Internt i FE har spionchefens håndsrækning til regeringen skabt bekymring: »Dermed bliver efterretningstjenesten et politisk redskab«

Det har svækket de ansattes tillid til FE-chef Svend Larsen, at han har valgt at offentliggøre oplysninger om tjenestens ellers fortrolige arbejde, bedst som regeringen havde behov for en syndebuk.

Bravo-kompagniet fra hold 7 på patrulje nord for Gereshk. De sidste danske kamptropper forlod Afghanistan i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blandt nogle af de ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har det svækket tilliden til Svend Larsen, fungerende chef for tjenesten, at han efter Talebans sejrsgang i Afghanistan stemplede ind i den offentlige debat og fortalte om tjenestens ellers fortrolige arbejde – på et tidspunkt, hvor regeringen havde alvorligt brug for en syndebuk.

Det fortæller flere af hinanden uafhængige kilder med indsigt i sagen til Berlingske.

»Han går jo offentligt ud og blander sig i den politiske debat. Dermed bliver efterretningstjenesten et politisk redskab,« siger en kilde, som udtaler sig på betingelse af anonymitet.

»Medarbejderne finder det anstødeligt. Det kan ikke nytte noget, at man som efterretningstjeneste går ud og fortæller om sit arbejde,« siger en anden.

Sagen tog sin begyndelse, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i august gav myndighederne skylden for Danmarks sene evakuering af statsborgere og lokalt ansatte fra Kabul: Der var at intet i de danske efterretninger, der »tydede på, at det var sandsynligt, at Kabul ville falde i år«, udtalte Kofod.

Da Berlingske efterfølgende omtalte en klassificeret rapport, hvori chefen for de danske soldater i Afghanistan i detaljer advarede om Talebans fremrykning mod Kabul, havde regeringen således et udtalt behov for noget, der kunne understøtte Jeppe Kofods forklaring. Fem timer og 47 minutter senere offentliggjorde FE sin pressemeddelelse.

»Vi baserede vores vurderinger på det efterretningsgrundlag, vi havde til rådighed fra blandt andet egen indhentning, Forsvaret og internationale partnere, men det har vist sig, at vores vurdering simpelthen var for optimistisk,« fortalte Svend Larsen og forklarede, at »adgangen til informationer er blevet svækket som følge af koalitionens tilbagetrækning«, og at FE nu skal lære af forløbet.

Internt i FE bliver Svend Larsens udtalelser, som næsten ordret flugter med Jeppe Kofods fortælling, opfattet som en desavouering.

»Chefen undsiger FEs arbejde,« som en kilde siger.

Svend Larsen blev indsat som fungerende chef for FE sidste år, da hans forgænger på posten, Lars Findsen, blev fritaget fra tjeneste på grund af den såkaldte FE-sag om efterretningstjenestens mulige overvågning af danske borgere, som stadig er under granskning af en undersøgelseskommission.

Svend Larsen kommer fra en stilling som politidirektør og chef for den nationale operative stab, kendt som NOST, som blev offentligt kendt under coronakrisen. Han er den blot tredje civile chef for FE, der frem til Thomas Ahrenkiel og siden Lars Findsen kun har haft chefer med militær baggrund.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter samråd på Christiansborg om den danske evakuering fra Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv).

Politisk musikalitet

Det er ikke tidligere sket, at FE på den måde har fortalt offentligt om huller i tjenestens indsigt i konkrete lande.

Indtil for nylig har det været en ufravigelig praksis, at FE hverken fortæller offentligt om sine præstationer, når det går godt, eller om sine nederlag, når det går mindre godt.

»Internt i FE anser man det for et historisk brud med linjen,« siger en kilde.

»FE har ingen gavn af den slags offentlighed. Hverken om de positive eller de negative sager. FE har heller ikke brug for at profilere sig, når man har spillet en rolle i opklaringen af en sag,« siger han.

Med andre ord er der ikke et efterretningsfagligt argument for at udsende den type af oplysninger. Internt i FE frygter man derfor, at sagen er et udtryk for, at man nu har fået en ledelse, der prioriterer, hvad embedsmænd betegner som »politisk musikalitet«, frem for faglige hensyn.

»Den adfærd, chefen udviser her, styrker ikke troværdigheden blandt FEs samarbejdspartnere ude i verden,« siger en kilde.

Og der er god grund til, at FE traditionelt ikke indvier offentligheden i sit arbejde, siger Jacob Kaarsbo, forhenværende chefanalytiker og kvalitetschef ved FE, som Berlingske har præsenteret for de ansattes kritik.

»Når det ikke er normal praksis, at FE fortæller, hvad der går godt eller dårligt, så skyldes det, at en udenrigsefterretningstjeneste ikke ønsker, at det er bredt kendt, hvad man er god eller dårlig til,« siger Jacob Kaarsbo.

»Det er jo ikke hensigtsmæssigt at være konkret omkring, for det kan potentielt udnyttes af fremmede magter. Eller terrorgrupper,« siger han.

Svend Larsen blev indsat som fungerende chef for FE i 2020. Han er den blot tredje civile chef for efterretningstjenesten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (arkiv).

Smidt under bussen

Sammenfaldet med regeringens behov for en syndebuk har rejst spørgsmålet om, hvorvidt regeringen har bedt tjenesten om at udgive den pågældende pressemeddelelse.

Det er i forvejen velkendt, at Forsvarsministeriets myndigheder, herunder FE, koordinerer væsentlige udmeldinger med Forsvarsministeriet. Og som flere tidligere ansatte fortalte i Berlingske forleden, er det utænkeligt, at FE har valgt at fortælle offentligt om sit arbejde uden at involvere Forsvarsministeriet.

Men en anmodning om aktindsigt har vist, at der ikke findes ét ord på skrift mellem FE og Forsvarsministeriet om tjenestens udmelding. Med andre ord har FE-chef Svend Larsen enten valgt ganske usædvanligt at offentliggøre oplysninger uden om ministeriet; eller også har man ønsket at undgå aktindsigt.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har tidligere afvist, at hun personligt havde noget med FEs pressemeddelelse at gøre.

Hverken Forsvarsministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet eller FE selv vil derudover sige noget om forløbet.

Spørger man Jacob Kaarsbo, forstår han godt de ansatte bekymring over, at efterretningstjenesten bliver benyttet som et politisk redskab.

»Medarbejderne føler sig jo smidt under bussen, fordi chefen vælger at gå ud med den ene linje fra tjenestens vurdering om Afghanistan, der er forkert,« siger Jacob Kaarsbo.

»Der kan jo også stå mange rigtige ting i FEs vurdering, og det indgår formentlig også i vurderingen, hvilke forudsætninger der skal være på plads, for at tidsestimatet holder. Og at Kabuls fald vil ske hurtigere, hvis forudsætningerne brister. Det er normal analytisk praksis,« siger han.

Berlingske ville gerne have talt med fungerende FE-chef Svend Larsen om de ansattes kritik. Han har ikke ønsket at stille op til interview.

»FE har ingen kommentarer,« skriver tjenestens presseenhed.