Ingolf var bare en løftet pegefinger: I fremtiden vil havet for alvor æde sig ind

Søndag aften kunne tusindvis af danskere ånde lettet op, da havet begyndte at trække sig tilbage fra kysterne. I fremtiden vil vi slippe mindre nådigt.

Stormen Ingolf var søndag aften skyld i oversvømmelser i Horsens. Især området ved Bilka var hårdt ramt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Dalegaard

Langs kysterne af Nordsjælland, Nordfyn og dele af Østjylland åndede tusindvis af mennesker lettet op natten til mandag.

Hen på aftenen nedjusterede DMI sine ellers temmelig foruroligende prognoser, og i ingen havnebyer nåede vandstanden som følge af den truende stormflod op på det, man betegner som en 100 års hændelse.

Alligevel blev flere kystveje og havne oversvømmet, og mange steder, bl.a. i Jyllinge, måtte beboere og beredskab kæmpe en brav kamp med sandsække og såkaldte water tubes for at holde havvandet borte fra ejendomme.

På den længere bane er der imidlertid ingen grund til at tage den med ro. For det er hævet over enhver tvivl, at havene omkring os vil fortsætte med at stige i årtier og muligvis endda i århundreder fremover.

Med andre ord: Selv om vi som menneskehed skulle formå at skrue gevaldigt ned for CO2-blusset, har vi for længst lagt i kakkelovnen til en fortsat temperaturstigning, som vil få dele af Jordens ismasser til at stordryppe langt ind i fremtiden. Og dermed sikre et støt stigende havniveau.

I den forbindelse offentliggjorde verdensmeteorologiorganisationen WMO en noget trist nyhed mandag:

I fjor steg koncentrationen i atmosfæren af den centrale drivhusgas CO2 mere end på noget andet tidspunkt i de 30 år, hvor man med et globalt netværk af målestationer har holdt vågent øje med niveauet.

Ved indgangen til 2016 var koncentrationen 400 dele pr. million (ppm). Ved årets udgang var niveauet steget til 403,3 ppm.

Det er det højeste niveau i mindst 800.000 år, og da Jorden sidste gang oplevede et tilsvarende højt CO2-niveau, var temperaturen to-tre grader varmere, og havniveauet op mod 20 meter højere end i dag, skriver WMO.

Det indebærer naturligvis ikke, at verdenshavene som en lovmæssighed også i nutiden vil stige med ti eller 20 meter. Men en halv meters middelstigning inden år 2100 er i den grad sandsynligt.

Hvis verdens langt største iskappe, Antarktis, for alvor begynder at smelte, er der tilmed risiko for, at havene vil stige med væsentligt over en meter i de kommende otte årtier.

Men selv en halv meter oven på en kraftig stormflod vil blive voldsomt problematisk i vores lavtliggende nation med over 7.000 km kyst.

Det, der i dag betragtes som en lokal 20 års hændelse, vil ved udgangen af århundredet være forandret til en årlig begivenhed. Og en nutidig 100 års hændelse til noget i retning af en fem-årig.

Uden milliardyre investeringer i kystsikring er både det centrale København og talrige danske havnbyer med andre ord i støt stigende fare for at blive oversvømmet.

Alligevel er der reelt ingen overordnet og koordineret indsats på statsligt/nationalt plan til beskyttelse af truede og beboede kyststrækninger herhjemme. Det er kommunernes opgave – sammen med Kystdirektoratet, der har det overordnede ansvar for den jyske vestkyst.

Stormen Ingolfs opstuvning af havvand på danske kyster søndag aften var en løftet pegefinger til os om, at havet ikke bare er en stigende trussel. Det er den største fare overhovedet for fremtidens fysiske Danmark.