Institutionspladser til unge kriminelle står tomme

Ungdomskriminaliteten styrtdykker. Det påvirker også behovet for pladser på de lukkede, sikrede institutioner for 15-17-årige, som er sigtet for alvorlig kriminalitet. Belægningen bliver ved med at falde, og det kan føre til lukning af endnu flere pladser.

Foto: Andreas Hagemann Bro. Den hårde kriminalitet blandt helt unge synes faldende. I hvert fald viser en ny redegørelse fra Danske Regioner, at belægningsprocenten på de otte sikrede institutioner for unge hårdkogte kriminelle mellem 15 og 17 år hen over sommeren faldet til 74 pct. – betydeligt under målsætningen på 85 pct. Det kan munde ud i yderligere lukninger af de dyre institutionspladser.
Læs mere
Fold sammen

Danske unge bliver mere og mere lovlydige og styrer i højere grad uden om udskejelser, der kan bringe dem i karambolage med straffeloven og føre til indespærring.

Ungdomskriminaliteten fortsætter med at falde i så markant omfang, at et større antal pladser på lukkede, sikrede institutioner, som er tiltænkt unge, hårdkogte kriminelle, i vid udstrækning står tomme.

Det fremgår af Danske Regioners nye redegørelse, der viser, at belægningsprocenten på de otte sikrede institutioner med tilsammen 126 pladser er faldende, og at den hen over sommeren var nede på 74 pct. – betydeligt under målsætningen på 85 pct.

Derfor overvejes det nu i regionerne, om man på et tidspunkt skal skride til at lukke yderligere et antal pladser oveni de mange, der i forvejen er blevet nedlagt de senere år.

»Det er positivt, at ungdomskriminaliteten falder, og hér og nu slår vi koldt vand i blodet og ser, om den lave belægning fortsætter ind i det nye år. Holder den ved, er det klart, at vi kommer til at skære ned for at sikre, at der er en fornuftig omgang med borgernes penge,« siger formanden for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner Charlotte Fischer (R).

Bemærkselsesværdig udvikling

Ifølge redegørelsen er der flere forklaringer på udviklingen. Én angives at være efterslæbet efter den omstridte og kaotiske politireform, som har medført, at færre unge er blevet stillet for en domstol og dømt.

Først og fremmest skyldes det dog, at der i en årrække er konstateret et generelt fald i ungdomskriminaliteten, hvor antallet af mistanker og sigelser mod 10-17-årige er næsten halveret fra 2006 til 2013. Det gælder også i forhold til alvorlig kriminalitet som vold og røverier, som typisk fører til en surrogat-varetægtsfængsling på en sikret institution.

»Tidligere sagde man, at kriminalitet var et ungdomsfænomen. Men nu ligger kriminalitetsfrekvensen blandt 15-17-årige under den for unge i 20-årsalderen. Det er en meget bemærkelsesværdig udvikling, der er sket på få år,« siger leder af Justitsministeriets forskningskontor Britta Kyvsgaard.

Forskerne kæder bl.a. faldet i ungdomskriminaliteten sammen med ændringer i livsstilen blandt de unge, som drikker mindre og ikke er så tilbøjelige til at eksperimentere med stoffer. De færdes heller ikke i så stor udstrækning som tidligere på gader og stræder uden voksenopsyn.

Svingende belægning

De mange tomme pladser står under alle omstændigheder i stærk kontrast til situationen gennem årtier, hvor der hyppigt var problemer med overbelægning på landets sikrede institutioner. Mange 15-17-årige måtte i stedet spærres inde sammen med voksne kriminelle i fængsler og arresthuse, hvilket udløste hård kritik fra mange sider bl.a. fra FN, fordi det er i strid med Børnekonventionen.

På få år blev antallet af pladser derfor udvidet kraftigt fra ca. 90 i midten af 00erne til 155 i starten af 2012. Men det stod ret hurtigt klart, at der i realiteten ikke var behov for dem. Fra 2010 faldt belægningen kraftigt og var i 2011 nede under 60 pct. Det fik året efter regionerne, som driver institutionerne, til at lukke 29 pladser.

Alligevel er der altså fortsat i perioder en del tomme pladser, om end det svinger fra dag til dag og fra institution til institution. Derfor skal der nu analyseres nærmere på tallene ud fra en betragtning om, at det er problematisk at nedlægge pladser for at oprette dem kort efter igen, hvis efterspørgslen stiger. Hér kan det også blive en faktor, hvis en evt. ny kommende regering vælger at sænke den kriminelle lavalder, som formændene for Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative bebudede, at man ville gøre i en kronik i Berlingske i september. Det vurderes at ville betyde, at flere vil blive anbragt på en sikret institution.