Istiden smeltede bort som en is i sommersolen

Forskere kan efter analyser af grønlandske iskerneboringer konstatere, at istiden sluttede i løbet af ganske få år.

Iskerneboringer foretaget på den kolde og ugæstfri indlandsis i Grønland giver et indblik i, hvordan klimaet har udviklet sig gennem mange tusinde år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Bohr Institutet

Da den sidste istid sluttede for cirka 11.700 år siden, ændrede klimaet sig hurtigt og fundamentalt i løbet af få år.

Det når forskere fra bl.a. Danmark frem til efter at have analyseret iskerneboringer fra den grønlandske indlandsis. Iskernerne er boret op fra den flere kilometer tykke indlandsis og afspejler tilsammen, hvordan klimaet har udviklet sig de seneste 125.000 år.

De nye analyser afslører, at der var indtil flere voldsomme klimaskift i slutningen af den sidste istid, og ifølge forskerne kan analyserne bidrage til, at de nuværende modeller til at forudsige fremtidens klima bliver bedre.

Dertil kommer, at analyserne ifølge en af forskerne, professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, bekræfter, at »klimaet kan opføre sig voldsomt, uden at mennesker bidrager til det«.

Analyserne af boringerne afslører også to andre kraftige udsving i temperaturerne i slutningen af istiden. Således steg temperaturen for 14.700 år siden med mere end ti grader i Grønland, og det betød bl.a., at de første stenaldermennesker fandt vej til Danmark og Skandinavien længere mod syd.

Istiden slog dog til igen for cirka 12.900 år siden, men for 11.700 år siden blev den fortrængt af varme og sluttede, således at der i dag er en såkaldt mellemistid.

Dorthe Dahl-Jensen forklarer, at istiden sluttede så hurtigt, at »det næsten var, som om der blev trykket på en knap«. Således steg temperaturen i Grønland på ganske få år med to-fire grader, og i løbet af de næste 30-50 år »begyndte varmen rigtig at slå igennem«, som hun udtrykker det.

Varmen kom sydfra
Forklaringen på opvarmningen skal ifølge professoren formentlig findes nede i troperne. Dengang i slutningen af den sidste istid skete der et skift i vejrsystemerne i de tropiske monsunområder, og ifølge Dorthe Dahl-Jensen »kildrede det skift« de globale vejrsystemer så meget, at der atter begyndte at blive varmt på den nordlige halvkugle, hvor store områder lå svøbt i istidens kappe.

Bl.a. blev Golfstrømmen i Atlanterhavet genstartet, efter at den var løbet helt eller delvist tør for strøm i løbet af den sidste istid. Strømmen er vigtig for klimaet på den nordlige halvkugle fordi den bl.a. bringer varmt vand til de nordatlantiske områder.

»Det her viser os, at det hele hænger sammen her på kloden, og det kan lære os noget om de globale klimamekanismer,« fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

En anden af forskerne, institutleder Jim White fra University of Colorado, siger, at begivenheder som dem i istidens slutning vil ske igen.

»Men vi ved ikke hvornår,« tilføjer han:

»Spørgsmålet er derfor, om vi får øje på symptomerne, før de store problemer opstår. Lige nu farer vi blidt af sted i høj fart på en smal vej og håber, at der ikke ligger forhindringer forude.«

De nye analyser er offentliggjort i det naturvidenskabelige tidsskrift Science.