»Jægere har en stor kærlighed til naturen­ og de vilde dyr«

En amerikansk tandlæges drab på en løve i Zimbabwe har fået verdens dyrevenner til at rase. Men ikke jægerne. Storvildtjagt er intensiv naturoplevelse, siger de. Livsstilsekspert kalder jagten »nummeret efter samtalekøkkenet og de sortglaserede tegl«.

Storvildtjæger Jens Kjær Knudsen fremhæver, at jagt netop er med til at beskytte de store dyr, som lokalbefolkningen ellers ville begynde at nedlægge for at beskytte husdyr og afgrøder. Privatfoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skulle næsten tro, Walter Palmer havde myrdet det eneste tilbageværende eksemplar af et for menneskeheden uundværligt væsen. Sagen om den amerikanske tandlæge og storvildtjægers drab på Zimbabwes stolthed, den 13 år gamle hanløve Cecil, en nat i juli har i hvert fald ingredienser, der ligner.

Løven Cecil blev angivelig lokket bort fra sit område i parken, så Walter Palmer nedrigt kunne dræbe den i koldt blod og skære hovedet af den som trofæ. Han nedlagde løven primitivt med bue og pil. Det må man ikke i Zimbabwe. Den blev kun såret, hvorefter Walter Palmer og hans guide skal have jagtet den i 40 timer for derefter at skyde den med riffel. Han betalte angivelig små 400.000 kroner for at myrde denne nationalparkens stolthed. For dyrevenner et tegn på blind blodtørst. Zimbabwe vil have Walter Palmer stillet for retten for blandt andet at være gået på jagt i Hwange National Park uden tilladelse. I kølvandet på miseren gik de sociale medier amok i globalt raseri over tandlægens blodtørstige kynisme. Ligesom hans Twitter- og Facebook-konti og tandlægeklinikkens hjemmeside nu er lukket på grund af en tsunami af vrede indlæg.

Fra jæger til jaget

The Guardian har refereret en vis rødglødende Andrew V. på Yelp, en forbrugerhjemmeside hvor brugerne kan anmelde og give karakterer til eksempelvis forretninger og virksomheder:

»Besøg denne tandlæge, hvis du ønsker at blive behandlet af en psykopat, der ønsker at jage dig, se dig bløde i forfærdelig og dyb smerte og til sidst save dit hoved af. Hvis du er til den slags, er dette den perfekte læge at besøge. Hvis du er et menneske, som elsker denne planet, skal du stadig besøge den gode læge og spytte i hans ansigt (…).«

Den slags »shitstorm« og den af Cecil-gate affødte kritik af storvildtjægere forstår Jens Kjær Knudsen, der er formand for Nordisk Safari Klub med 2.500 medlemmer, godt, den globale harme på de sociale medier taget i betragtning.

Men den voksende interesse for jagt og storvildtjagt, Nordisk Safari Klub har en støt medlemstilgang på fem til ti pct. om året, er ikke i fare, blot fordi rødglødende dyrevenner skruer bissen på, mener Jens Kjær Knudsen.

»Denne kampagne har givet en modreaktion. Nu synes mange, at postyret på de sociale medier er fuldstændig ude af proportioner. Men jægere er så dedikerede, at vi ved, at hvis vi ikke tager af sted, og man ikke bibeholder jagten, går det ud over lokalbefolkningen og bestandene af de vilde dyr. Når vildtet har en værdi, sikrer du, at de lokale støtter op om at passe på vildtet. Der er stor fattigdom i Afrika, og det er svært for lokale at leve med, at løver dræber deres kvæg, eller at elefanter tramper deres afgrøder ned. Men når de lokale får indtægter og arbejde via jagt, passer de på vildtet og bekæmper krybskytteri, og man mindsker risikoen for, at de selv dræber de vilde dyr. Jægere har en stor kærlighed til naturen og de vilde dyr, der gør, at vi vil kæmpe for, at jagt forbliver en del af naturforvaltningen, som den har været det i tusindvis af år.«

Jens Kjær Knudsen, der har flere end 25 safarier på CVet og har arbejdet i Afrika, siger, at det altid skaber glæde, når jægerne sikrer indtægter og mad til de lokale. Og meget af det, der er skrevet om drabet på løven Cecil, er forkert og skyldes uvidenhed, mener han. Han understreger, at det altid er den lokale jagtguide, der har ansvaret for, hvordan jagten foregår.

En kostbar affære

Kreativ direktør i marketingvirksomheden Grizzlycph og livsstilsekspert i Danmarks Radio Flemming Møldrup, kendt fra »Kender Du Typen?«, ser storvildtjagt som mere end naturforvaltning. »Nummeret efter samtalekøkkenet og de sortglaserede tegl,« kalder han det. En statusdyrkelse.

»Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at storvildtjægere har en meget lille tissemand. Så enkelt kan det ikke siges. Selv om man kan tænke sådan, når man ser billedet af den amerikanske tandlæge og hans løve. For det handler i høj grad også om selve naturoplevelsen og jagten i sig selv. Og måske det at være den lille i den store, vilde, ukontrollerede natur. Storvildttrofæet er for nogle som stjernen foran på Merceren. For dem siger det noget om en formåen styrkemæssigt og økonomisk. En manifestation af at man har været af sted, og se, hvad jeg kan.«

Vreden og harmen over nedlæggelsen af Cecil er forståelig, mener Flemming Møldrup. Vi har et Disney-billede af Afrikas dyr.

»Det er dyr, vi kan lide. De har store øjne, og vi kender dem fra vores barndom. Og så er det svært at tage en gris i en industristald under ens vinger. Det er nemmere at blive sur over en mand, der sidder på skulderen af en løve, som han har skudt i Afrika.«

Løven Cecil var en berømthed i Hwange-nationalparken i Zimbabwe, inden den amerikanske tandlæge Walter Palmer tog Cecil af dage. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

På sin side har safariveteranen Jens Kjær Knudsen svært ved at forstå forargelsen over en enkelt nedlagt løve, når krybskytter ifølge ham dræber 50.000 elefanter og 1.500 næsehorn inden for et år.

Livsstilseksperten har aldrig skudt en elefant eller en bøffel. Det har Jens Kjær Knudsen til gengæld. Om hvad der er det personlige »kick« i storvildtjagt, fortæller han:

»Storvildtjagt er meget eksklusivt og kostbart. Jægeren lever og spiser i en teltlejr ude i bushen mellem de vilde dyr med sin guide og mange lokale hjælpere. Det er blandt andet de lokale, der arbejder som sporere, og som finder vildtet. Man følger sporet til fods i timevis eller dagevis. Det er meget intensivt. På den måde oplever man både de vilde dyr, naturen og lokalbefolkningen, den professionelle guide og en enestående nærhed til naturen.«