Internationale uddannelser møder muren i Danmark

Nye regler gør, at danske studerende med udenlandsk uddannelse efterfølgende kan have svært ved at komme ind på danske universiteter, advarer universiteternes formand. Uddannelsesministeren vil nu sikre, at det rent faktisk bliver lettere og ikke sværere, at vende hjem til en dansk kandidatuddannelse.

Mads Egedal Bruun har en bachelor i økonomi fra prestigefyldte Cambridge Universitet, men kunne ikke komme ind på kandidaten i økonomi hverken på CBS eller på KU - først efter lang tids kamp med KU lykkedes det ham at komme ind, så der studerer han nu, men er snart på vej til Cambridge igen Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har brug for unge med international erfaring. Derfor bør halvdelen af alle studerende tage en del af uddannelsen uden for landets grænser, lyder regeringens målsætning.

Alligevel har unge, som følger opfordringen og tager en hel uddannelse i udlandet, efterfølgende svært ved at komme ind på universiteter i Danmark. Og med nye regler vil det kun blive endnu sværere, advarer formand for Danske Universiteter Ralf Hemmingsen i et brev, som han netop har sendt til uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).Tidligere havde danske universiteter mulighed for at foretage en individuel vurdering af hver enkelt ansøger, men med de nye regler må universiteterne fremover udelukkende optage studerende på baggrund af den enkelte bacheloruddannelse.

»Hvis universiteterne ikke må vurdere de udenlandske ansøgeres reelle kvalifikationer, så bliver det meget svært at optage personer med udenlandsk eksamen overhovedet,« skriver Ralf Hemmingsen i brevet.

Problemerne bunder i Uddannelsesministeriets nye fortolkning af reglerne i den såkaldte Fremdriftsreform, som skal sikre, at studerende hurtigere gennemfører studierne. Reformen blev vedtaget sidste år af regeringen og SU-forligskredsen, der består af Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

»Det kommer jo i praksis til at lukke døren for mange studerende – f.eks. fra udlandet. Fordi vi ikke kan have et fuldstændigt overblik over alverdens bacheloruddannelser. Derfor har universiteterne brug for at kunne foretage en konkret vurdering af den enkelte ansøgers faglige kompetencer,« uddyber Ralf Hemmingsen over for Berlingske.

Oxford-uddannelse rækker ikke

Danske universiteter har ofte meget specifikke adgangskrav, som er nemmere at opfylde, hvis man har en dansk bacheloruddannelse, end hvis man vender hjem med en udenlandsk.

Sådan lyder det fra organisationen Danish Students Abroad (DSA), som rådgiver studerende om udlandsophold. Og her er problematikken velkendt:

»Mange bliver tvunget til at forlade Danmark igen, fordi de ikke kan komme ind på danske kandidatuddannelser og heller ikke kan få et job. Selv om de har læst på Oxford eller Cambridge, kan de på grund af formelle adgangskrav ofte ikke komme ind på danske universiteter og tage en kandidatuddannelse. For eksempel skal de have et certifikat på, at de kan engelsk, selv om de har taget en uddannelse på et engelsksproget universitet,« forklarer Sørine Vesth Rasmussen, formand for DSA.

I 2013 modtog Aarhus Universitet 2.753 ansøgninger fra studerende med en udenlandsk bachelor. Heraf blev 1.683 – godt 60 procent – afvist som følge af manglende kvalifikationer. Universitetet opgør ikke de afviste på nationalitet.

På CBS i København blev 50,1 procent af alle ansøgere optaget sidste år. For ansøgere med udenlandsk bachelor var tallet dog kun 25,2 procent.

Københavns Universitet opgør ikke antallet af ansøgere med udenlandsk bachelor og kan derfor ikke oplyse, hvor mange der bliver afvist.

Ministeren lover bedring

Ifølge uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er det utilsigtet, at regeringens regler kan gøre det sværere for universiteter at optage ansøgere med en udenlandsk uddannelse.

»Vores regler må naturligvis ikke skabe problemer for udenlandske ansøgere, for det skal være nemmere, ikke sværere, at søge ind på danske kandidatuddannelser. Det er derfor, vi har afskaffet supplering i den tidligere form, hvor studerende kunne hænge fast i kurser i lang tid. Er der opstået nye barrierer, så må vi kigge på det,« siger ministeren.

Det er dog ikke kun i uddannelsessystemet, at studerende med en udenlandsk uddannelse kan komme i klemme. Også arbejdsgivere kan have svært ved at gennemskue, hvad unge kan, når de vender hjem til Danmark med en international uddannelse i bagagen.

»Hvis man er cand.merc., så ved virksomhederne, hvad det er. Det er sværere at komme fra et udenlandsk universitet, medmindre det er et af de meget prestigefyldte universiteter,« forklarer Charlotte Rønhof, underdirektør i erhvervsorganisationen DI.

Hun understreger, at det handler om, at de udenlandske uddannelser er ukendte – ikke om at det i sig selv er et problem, at de er udenlandske.

4.019 danskere var i 2011 i gang med at tage en hel uddannelse uden for landets grænser, viser de seneste tilgængelige tal fra Uddannelsesministeriet.