International frygtforsker om danskernes panik: »Har du et problem, så køber du noget«

Når frygten griber fat i et samfund, stormer befolkningen supermarkederne. Det ligger i vores væsen, og det er blottet for mådehold og perspektiv, for her er det følelsernes logik, der regerer, fortæller frygtforsker.

Hamstring i Netto på Vesterbro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Billederne har floreret i medierne siden i går aftes.

Bugnende indkøbsposer og vogne fyldt til bristepunktet med dåsemad og toiletpapir holder på rad og række i endeløse køer i landets supermarkeder. Frygten har for alvor taget fast greb om halsen på danskerne.

Folk hamstrer af frygt for en fødevarekrise, som både statsministeren, myndighederne og dagligvarebutikker landet over har slået fast ikke eksisterer i øjeblikket. Og det kommer den heller ikke til, hvis bare folk lader være med at hamstre.

Det giver ikke mening. Ikke rent rationelt, men Luca Tateo, der er professor i kulturpsykologi på Oslo Universitet er langt fra overrasket.

I 2017 var han ansat på Aalborg Universitets Center for Kulturpsykologi og her stod han i spidsen for et forskningsprojekt, der handlede om frygt i det moderne samfund.

»I naturen er frygt en følelse. Frygt er brugbart, for hvis man ser noget farligt, kan frygt rede dit liv. Men kun hvis du er i stand til at identificere faren. Ser jeg en slange eller en tiger frygter jeg det, og frygten kan hjælpe mig,« siger han:

»I nutidens samfund er vi i en konstant tilstand af frygt. Nogen kultiverer hele tiden frygten gennem medier, meddelelser og offentlig samtale. Denne frygt er ikke et klart objekt.«

Er almindelig logik helt ude af billedet i sådan en situation?

»Der er forskellige former for logikker. Det, du nok mener, er en slags rationel slutning. Vi bruger andre logikker som eksempelvis følelsernes logik. Følelser er logiske, vi kan fortælle, hvorfor vi er kede af det eller glade,« siger han.

Berlingske taler med Luca Tateo over telefonen. Han befinder sig i det sydlige Italien, hvor han hjælper sin familie under det aktuelle virusudbrud.

Der går livet videre stille og roligt, fortæller han. Der er ingen panik, og folk tager let på myndighedernes anbefalinger, og det er en verden til forskel fra landets nordlige region Lombardiet, der er i undtagelsestilstand.

Der er folk ikke bange, som de er nordpå.

»Folk reagerer på to meget forskellige måder. Nogle stormer supermarkederne, men størstedelen af menneskene lever bare normale liv. Også alt for normale liv. Folk går ture og virker lidt ligeglade, så reaktionen kan være meget anderledes,« siger han.

Der er intet facit, og ingen regelbog at følge for, hvor bange en befolkning skal være, eller hvordan de skal reagerer, siger Luca Tateo. Der er kun frygt og handling.

Det samme gør sig gældende for Danmark, der nu oplever panik.

»Måden, hvorpå vi reagerer på panik i dag, er den eneste måde vi kender til - vi forbruger. Det er den eneste løsning, vi har i vores vestlige samfund. Har du et problem, så køber du noget,« siger han.

Mangler folk andre muligheder for at handle på deres frygt?

»Helt afgjort, men det handler også om, at frygten ikke er rationel. Vi glemmer dybest set at tænke. Det er, hvad man kan kalde panik.«

Når folk hamstrer og fylder indkøbsvognene med fødevarer og toiletpapir, er det så en normal handlemåde for en skrækslagen befolkning? Er det egoistisk?

»Folk handler på forskellige måder. Vi er ikke bange for at dø. Vi er bange for at leve ukomfortabelt. I den forstand er vi selviske. Vi følger ikke den rationelle logik, men derimod følelsernes logik.«