Islam har brug for en oplysningstid

Vi undgår kun nye konfrontationer som den om Muhammed-tegningerne, hvis flere muslimer får en positiv holdning til demokrati og menneskerettigheder. Derfor er de moderate muslimers møde i dag så vigtigt.

Den aktuelle konflikt om Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten er en stærk illustration af et grundlæggende problem i den muslimske verden: Den har ikke gennemlevet en oplysningstid ligesom den vestlige verden. Store dele af den muslimske verden styres efter dybt autoritære principper, der henter deres legitimitet i religionen. Samtidig er de modstandere af vestligt demokrati.

Derfor handler reaktionerne mod Muhammed-tegningerne heller ikke kun om, at nogle mennesker føler sig krænkede. Reaktionerne afspejler en kulturkamp, hvor fundamentalistiske muslimer - ikke mindst imamer - forsøger at øge indflydelse af islams religiøse doktriner og samfundsfilosofi i Danmark og andre vestlige samfund. Konflikten understreger derfor også, hvor hårdt der er brug for at reformere det syn på samfundet, som dominerer i den muslimske verden. Ikke mindst synet på demokratiet.Oplysningstiden i 1600-tallet og 1700-tallet betød et afgørende gennembrud for det moderne samfund, vi kender i dag. Religionen blev fortrængt som den styrende kraft, mennesker skulle indordne sig under. Samfundet blev verdsligt, individet kom i centrum, og med det fulgte menneskerettighederne: Demokrati, retssikkerhed, religionsfrihed og ytringsfrihed. Denne udvikling skabte fundamentet for en enorm samfundsdynamik, der medførte et moderne og mere humant samfund.

En sådan oplysningstid har den muslimske verden aldrig haft. Der har været tilløb og tendenser, men slet ikke noget i den samfundsændrende skala, vi har haft det i Vesten. Derfor har friheden på alle områder langt trangere kår. Den religiøse vækkelse, der i de senere årtier har præget store dele af den muslimske verden har tilmed forstærket de autoritære træk. Denne vækkelse har styrket holdninger i retning af, at friheden kun må udfolde sig i det beskedne omfang, der ikke strider mod den ortodokse udlægning af islams hellige skrifter - også kaldet Shariaen.

Der er en betydelig undertrykkelse i store dele af den muslimske verden. Og disse lande har heller ikke den samme samfundsdynamik som Vesten. Tværtimod kæmper de med stor fattigdom. Men i stedet for at reflektere over, hvad der er galt i disse samfund, har elendigheden frembragt en offermentalitet: Den hårdt tiltrængte selvkritik udebliver, og problemerne gøres til Vestens skyld. Befolkningerne i mange muslimske lande har ikke noget fælles samfundsprojekt, men forenes i fjendebillederne af Vesten. Noget der tydeligt kommer til udtryk i de voldsomme reaktioner på Jyllands-Posten og Danmark.Det er sådanne holdninger, en del muslimske indvandrere har haft med i bagagen, når de kom til Danmark og andre vestlige lande. Derfor har en betydelig del af dem heller ikke haft nogen forestilling om, at de skulle integreres i det vestlige land, de kom til. Tværtimod ønskede de at fastholde en levevis baseret på hjemlandets traditioner og muslimske forskrifter. Det fik de i vidt omfang lov til.

Resultatet ser vi i dag. I form af omfattende parallelsamfund, mangel på de mest elementære rettigheder især for kvinder, arrangerede ægteskaber og krav om, at der skal tages særlige hensyn til muslimer. Ikke bare i form af badeforhæng og halalslagtet kød. Men også for eksempel krav om at kønnene skal være totalt adskilte i svømmeundervisning, fritidsklubber og andre steder. Muslimske friskoler med muligheder for indoktrinering. Krav om at man kan sige nej til visse jobs af religiøse hensyn. Og nu altså også krav om en særlig fortolkning af ytringsfriheden.

Fra andre lande som for eksempel Storbritannien, der direkte har det multikulturelle samfund som mål, ved vi, at denne udvikling kan gå endnu videre: Krav om særlige retsregler for muslimer. Bydele, der tilsyneladende i et vist omfang styres efter Shariaen, og hvor end ikke politiet kan færdes frit. Ortodokse imamer med meget stor indflydelse.

Professor i islamiske studier ved statskundskab ved Aarhus Universitet, Mehdi Mozaffari, forudser da også, at denne udvikling vil fortsætte, fordi stærke kræfter blandt muslimer i Danmark og Europa bid for bid arbejder på at indføre Shariaen. »De kræver mere og mere, at demokratierne skal begrænse sig og tilpasse sig deres kultur. Men altid på bekostning af demokratiet,« siger Mozaffari til Jyllands-Posten. Når der er realisme i Mozaffaris vurdering, hænger det blandt andet sammen med den arabiske verdens massive støtte til fundamentalistiske muslimer i Europa. Ifølge den franske islam-specialist Olivier Roy vil støtten fortsætte, fordi de arabiske regeringer med alle midler modarbejder en moderne europæisk udgave af islam. Årsagen er, at muslimer i den vestlige verden, der har samme syn på islam som de arabiske lande, giver dem mulighed for at blande sig i europæiske forhold. Desuden frygter landene, at det vil brede sig til den arabiske verden, hvis en moderne, frisindet islam får lov at udvikle sig i Europa.Konflikten omkring Muhammed-tegningerne bliver næppe det sidste sammenstød, vi kommer til at opleve. Der vil komme nye forsøg på at sætte Koranen over demokratiet. Derfor er det så vigtigt at stå fast på det moderne samfunds grundværdier. Ikke danskere over for muslimer. Men danskere og demokratisk sindede muslimer sammen i et værdifællesskab.

Nogle af dem har dannet et netværk, der mødes i dag på Christiansborg med det radikale folketingsmedlem Naser Khader i spidsen. Det er en blandet forsamling, der har tilmeldt sig mødet i dag, hvor nogle af deltagerne givetvis vil prøve at modarbejde netværkets formål.

Alligevel er det vigtigt at støtte initiativet. Et fællesskab mellem danskere og indvandrere, der står fast på demokratiet, er helt afgørende. Det er vigtigt af hensyn til det danske samfund, og fordi det er den eneste mulighed for, at oplysningstidens værdier får tag i flere muslimer.