Intern kontrollant advarer: Soldaters problemer med basale manøvrer kan betyde »omfattende« tab

Irak og Afghanistan har skabt danske soldater, der er eksperter i oprørskamp – men de er dårligt rustede til de mere regulære krige, som kan vente i fremtiden. Trusselsbilledet mod Danmark er på få år ændret fundamentalt, og det kan koste danske soldater livet, lyder meldingen fra Hærens interne kontrollant og en ekspert.

s
Da en af hærens interne kontrollanter indgav sin seneste årsrapport, var det med en løftet pegefinger: Fundamentale færdigheder som camouflage var blevet et punkt med »væsentlig« plads til forbedring. Tager man til øvelsesterrænet i nordsjællandske Høvelte, arbejder et kompagni konstabelelever dog koncentreret med området. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Mens danske soldater gennem mere end et årti har været indsat i blandt andet Irak og Afghanistan, er de færdigheder, der skal bruges i en mere konventionel krig, gået i glemmebogen. Det fremgår af en rapport fra en af hærens interne kontrollanter, som Berlingske har fået aktindsigt i. Her påpeges det, at når det gælder for eksempel camouflage, at bevæge sig i terrænet eller gå i skjul, er der plads til forbedring. Og det kan få fatale konsekvenser.

Det hænger sammen med, at de danske krigsengagementer har skabt soldater, der er specialister i oprørsbekæmpelse, mens et nyt og militært set helt anderledes trusselsbillede har tegnet sig gennem de seneste år. Det betyder, at de danske soldaters spidskompetencer inden for irregulær guerillakamp kan komme til kort, fordi den nuværende trussel - Putins Rusland - indebærer blandt andet artilleri, kampvogne og kampfly.

Major Peter Grandahl

»Hæren er blevet rusten i alle de basale færdigheder i kampoperationer.«


»Det kan koste soldater livet. Vi risikerer simpelthen at lide tab, hvis der ikke kommer mere fokus på det,« konstaterer major Peter Grandahl, som er næstkommanderende ved Center for Landmilitære Operationer på Forsvarsakademiet.

Læs Berlingskes reportage fra Høvelte her.

I en rapport fra Hærens Taktikinspektør fremgår det, at nogle af de helt grundlæggende militære færdigheder er et »væsentligt udviklingsområde«, som øger risikoen for »omfattende« danske tab. Sagt på en måde: Når det handler om de basale kampfærdigheder, er der plads til forbedring.

Taktikinspektøren, der fungerer som en af Forsvarets interne kontrollanter, lægger blandt andet særlig vægt på de såkaldte »overlevelsesforanstaltninger«; det vil sige færdigheder, som beskytter én mod eksempelvis fjendtlig beskydning. I en krigssituation kan det være at bevæge sig på en sikker måde i og gennem terrænet, anvende camouflage eller at gå i skjul. Men ifølge taktikinspektøren lader alle tre dele en del tilbage at ønske, fordi eksempelvis arbejdet med camouflage generelt nedprioriteres.

TILBUD: Få fuld digital afgang til berlingske.dk for 0 kr. første måned. Herefter kun 99 kr./md.

Og det kan blive et problem, hvis Danmark bliver indsat mod fjenden i øst.

»Vi har været skarpe i stabiliseringsoperationer, som vi var involverede i på Balkan og i Afghanistan – men hæren er blevet rusten i alle de basale færdigheder i kampoperationer,« siger Peter Grandahl.

Chef for Hærkommandoen, generalmajor Kenneth Pedersen

»Det er fuldstændigt rigtigt, at det er et væsentligt udviklingsområde. Men det var ikke noget, som fik os til at falde ned af stolene.«


Ingen »smoking gun«

Hos chefen for Hærkommandoen, generalmajor Kenneth Pedersen, kommer taktikinspektørens konklusioner dog ikke som en overraskelse.

»Det er jo ikke noget, der er nyt for os; forstået på den måde, at der er ikke noget, som er gratis. Du bruger den tid, du har, på det, der er vigtigst. I Afghanistan lå truslen på jorden – derfor var det det, vi brugte tiden på,« siger han og pointerer, at Taleban hverken havde artilleri eller kampfly.

I dag uddanner man soldaterne med henblik på det aktuelle trusselsbillede, siger han.

Den danske tilbagetrækning fra Afghanistan begyndte for mere end et halvt årti siden. Burde man ikke have begyndt at have fokus på overlevelsesforanstaltninger på daværende tidspunkt?

»Der er ikke noget odiøst i, at det kommer i denne rapport, at han (taktikinspektøren, red.) har været ude at konstatere nogle enkelte ting om overlevelsesforanstaltningerne. Det er fuldstændigt rigtigt, at det er et væsentligt udviklingsområde. Men det var ikke noget, som fik os til at falde ned af stolene,« siger Kenneth Pedersen og uddyber, at han som leder af Hærens Officersskole i 2015 forelæste om vigtigheden af at forberede sig på en krig mod en »ligeværdig modstander«.

Problematikken har været påpeget flere gange tidligere - også af dig selv. Har der været tilstrækkeligt stort fokus, når man stadig siger, at det er et »væsentligt udviklingsområde«?

»Det klare svar er, at vi har identificeret det. Vi er igang med en omstilling, og vi fokuserer fortsat på det. Man kan ikke se denne rapport som en »smoking gun«, men det er en bekræftelse på og yderligere detaljering af noget, vi godt vidste,« siger generalmajor Kenneth Pedersen.

Omstillingen tager dog tid, siger generalmajoren, fordi hæren fortsat er til stede i både Afghanistan, Irak og vestafrikanske Mali samt løser andre opgaver herhjemme ved grænsen og ved synagogen i Krystalgade i København. Han erkender, at hæren endnu ikke er i mål, og at overlevelsesforanstaltningerne fortsat er et fokusområde på Hærens uddannelser.

Chefen for Hærkommandoen slår dog én ting fast:

»Dette er en profession, så det kan ikke bare gøres fra dag til dag,« siger Kenneth Pedersen.