Islamister er nettets ukendte monstre

Forsker advarer myndighederne imod at tillægge internettet og de sociale medier for stor betydning i forbindelse med, at unge muslimske mænd bliver radikaliserede og voldsparate.

Omar Abdel Hamid El-Hussein, som stod bag det blodige angreb i København 14. og 15. februar, blev fængslet i januar 2014 for knivstikkeri og blev ifølge Kriminalforsorgen radikaliseret under varetægtsfængslingen. Privatfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: -

I gamle dage illustrerede geografer søkort over ukendte farvande med monstre for at beskrive, hvor farlige farvandene var.

Lidt på samme måde er det i dag, når internettet bliver beskrevet som et sted, hvor unge muslimer kan støde på islamistisk propaganda og i værste fald blive radikaliseret til jihadister og terrorister.

For i virkeligheden ved ingen, heller ikke eksperter og myndigheder, i hvilket omfang unge muslimske mænd bliver radikaliseret og gjort voldsparate på nettet. Derfor er det nødvendigvis heller ikke på nettet, at slaget mod radikaliseringen skal stå.

Sådan lyder vurderingen fra Tobias Gemmerli, forsker i radikalisering og sociale medier på DIIS, som i en ny rapport, der udkommer i dag, ser nærmere på mulige former for forebyggelse af online-radikalisering.

Tobias Gemmerli anerkender, at internettet »kan være med til at forstærke radikaliseringen«. Men, som han siger, så »starter kampen mod radikalisering offline«.

»Vi har svært ved at forklare og forstå radikalisering,« siger han:

»Noget af det, vi ikke forstår, er det, der sker på nettet. Det er et kaotisk, ukortlagt sted, hvor tingene flyder frit og anarkistisk, i lukkede fora og uden for søgemaskiners rækkevidde.«

Ifølge forskeren er det her, fantasien og monstrene kommer ind.

»Alle de, der skal finde løsningerne på problemerne, antager, at der må udspille sig noget væsentligt på nettet, fordi de ikke forstår det,« fortæller Tobias Gemmerli.

Men der er flere eksempler på islamistisk propaganda på nettet. Alene terrororganisationen IS og dens støtter laver så mange som 100.000 tweets om dagen.

»Der foregår helt sikkert det, man kan kalde en ideologisk radikalisering, på nettet. Men hvordan det så rent faktisk påvirker folks adfærd, det ved vi ikke. På samme måde som vi ikke ved, hvordan vold i medierne påvirker folks adfærd,« siger han.

Det står således endnu uklart, i hvilket omfang terroristen Omar el-Hussein, som stod bag terrorangrebet i København, blev kaldet til fanatisme via internettet. Dog står det klart, at der kort før de to attentater blev lagt en ekstremistisk video på en Facebook-profil oprettet i hans navn.

Tobias Gemmerli vil ikke gå så langt som at sige, at regeringens tiltag imod online-radikalisering dermed er overflødige. De indgår i en handlingsplan fra sidste år til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme og indebærer blandt andet en målrettet indsats mod propaganda på nettet og undervisning af unge i at begå sig kildekritisk online.

»Men vi skal være forsigtige,« siger han og henviser til, at lukning af sites og fora med radikale budskaber kan isolere brugerne og dermed radikalisere dem endnu mere.

Det er dog ikke det samme, som der ikke er brug for at bekæmpe online-radikalisering, understreger han. Ifølge Tobias Gimmerli handler det om »at uddanne unge til at være kritiske på nettet i forhold til, hvad de møder«.

Kan lære meget af Facebook

Ifølge terrorekspert Magnus Ranstorp, Försvarshögskolan i Sverige, er islamisterne flittige på de sociale medier, og derfor er myndighederne nødt til at holde øje med dem.

»De giver os et billede af, hvem der er forbundet med hvem, og hvem der kommunikerer med hvem. Det er muligt at se, hvordan netværk hænger sammen,« siger han.

»Faktisk kan man alene ved hjælp af Facebook lære meget, og selvfølgelig forsøger myndighederne at kortlægge sådanne netværk,« fortsætter han.

En ting er at give udtryk for ekstreme holdninger på nettet, noget andet er at praktisere dem.

»Det er rigtigt, at langt de fleste, der poster noget ekstremistisk online, ikke gør noget farligt offline. Men før de sociale medier ville mange unge slet ikke være kommet i kontakt med de ekstreme miljøer, fordi de var så svære at finde,« siger han og henviser blandt andet til, at muslimske kvinder fra Sverige er taget til den syriske IS-højborg Raqqa, hvorfra de online forsøger at lokke medsøstre i Islamisk Stats kvindeundertrykkende arme.

Politikommissær Allan Aarslev, Østjyllands Politi, har et stort kendskab til radikaliserede unge mænd, der er taget til blandt andet Syrien for at kæmpe for ekstremistiske grupper. Og hans erfaring er, at »radikali-sering er noget, der foregår blandt mennesker, under indflydelse af internettet«.

»Vi har ikke eksempler på, at folk bliver radikaliseret, fordi de færdes på nettet. Det bliver de, fordi de møder nogle personer, og derfra bliver de ført videre og får kontakter og inspiration via internettet,« siger han.