»Ja-Nej«-klinikker skal skaffe hurtige kræftsvar

Kræftens Bekæmpelse presser på for at sikre syge med »uklare« symptomer adgang til hurtige undersøgelser på sygehuset. Regioner er klar til at sikre kompetenceløft.

Der er behov for en række »Ja-Nej«-klinikker, hvor patienter, som ikke umiddelbart kan udredes,  kan blive undersøgt og hurtigt få svar på, om de lider af kræft eller ej, mener Kræftens Bekæmpelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

For mange kræftpatienter venter stadig alt for længe på at få stillet diagnosen og sat gang i den behandling, som skal bekæmpe den frygtede sygdom. Derfor bør der etableres en stribe »Ja-Nej«-klinikker, hvor patienter med uklare symptomer kan blive undersøgt og hurtigt få svar på, om de lider af kræft eller ej.

Sådan lyder kravet fra Kræftens Bekæmpelse, efter at et stort antal kræftpatienter har vist sig ikke at passe ind i de såkaldte »kræftpakker«, som skal sikre patienterne en hurtig og effektiv behandling. Det gælder bl.a. for flere patienter, der – som Berlingske har beskrevet – har henvendt sig med smerter i ryg og ben, og hvor det først efter lange, brogede forløb er blevet klarlagt, at de lider af kræft.

De praktiserende læger henviser nemlig kun patienter med »sikre« tegn på kræft til de hurtige pakkeforløb. Til gengæld trækker forløbene ud i længere tid for patienter med uspecifikke eller almindelige symptomer som f.eks. rygsmerter, træthed og væggttab, der også kan hænge sammen med en række andre sygdomme, men som i sidste ende viser sig at skyldes kræft.

Til den gruppe er der således brug for en ekstra undersøgelsesmulighed, så deres praktiserende læger hurtigt kan sende patienterne på sygehuset for at få taget f.eks. et røntgenbillede eller en scanning, mener Kræftens Bekæmpelse.

»Der skal ikke være besværlige procedurer eller bureaukrati. Lægen skal kunne sende sin patient afsted her og nu til relevante undersøgelser. Det hele skal være så simpelt som muligt, så patienten hurtigt kan få svar på, om der er tale om kræft eller ej,« siger formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen.

Kravet kommer, efter at en undersøgelse har vist sig, at helt op til 60 pct. af de danske kræftpatienter ikke kommer ind i behandlingssystemt via kræftpakkerne, som blev indført i 2008 med det formål at sikre hurtige, optimale forløb på få uger. Det store flertal cirkulerer således rundt mellem praktiserende læger, vagtlæger, skadestuer og forskellige hospitalslæger ofte i flere måneder, før de langt om længe får stillet den kræftdiagnose, som sætter behandlingen i gang.

Regioner er i gang

I Danske Regioner erkender formanden for sundhedsudvalget Ulla Astman (S), at det er problematisk, at en del patienter kan komme til at gå længe, før de får en kræftdiagnose.

»Der har ikke rigtigt været fokus på det i kræftplanerne, men det er klart, at vi skal blive bedre til at tage hånd om patienter med diffuse symptomer,« siger hun.

Ulla Astman fremhæver dog også, at der er tænkt netop på den gruppe patienter i den aftale, som regionerne netop har indgået med regeringen under overskriften: »Jo før – jo bedre«. Her er der afsat godt en mia. kr. over fire år til bl.a. at sikre efteruddannelse og et kompetenceløft til de praktiserende læger, så de bliver bedre til at spotte tegn på kræft og sætte gang i effektive udredningsforløb. Det ligger også i aftalen, at kapaciteten til f.eks. CT- og ultralydscanninger skal øges betragteligt på sygehusene, så de praktiserende læger kan få lettere adgang til at henvise deres patienter til udredning for kræft.

»De senere år er der også oprettet diagnostiske centre i alle regioner, som lægerne kan hevise deres patienter til, så jeg synes, at vi er godt i gang,« siger Ulla Astman.