IS har øjet rettet mod Europa

Truslen om et angreb mod Danmark er uændret til trods for angrebene i Bruxelles. Islamisk Stat har europæiske mål i sigte, men ikke »en prioriteret liste over mål«, siger terroranalytiker.

Belgierne vågnede onsdag op til dagen derpå efter terrorangrebet. Alle passagerer, det skulle med tog eller metro, blev eksempelvis grundigt tjekket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Når der disse dage sendes »mere politi« til udvalgte »nøglepunkter« i København og i lufthavnen lidt uden for byen, er det politisprog for at flytte betjente fra andre politiopgaver til synlig patruljering. I modsætning til Belgien er situationen i Danmark, som en politiansat formulerer det over for Berlingske, efter omstændighederne »ganske udramatisk«.

Ikke desto mindre rejser Islamisk Stats terroranslag mod den belgiske hovestad et spørgsmål, som hverken Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller justitsministeren lige nu vil svare på: Har vi som danskere og europæere grund til at føle os mindre sikre efter bomberne i Bruxelles?

Ligesom Belgien og en lang række andre europæiske lande deltager Danmark aktivt i koalitionen af lande, som fører krig mod terrorbevægelsen i Syrien og Irak. Og ligesom Belgien ligger Danmark højt i statistikken for hvor mange borgere, der vælger at tilslutte sig islamistiske militante grupper i Syrien og Irak. Begge dele taler ifølge henholdsvis Islamisk Stats medlemsmagasin Dabiq og PETs terroranalyse for, at Danmark er et potentielt mål for terrorbevægelsen, der tirsdag endnu engang demonstrerede dens vilje til at ramme europæiske storbyer.

Men ifølge den italienske terroranalytiker Loretta Napoleoni er der ikke nødvendigvis noget indlysende rationale bag Islamisk Stats valg af mål.

»Jeg tror ikke på, der er en prioriteret liste over mål. Det handler om, hvem de nemmest kan ramme, så længe det er i Europa. Hvis en effektiv celle udvikles i Danmark, så vil terroren ramme der. Det betyder ikke noget for dem. Denne gang var det Belgien; sidste gang var det Frankrig,« siger Loretta Napoleoni, som har skrevet flere bøger om terrorisme og senest om Islamisk Stat.

Hun peger på et ifølge forfatteren dårligt forberedt belgisk anti-terrorpoliti som en mulig forklaring.

»Formentlig var det nemmere for terroristerne at udføre angrebene dér end andre steder. Så vidt jeg kan se, har det belgiske anti-terrorpoliti haft store problemer, og de har ikke haft styr på det her,« siger hun.

Større koordinering

Den blodige tirsdag i Bruxelles, som kostede 34 mennesker livet i lufthavnen og i metroen, er blot de seneste i en række terrorangreb, som Islamisk Stat-medlemmer eller sympatisører de seneste år har rettet mod vestlige mål.

Men angrebet i Paris i november sidste år og det seneste i Bruxelles vidner samtidigt om, at terrorbevægelsen er i stand til at iværksætte større og koordinerede angreb.

Om muligt, mener Loretta Napoleoni, er angrebet i Bruxelles endnu mere udspekuleret end skudattentaterne i Paris.

»Disse angreb viser en endnu højere forståelse af logistikken end i Paris. Det her var et angreb inde i en lufthavn og i en metrostation. Det var udført i påskeugen, hvor et maksimalt antal personer rejser i Europa.«

Samtidig mener Loretta Napoleoni, at angrebene kan inspirere andre til at følge efter.

»Jeg tror, der kommer copycats. Jeg tror, andre grupper vil forsøge at efterligne det, de har gjort. Så ja, der er bestemt en højere fare i Europa end før,« siger Loretta Napoleoni.

Ifølge den italienske terroranalytiker har et terrorangreb mod en europæisk storby større propagandaværdi for Islamisk Stat end en erobring af en større syrisk by. Og det er især det, som driver organisationens terrorplaner, siger hun:

»Terroraktionerne handler i høj grad om at få størst mulig publicity for i sidste ende at kunne rekruttere flere medlemmer. Men jeg tror ikke, der er så mange flere personer tilbage, som det er muligt at radikalisere,« siger Loretta Napoleoni og lægger sig dermed op ad vurderingen fra PETs terroranalyse, at tilstrømningen af danskere til Syriens krigszoner er aftagende.

Til gengæld advarer hun mod, at det i dag er sværere end tidligere at identificere de radikaliserede personer. De går ikke længere med langt skæg og kjortel, siger hun:

»De er europæere, ikke talibanere. De ryger cigaretter, drikker alkohol og går på natklub. De har valgt at tilslutte sig IS, fordi det giver dem en politisk identitet. De er ikke super religiøse – de bruger religionen i mangel på en ideologi.«