Ingen våbenskjold til de nye regioner

Historikere og politikere i de fem nye regioner slipper for enhver diskussion om, hvis våbenskjold der skal bruges fremover, eller hvordan man stykker et nyt sammen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De skriver DAGBLADET Roskilde lørdag.

De nye regioner skal nemlig slet ikke have våbenskjold, oplyser fuldmægtig i Sundheds- og Indenrigsministeriet, Lina Bertelsen.

Kommuners og amters ret til et våbenskjold er fastslået i styrelsesloven, som ikke omfatter de nye regioner. De har fået deres helt egen regionslov, og den indeholder ingen hjemmel til at have våbenskjold.