Iranere verden over fejrer nytår

Det 13 dage lange iranske nytår er anderledes end det danske. Dansk-iranske Mandana Haack-Sørensen og hendes tvillingesønner er nogle af dem, som torsdag fejrer iransk nytår.

En iransk salgspige klædt ud som "Haji Firouz", der er en art iransk julemand, der dukker op hvert nytår. I år falder den iranske nytår 21. marts. Foto:EPA/ABEDIN TAHERKENAREH Fold sammen
Læs mere
Foto: ABEDIN TAHERKENAREH

Det oldpersiske nytår - kaldt Nowruz - indvarsler foråret og er en betydningsfuld højtid ikke blot i Iran, men også i de omkringliggende lande. Også i Danmark har mange nydanske familier med iransk afstamning et specielt forhold til traditionen

Familien Haack Sørensen, der tæller mor Mandana og de otteårige tvillinger Niklas og Lukas er en af dem.

»Vi holder iransk nytår, for at mine drenge skal lære traditionen bedre at kende. Det er vigtigt for mig, at de forstår, at selvom de er født og opvokset i Danmark, er de lige så meget iranere, som de er danskere,« siger Mandana Haack-Sørensen, der har en ph.d. i biomedicin og selv kom til Danmark som 12-årig.

»Jeg synes, det iranske nytår er en smuk, sjov og lærerig højtid, hvor man bliver inspireret og mindet om de signifikante og værdifulde ting i livet. Derfor prøver jeg så vidt muligt at videregive traditionen til mine drenge, som faktisk af deres lærer i 2. klasse på Kirkebjerg Skole i København er blevet bedt om at komme op til tavlen og undervise de andre elever i den iranske højtid,« siger den 39-årige mor og tilføjer:

»Det er vigtigt for mig, at min kulturelle baggrund også er synlig for drengene. Jeg vil have, at de spørger sig selv, hvor de stammer fra og begynder at få en forståelse for, hvem de er. Også hvis de en dag får lyst til at opsøge Iran, så er det da sjovt for dem at vide, at de i forvejen har snuset lidt til traditionerne og kulturen frem for at være totalt fremmedgjorte.«

Lektor i persisk sprog og kultur fra Københavns Universitet, Claus Valling Pedersen, synes, det er positivt, at nydanske familier som Haack-Sørensen holder fast i forældrenes traditioner og skikke fra hjemlandet.

»Det er kun en gave, hvis nydanske børn som Niklas og Lukas har to sprog og to kulturer, og derudover fejrer iransk nytår. Det gør deres liv mere farverigt og åbner blot flere døre i fremtiden,« siger Claus Valling Pedersen.

»Den iranske højtid, som går tilbage til den præislamiske tid, er en ekstrem stærk og vigtig tradition og har stor betydning for iranere verden over. For når iranerne holder nytår, ser de samtidig tilbage på deres historisk stolte fortid,« siger Claus Valling Pedersen.

Ifølge lektoren har det iranske nytår en større symbolsk værdi end den vestlige gregorianske, da det på én gang både er en højtid og et nationalt samlingspunkt, som ikke kun går op i hat og briller, men som lærer børn og unge kerneværdier.

»Iransk nytår er en gammel tradition. Derfor indeholder den også rigtig mange gamle og ædle værdier, som er ønskværdige at videregive sine børn,« siger Claus Valling Pedersen.

Else Marie Kofod, overarkivar på Dansk Folkemindesamling og ekspert i traditioner og skikke, siger, at traditioner virker som et forstørrelsesglas i forhold til de ting, der er vigtige i livet som eksempelvis sammenkomst med familie og venner.

»Hvis man ser begrebet i et historisk perspektiv, har vores samfund gennemgået radikale forandringer de sidste halvtreds år. Familien opfylder ikke længere den samme identitetsskabende funktion, som den tidligere har gjort. I dag skal man selv være med til at skabe sin identitet. Og det gør man jo blandt andet ved at skabe fællesskaber omkring en begivenhed som det iranske nytår,« siger Else Marie Kofod.

Nowruz, der er en over 3.000 år gammel fejring af forårets kommen, stammer fra zarathustrismen og betyder »ny dag«. De antikke zarathustraer/persere fejrede de første fire dage af Nowruz almindeligt, mens den sjette dag Norooze Bozorg (store ny dag) var den vigtigste, eftersom den var Zarathustras fødselsdag.

Moderne iranere fejrer nytåret i 13 dage. De første af dem bruger man på at besøge ældre i familien, venner og bekendte. Her udveksler man gaver, spiser søde sager og »Sabzi polo ba mahi« (ris med fisk og grønne krydderurter), der den traditionelle nytårsmåltid. Den 13. dag i måneden forlader man så hjemmene for at tilbringe en dag i naturen.

Desuden gør iranerne i deres hjem meget ud af dekorere et såkaldt "Haft Sin"-bord med syv ting, der specifikt starter med bogstavet s eller sin i det iranske alfabet. De symboliserer hver især noget forskelligt. Men forår, frugtbarhed, velvære og velstand er blot nogle af dem.

Man fejrer Nowruz i Iran, dele af Irak, Tyrkiet, Aserbajdsjan, Albanien og Indien. Hvert land og område har variationer af fejringen, mens ens for alle er datoen, som i år falder 20. marts. Nytårsfejringen begynder, når solen står direkte over ækvator.