Der er ingen planer om at aflyse den hollandske islamkritiker Geert Wilders besøg på Folkemødet på Bornholm til sommer, selv om han natten til i mandag var til stede ved et skudattentat i USA, og selv om han står højt på terrororganisationen al-Qaedas dødsliste.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm, der på Folkemødet er vært for et arrangement med den kontroversielle politiker.

Angrebet i USA fandt sted i Dallas, hvor to mænd åbnede ild mod en bygning. Her skulle Geert Wilders tale til et arrangement, hvor der bl.a. var en konkurrence om tegne den bedste muhammedtegning. De to mænd blev efterfølgende skudt af politiet.

Skyderierne i Dallas kommer efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i januar og på Krudttønden i København i februar. På Charlie Hebdo fik islamisterne ram på redaktør Stéphane Charbonnier, på Krudttønden måtte muhammedtegneren Lars Vilks gemme sig for attentatmanden Omar El-Hussein, og i Dallas kan Geert Wilders have været målet for gerningsmændene.

Stéphane Charbonnier, Lars Vilks og Geert Wilders er – eller var – alle på al-Qaedas dødsliste.

»Det i USA minder om det på Krudttønden. Det er arrangementer til støtte for ytringsfriheden, hvor islamisternes hadeobjekter er til stede,« lyder det fra formanden for Trykkefrihedsselskabet.

Ifølge hende »ville en aflysning være en sejr for ytringsfrihedens fjender«.

»Det ville være et helt forkert signal at sende,« understreger hun.

Katrine Winkel Holm henviser til, at det er politiets og PETs opgave at sikre Geert Wilders og alle de andre deltagere på Folkemødet. Men Trykkefrihedsselskabet er ifølge formanden allerede i dialog med PET om, hvordan de skal afvikle arrangementet på Bornholm.

Øget frygt for at ytre sig

Hun trækker ikke bare en lige linje fra skyderierne i USA til Kruddtønden. Hun tegner også et billede af, at »frygten for at ytre sig er blevet større« her i tiåret for Jyllands-Postens offentliggørelse af muhammedtegningerne. Hun taler om, at »frygten er blevet chefredaktør« i medierne, fordi de bl.a. ikke vil vise tegningerne, og hun henviser til flere eksempler på, at arrangementer bliver aflyst af frygt for at krænke og provokere islamister.

»Hvis vi nu ti år efter skal gøre op, hvem der har vundet den konflikt, kan vi ikke sige, at det er os, der støtter ytringsfriheden, der har vundet,« siger hun.

Muhammedtegneren Kurt Westergaard noterer sig også, at det til september er ti år siden, at bl.a. hans tegning af profeten med en bombe i turbanen så dagens lys i Jyllands-Postens spalter.

»Det er spændende, om de bliver genoptrykt. Men jeg kan godt forstå, hvis medierne ikke tør. De har ansvaret for mange mennesker, og det kan, som vi har set, blive uhyggeligt barsk. Men på den anden side er det frygteligt beklageligt, hvis vores medier bliver redigeret ud fra frygt,« siger han:

»Vi er nået dertil, hvor vi siger »ytringsfrihed« og så tilføjer et »men« bagefter.«

Det vil dog undre samfundsdebattør Jacob Mchangama, hvis ingen danske medier vælger at vise eller genoptrykke de omstridte tegninger.

»Hvis ikke er det i hvert fald en meget god strømpil for, at vold virker, for det er selvfølgelig oplagt, at man på dagen bringer dokumentationen for, hvad det hele egentlig handler om,« siger Jacob Mchangama.

Usædvanligt i USA

For ham er det ingen overraskelse, at endnu et Muhammed-arrangement er blevet angrebet.

»At det sker i USA, gør det mere usædvanligt, for der har vi ikke tidligere set den type angreb, og der har man ikke som i Europa haft de her gnidninger mellem et ekstremistisk mindretal blandt den muslimske befolkning og resten af samfundet,« siger Jacob Mchangama. Han tror ikke, at angrebet i USA får konsekvenser i Danmark på samme måde, som Charlie Hebdo og Krudttønden fik det.

»Vi er blevet vant til det, for vi har jo set flere eksempler på angreb og trusler. Til gengæld kan det få en betydning i den amerikanske debat om ytringsfrihed,« siger han.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, kommer angrebet i Dallas til at indgå i PETs trusselvurdering, når Geert Wilders gæster Folkemødet.

»Det er en udfordring, men ikke desto mindre har man været i stand til at håndtere lignende tidligere, så hvorfor skulle man ikke være i stand til at håndtere det nu og måske særligt i erindring om, hvor galt det kan gå, når vi taler ytringsfrihed? PET kommer til at iværksætte nogle sikkerhedsforanstaltninger omkring arrangementet og omkring Geert Wilders, som man normalt ikke ville se i forbindelse med Folkemødet,« siger han.