Integration i skolegården

På landets skoler forsøger man at skabe gunstige læringsmiljøer for børn med indvandrerbaggrund ved at omfordele eleverne på skolerne. Men spredning i sig selv sikrer ikke en bedre undervisning, påpeger DPU-professor, Anne Holmen.

Når børnehavens trygge legeplads skal skiftes ud med skolegården, bliver alle danske fem-seks årige børn, de såkaldte skolestartere, sprogtestet. Formålet er blandt andet at spotte de mest sprog-svage tosprogede elever. Men det videre skoleforløb for lille Fatima tager sig forskelligt ud afhængig af, om hun er født i Århus, Odense eller København.

I Odense har man det seneste år haft gode erfaringer med at samle de sprogsvage elever på heldagsskoler, hvor lærere og pædagoger, med særlig opmærksomhed på de sprogsvage børns udfordringer, står klar til at indføre eleverne i den danske folkeskole.

»Spredning af de tosprogede elever kan være godt, men vi må spørge os selv om, hvad vi spreder eleverne til? Derfor har vi blandt andet valgt en strategi med at samle tosprogselever på heldagsskoler. Vi synes, det er et optimalt forum, fordi tosprogede skal have mere tid til at udforske det sproglige rum end de jævnaldrene etniske danske børn,« forklarer Odense kommunes tosprogskonsulent, Claus Qvortrup.

Med skolebus i Århus
I Århus samler man også elever på såkaldte magnetskoler. Men her indskrives kun de børn, der har ekstra store vanskeligheder ved at begå sig på dansk. Derudover har man med loven i hånden siden sidste års skolestart valgt at tvinge elever væk fra skoler, hvor størstedelen af børnene i forvejen har indvandrerbaggrund.

Loven giver kommunerne udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen. Men Århus er den eneste kommune, der udnytter loven i videst mulige omfang og tvinger skoleelever væk fra deres lokalområde.

Ordningen mødte stor lokal modstand, da den betød, at yngre søskende ikke kom i samme skole som storebror eller storesøster. I stedet bliver børnene udstyret med et kommunalt buskort og transporteret ud på modtagerskoler med maksimalt 20 procent tosprogede elever.

»I starten var der en del forældre, som ikke syntes, at det var særlig spændende. Men vi er pt. i gang med at evaluere ordningen, og vi sporer en tilfredshed over resultatet både hos forældrer og elever,« siger integrationschef Pauli Johansen i Århus Kommune. Derudover ser han også tegn på, at flere ældre elever med minoritetsbaggrund af egen kraft søger væk fra undervisningsmiljøer med mange to-sprogede elever.

Københavnermodellen
København satser også på at fordele elever med anden etnisk oprindelse end dansk, men her tvinger man ikke børnene væk fra den lokale skole, hvis familien er imod. Samtidig er kommunen og forældreorganisationer i gang med at tiltrække etniske danske børn ind på skoler med overvægt af to-sprogede børn. Som sidste skud på stammen over tiltag, der skal sikre en anden fordeling af eleverne, forsøger Københavns Kommune nu at overtale ti københavnske friskoler og privatskoler til at optage fem elever fra næste skoleår. Lignende tiltag er ved at se dagens lys i Århus og Odense kommune har også kontakt til to friskoler, der tilbyder plads til etniske minoritetsbørn.

Spredning ikke nok
Professor fra Institut for Pædagogisk Antropologi ved DPU Anne Holmen forsker i tosprogethed og dansk som andetsprog. Hun påpeger, at spredning i sig selv ikke styrker eleverne skolefagligt. I stedet er det undervisningens faktiske indhold og praktiske udformning, som bonner ud på det enkelte barns dannelse.

»Det er vigtigt, at det pædagogiske tilbud i undervisningen tilrettelægges efter børnenes forudsætninger, og det er sikkert det, Odense Kommune forsøger i deres heldagsskoler. Det væsentligste virkemiddel i denne proces er lærernes og pædagogernes uddannelse. Derudover er det vigtigt, at skolen som helhed går helhjertet ind for at udvikle læringsmiljøer til disse børn,« uddyber Anne Holmen.

Altså spiller den enkelte skoles ledelse også en væsentlig rolle for at fremme elevernes udvikling. For når ledelsen går i front med at sætte tosprogethed på dagsordnen på pædagogisk rådsmøder, lader bibliotekarer købe undevisningsmateriale hjem og prioriterer langsigtet efteruddannelsesplaner for lærerne, så kan man virkelig rykke noget for de sprogsvage elever, påpeger Anne Holmen.

»Det er skolens store udfordring ikke bare at parkere disse elever i specialundervisningen. Det er vigtigt, at man har åbne miljøer, som kan rumme børnene. Her spiller den sociale integration en rolle, for det er også vigtigt, at børnene føler, at det er deres skole.«