»Jeg synes, at socialdemokraterne i København og dermed også overborgmester Frank Jensen som folkevalgte politikere skulle tage at stå op for de danske frihedsværdier.«

Så klar er meldingen til Socialdemokratiet (S) i København i særdeleshed og S i almindelighed fra integrationsminister, Inger Støjberg (V), efter at S siger nej til et forslag fra V i København om at stoppe for kommunal støtte til kønsopdelt svømning.

»Så faldt masken for S. Når det først gælder, og når forsvaret for frihedsværdierne er på spil, har S ikke viljen til at tage konfrontationerne. Så er man tilbage, hvor man var, og det er stærk bekymrende,« mener ministeren.

I Aarhus Kommune har et bredt flertal i byrådet for nylig på baggrund af et oprindeligt forslag fra V-byrødder besluttet at sige stop for kønsopdelt svømning i offentlige åbningstider i kommunale svømmehaller.

Udspillet fra V i København kommer efter, at folkeoplysningsudvalget i kommunen sidste år besluttede at støtte to projekter, hvor Hovedstadens Svømmeklub (HSK) udbyder kønsopdelt svømning til henholdsvis teenagepiger og kvinder med indvandrerbaggrund. Svømmetræningen foregår som tidligere beskrevet i Berlingske i Tingbjerg, der må ikke være mænd eller drenge til stede, og svømningen foregår bag tildækkede vinduer.

HSK har i tilsvarende projekter haft succes med at få flere hundrede nydanske piger til at gå til svømning, netop fordi den er kønsopdelt. Når den er kønsopdelt, må pigerne ifølge HSK gerne gå til svømning for deres forældre, og dermed bliver de aktive i foreningslivet og bedre integreret, lyder det fra klubben.

Ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard (V) vil partiet på et møde i borgerrepræsentationen torsdag fremsætte et forslag, »der skal sætte en stopper for fremtidige tilskud til kønsopdelt svømning«.

Svømmedragter med lange ærmer

»Vi kan ikke lave om på den beslutning, folkeoplysningsudvalget allerede har truffet. En bevilling på tre år. Men vi har politisk besluttet, at det i fremtiden skal være slut med at støtte den slags med folkeoplysningsmidler. Det strider mod ligestillingsprincipperne, og det er udtryk for social kontrol,« mener hun.

Men så kommer pigerne jo ikke til svømning?

»Det er spørgsmålet, om de ikke gør det. Hvis man kigger på skolesvømningen på Rådmandsgades Skole på Nørrebro, hvad gjorde Lise Egholm (tidligere skoleleder, red.) så? Jo, hun købte nogle svømmedragter med lange ærmer og lange ben til pigerne og sagde, alle svømmer, og alle svømmer sammen. Det gjorde de så, efter hun havde taget en snak med forældrene,« fortæller Cecilia Lonning-Skovgaard.

Hun ved, hun kan regne med støtte fra Dansk Folkeparti (DF) til forslaget. Men S vil ikke være med, og dermed bliver det formentlig ikke til noget.

Ifølge Simon Strange (S) handler det for S i København om pragmatisk hverdagspolitik i øjenhøjde med borgerne, når partiet siger nej tak til forslaget fra V.

»Vi er helt enige i, at vi heller ikke ønsker et opdelt samfund. Men vi er nødt til at se på, hvordan vi løser opgaven bedst. Vi snakker om, at hundredvis af piger får et godt tilbud i et almindeligt foreningsliv, som mange af dem ender med at blive en del af,« siger Simon Strange:

»I det her tilfælde er det vigtigere, at man deltager i foreningslivet end principper. At man kommer ud og bliver en del af fællesskabet i stedet for at sidde derhjemme er vigtigere for mig, end om der er gardiner for svømmehallens vinduer.«

Inger Støjberg forstår ikke den manglende socialdemokratiske opbakning i København til forslaget fra V.

Det er et spørgsmål om ligestilling

»S på Borgen buldrer ellers frem, når det handler om udlændingepolitik og at føre en stram udlændingepolitik. Men når det kommer til virkeligheden, så falder masken, så er det bare noget, de siger. Lige så snart det bliver svært - og det her er svært, det er ikke en rar konfrontation - så trækker de sig,« siger hun:

»Det undrer mig desværre ikke. Min mistanke ligger der latent, at når S fører udlændingepolitik, hvor meget er så reelt, og hvor meget er det bare noget, de siger?«

Men hvor stort et problem er det reelt med kønsopdelt svømning?

»Det er et stort problem, når man i Danmark signalerer, at man accepterer kønsopdelt svømning. Det er også at signalere, at det er i orden, at man adskiller kønnene, og at kønnene dermed ikke er lige meget værd. For mig er det et ligestillingsspørgsmål,« understreger Inger Støjberg:

»Man kan godt leve og bo i Danmark uden at kunne svømme, selv om det er en stor fordel at kunne. Men man kan ikke med mening leve og bo i Danmark, hvis man ikke forstår, hvad ligestilling er.«

Så du køber ikke argumentet med, at det er bedre at pigerne kommer til svømning end slet ikke?

»Nej, man giver køb på så vigtigt et princip her i Danmark, nemlig at kønnene er lige meget værd, når man accepterer kønsopdelt svømning,« siger hun.

Vil du lovgive omkring det?

»Det står stærkest, hvis man tager opgøret lokalt, hvilket jo også er det, V nu gør i borgerrepræsentationen,« siger hun:

»Jeg vil helst undgå at lovgive, men hvis det kommer ud af kontrol, så at sige, så særhensyn vinder frem flere steder, ja, så kan vi jo blive nødt til at lovgive.«