemningen i klassen.

Frem til 2006 stod det anført i folkeskolens formålsparagraf, at skolen også skulle sikre børns personlige udvikling. Men den formulering blev på grund af modstand fra Dansk Folkeparti fjernet, og i den nye folkeskolereform lyder det blot, at skolen skal sikre en alsidig udvikling.

Men personlig og social udvikling bør være noget, der bliver arbejdet med på samme formelle vis, som man i dag arbejder med matematik og dansk, mener Nicolai Moltke-Leth:

»På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse alle læringsmål inden for dansk og matematik fra 0. til 10. klasse. Men hvad, eleverne skal kunne socialt og personligt, når de træder ud af skolen, er luftigt og ikke bestemt ved lov. Så længe du kan læse skrive og regne, har du sådan set opfyldt målene. Men man bør klæde børnene på til, at disse to tandhjul, det fagfaglige og det personlige, møder hinanden,« siger han og illustrerer det ved at lade knoerne fra sin højre og venstre hånd rulle sig ind imellem hinanden.

Dygtigere og dybere elever

Begejstringen for undervisningen er tydelig blandt eleverne i klassen, som alle lader til at være meget opmærksomme og engagerede. 14-årige Patrick Alexander Bjerregaard forklarer, at undervisningen gør ham klogere på sig selv.

»Jeg bliver lidt dybere i det. Man lærer noget nyt hver dag om sit liv og om fremtiden. Jeg synes også, jeg er blevet dygtigere af det. Jeg har altid været usikker på mig selv, men nu stoler jeg på mig selv. Det har sat nogle store tanker i gang,« fortæller han i spisefrikvarteret.

Klassekammeraten Sofie Grøndal har også fået større selvtillid af forløbet, fortæller hun. Og større skoleglæde generelt.

»Jeg tænker ikke: »Æv, jeg skal i skole.« Jeg ser frem til det. Klassen er blevet mere levende og energisk. Det er blevet nemmere at være med. Jeg er ikke så nervøs for at sige noget. Jeg har følelsen af, at der altid er nogen, der bakker mig op, og at der ikke er nogen, der griner af en,« forklarer hun.

At metoden kan flytte elever rent fagligt, er flere gange blevet dokumenteret. Blandt andet blev konceptet brugt af LøkkeFonden, som i 2013 afholdt en sommerskole, det såkaldte DrengeAkademi, for 100 fagligt svage og skoletrætte drenge, fortrinsvis fra 8. klassetrin.

Et forskningsprojekt viste efterfølgende, at størstedelen af drengene i løbet af tre uger havde forbedret deres faglige niveau mellem ét og tre klassetrin. Samtidig var elevernes sociale kompetencer og tro på fremtiden blevet forbedret.

Kingoskolens forsøg med fire ugers True North-undervisning er første gang, at læringsprojektet bliver brugt i et længere forløb i en almindelig skoleklasse. Resultaterne fra en før-og-efter-test i læsning, stavning, grammatik og matematik, viser, at metoden også fungerer godt her. For eksempel har en elev haft en læringstilvækst i læsning på 58 procentpoint, og en anden elev har forbedret sine matematikkompetencer med 23 procentpoint i løbet af de fire uger.

Gavner også de stærke

Et af redskaberne i læringen er en stor planche på væggen med en indtegnet matrice, en såkaldt Rubric. Her kan eleverne læse, hvor de selv er i et bestemt læringsforløb. Det gælder om at nå til næste trin og om at arbejde på at opnå næste mål. På den måde konkurrerer de med sig selv i stedet for med hinanden.

Eleverne har stort set haft de samme fagtimer, såsom dansk og matematik, som de ellers skulle have haft. Tilgangen har blot været anderledes. Resultatet har ifølge Susanne Aabrandt, fagansvarlig ved True North og ansvarlig for forløbet på Kingo-skolen, gavnet alle eleverne.

»Vi har taget præcis det, de skulle arbejde med, og så gjort det på en anderledes måde. Vi holder ikke bare hånden under de svageste elever, men løfter også låget for de stærkeste, som har siddet rigtig mange år og kedet sig i skolen,« fortæller hun.

Undervisningen i klasselokalet foregår ved, at eleverne sidder i grupper for sammen at løse opgaver. Derved får flere elever sagt noget, i stedet for at man kun hører en ad gangen ved almindelig fingeroprækning. Opgaveløsningen foregår til musik, og når de er færdige med et emne, giver de hinanden »high fives«. Hver gang en elev bidrager med en kommentar i klassediskussioner, knipser de øvrige to gange for at kvittere for inputtet.

»Vi får også børnene til at svare i kor på nogle spørgsmål. Det er alt sammen for at fastholde deres koncentration. Børn kan holde koncentrationen i, hvad der svarer til deres alder plus to minutter. På denne måde, ved at lægge en masse små pauser ind, får man startet det hele forfra,« forklarer Susanne Aabrandt.

Dansk-golf og fagstafet

To piger fniser højlydt og er lidt forpustede, da de går krabbegang fra én orange kegle til en anden. Kort efter løber de rundt og laver høje knæløft. De har dansktime og holder en såkaldt fagstafet. Her konkurrerer de i grupper mod hinanden og skal igennem fire forskellige discipliner, der kombinerer bevægelse og læring.

Egentlig skulle de have været udenfor, men denne dag øsregner det, så klassen er rykket ind i en stor sportshal. I den ene ende spiller de dansk-golf, som består i, at eleverne skal få en frisbee til at lande inde i en masse hulahopringe.

Først da må de løse den dansk opgave, der ligger inde i ringen. I midten af salen løber eleverne rundt med fluesmækkere og klasker på et af tre skilte på jorden, alt efter om læreren har råbt et navne-, tillægs-, eller udsagnsord til dem.

»Det er med stumt H!« lyder det ivrigt fra en af grupperne, som er i færd med at løse en opgave, og klassekammeraten noterer gruppens svar på papirarket.

»Dette her er en manifestation af, hvor enkelt aktiv indlæring kan gøres, for man kan jo fylde hvad som helst i de poster,« forklarer Susanne Aabrandt.

Efter ti minutter bytter elevgrupperne opgave-baner. Netop den afveksling nævner flere af eleverne, at de synes godt om.

»Der er ikke nogen af os, der tænker over, at vi skal lave det her i 40 minutter. Vi skal gøre det i ti minutter, og så får vi en pause og så i ti minutter igen. Tiden stryger bare af sted,« siger 14-årige Helene Mariastehr.

Ifølge skoleleder Jens Nielsen er der ingen tvivl om, at True Norths metoder efter sommerferien vil blive brugt som inspiration til den undervisning, der fremover skal indrettes efter skolereformens rammer:

»Det bliver rigtig vigtigt, når nu eleverne skal have så lang en skoledag, som de skal. Vi skal sørge for at lave nogle forskellige aktiviteter i løbet af dagen, for hvis de skal sidde på deres bagdel fra klokken otte om morgenen til tyve minutter over fire om eftermiddagen, så går der tre dage, og så er de ved at kede sig ihjel. Det ville vi andre også være,« siger Jens Nielsen.