Intim video af 14-årig pige delt på skole

En anmeldelse fik Midt- og Vestsjællands Politi til at rykke ud til en skole i Roskilde.

Intime videooptagelser, der viser en 14-årig pige, er blevet delt af elever på en skole i Roskilde, oplyser politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiet rykkede torsdag ud til en skole i Roskilde by, hvor en video med intime optagelser af en 14-årig pige er blevet blandt eleverne.

Det skriver Sn.dk.

Det skete, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse fra en forælder, som havde opdaget, at vedkommendes barn havde set den pågældende video.

»Vi er selvfølgelig enormt glade for, at man som forælder er sit ansvar bevidst og gør os opmærksomme på, at sådan noget kører rundt, så vi kan få sat en stopper for det,« siger kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen ifølge mediet.

Politiet betragter videoen som børneporno på grund af pigens unge alder. Er dette tilfældet, er det med andre ord ulovligt at dele videoen. Politiet opfordrer alle, der måtte være i besiddelse af videoen, til at slette den og undlade at dele den.

Sn.dk skriver, at politiet i Roskilde planlægger at holde oplæg om digitale krænkelser for de ældre klasser i grundskolen.

Af hensyn til den 14-årige pige oplyser Midt- og Vestsjællands Politi ikke, hvilken skole der er tale om.

I den meget omtalte Umbrella-sag, der begyndte i 2015, hvor optagelser af en dengang 15-årig pige blev delt, er hundredvis af personer blevet idømt bøder og betingede fængselsstraffe.