Internet skaber handicap

Internet ingår naturligt i de flestes hverdag. Men svage grupper har ikke adgang og bliver handicappede af den mangende adgang til nettet.

Konstant adgang til internet på arbejdet eller i fritiden er for de fleste en selvfølgelighed og lettelse. Men for en gruppe af svage og ældre mennesker er manglende adgang til internet et så stort problem, at det for dem faktisk er blevet et regulært handicap.

Sekretariatsleder Ask Svejstrup i de hjemløses organisation SAND oplyser, at problemet er særligt stort for den gruppe af hjemløse, der efter ophold på bosteder og væresteder vil forsøge at etablere sig i egen bolig.

- Det, man får råd til allersidst, er internet-opkobling. Det giver et enormt handicap til denne gruppe, for - hvis der er noget de har særligt brug for - så er det den kontakt, man kan opnå via mails eller i chatrooms som alle andre, siger Ask Svejstrup til Ritzau.