Instans for mobbeofre har fået 33 klager på et år: »Der burde have været mange, mange flere«

Kun 33 klager er tikket ind hos Den Nationale Klageinstans mod Mobning i løbet af det første skoleår, viser aktindsigt. Instansen giver ringe hjælp til mobbede børn, mener organisationer.

Foto: Thomas Lekfeldt. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Mobning er en ensom plage, der giver ar på sjælen.

Børn og forældre har siden 1. august 2017 haft Den Nationale Klageinstans mod Mobning som sidste mulighed, hvis skolen i deres øjne viser ligegyldighed over for mobning.

Men klageinstansen er uden gennemslagskraft, mener organisationer på baggrund af tal fra en aktindsigt, som Berlingske har fået.

I løbet af det første skoleår har klageinstansen modtaget 33 klager. I ét tilfælde har klageren fået medhold, og skolen har fået et påbud.

Skole og Forældre er ikke imponerede. Organisationens forældrerådgivning modtager ifølge landsformand Mette With Hagensen ca. 1.500 henvendelser om året, og langt de fleste handler om børn, som mobbes og mistrives i skolen.

»Jo, man kunne tage positive briller på og håbe, at skolerne klarer mobningen. Men vi ved af erfaring, at mange forældre føler, at skolerne fralægger sig ansvaret. Der burde have været mange, mange flere klager,« siger Mette With Hagensen og kalder det »vanvittigt bøvlet« for de typisk underdrejede forældre at klage.

»Instansen skal sikre, at det foregår ordentligt, men systemet er indrettet med livrem, seler og en airbag rundt om.«

Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre

»Instansen skal sikre, at det foregår ordentligt, men systemet er indrettet med livrem, seler og en airbag rundt om.«


Til sammenligning har man i Norge oplevet en eksplosion af familier, som efter ny mobbelov klager over mistrivsel i skolen, mens den svenske klageinstans i 2017 modtog 1.970 klager.

Bureaukrater løser ikke mobning

I 2009 afskaffede daværende undervisningsminister, Bertel Haarder (V), retten til at klage til kommunalbestyrelsen over skoler. Det skete for at styrke skoleledernes autoritet, men lod ifølge organisationer børn i stikken.

Syv år senere foreslog daværende undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), at instansen skulle motivere og disciplinere skoler til at tage mobning alvorligt. Hver femte elev oplevede mobning, og succesparameteret skulle være færre mobbede elever – ikke færre klager.

Men klageinstansen er blevet kritiseret af bl.a. Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen som mistillid til fagfolk. Og nej, har de indvendt, mobning løses ikke af bureaukrater bag et skrivebord, men af de lærere, pædagoger og skoleledere, som står ansigt til ansigt med problemet.

Børns Vilkår og Danske Skoleelever har været instansens varmeste fortalere. I dag er Danske Skolelever stadig stemt for instansen, men lunkne over for resultatet.

»Der er omkring 710.000 grundskolelever i Danmark og helt sikkert flere end 33, som oplever at blive mobbet på en skole, der ikke tager ordentligt hånd om mobningen. Jeg gætter på, at mange ikke kender til instansen eller synes, det er lettere at skifte skole end at klage,« siger formand Jakob Bonde Nielsen.

»Vældigt tilfredsstillende«

Hos Børns Vilkår beskriver juridisk seniorrådgiver Ingrid Hartelius Dall børn og forældres mulighed for at gå til klageinstansen som en »redningskrans, når de var fanget i et utåleligt mobbeforløb«. Men heller ikke hun mener, at klageinstansen endnu har haft den ønskede gennemslagskraft.

»Det er bekymrende, fordi der er lavet en solnedgangsklausul,« siger Ingrid Hartelius Dall:

»Klageinstansen bør få lov at virke og med den viden, vi efterhånden får oparbejdet. Fordi der vil være ting, der skal justeres,« siger hun og efterlyser også hurtigere sagsbehandling og større kendskab til instansen.

Solnedgangsklausulen betyder, at instansen ophører i 2022, med mindre et flertal beslutter det modsatte.

Hos Den Nationale Klageinstans mod Mobning kalder direktør Jannie Lindskov de 33 klager et godt resultat.

»Baseret på at vi har været i gang et års tid, synes jeg, det er vældigt tilfredsstillende,« siger Jannie Lindskov.

Med til billedet hører ifølge hende, at instansen har modtaget over 100 henvendelser fra børn, familier og andre om mobning. De er håndteret i centrets pædagogiske rådgivningsafdeling uden at ende som klager, og det er ifølge direktøren et godt tegn.

Til gengæld medgiver hun organisationerne, at for få børn og forældre kender til instansens arbejde, og at de tre måneder, som sagsbehandlingen i gennemsnit varer, er lang ventetid for et barn, som mobbes.

»Det er jeg bestemt ikke tilfreds med. Vi skal gerne blive hurtigere,« siger direktøren.

Før Merete Riisager (LA) blev undervisningsminister, var hun modstander af klageinstansen, fordi mobning i hendes øjne bedst bekæmpes lokalt. Adspurgt om hun stadig er imod instansen, svarer hun i en e-mail, at den forhåbentlig gør »min bekymring til skamme og bidrager til, at færre børn oplever mobning. Det må tiden vise.«

Om ministeren vil fortsætte bevillingen efter 2022 afhænger bl.a. af en evaluering i 2019.