Ingen tog telefonen i firmaer i stor hvidvasksag

166 millioner kroner strømmede gennem selskaber i et netværk, der begik hvidvask, hævder Bagmandspolitiet.

Politi ; politibil Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Eskildsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da en efterforsker fra Bagmandspolitiet skulle tjekke aflytningen af en telefon tilknyttet selskaber på Østerbro i København, var opgaven overkommelig.

»Der var nul samtaler,« siger anklager Rasmus Maar Hansen i Retten på Frederiksberg fredag.

Det er det 17. retsmøde i en sag, hvor en 47-årig kvinde med litauisk statsborgerskab er tiltalt for som direktør at have hvidvasket 166 millioner kroner. Og fredag giver to anklagere rettens medlemmer deres version af sagen.

»Der var enkelte opkald, men ingen svar. Det er endnu et bevis på, at der ikke var tale om legal og reel drift. Man ønskede ikke kunder,« siger Rasmus Maar Hansenan om telefonaflytningen.

I flere måneder var der desuden installeret hemmelige mikrofoner på adressen på Rosbækvej. Men det lød overhovedet ikke som et almindeligt firma.

»Der var enkelte samtaler på russisk om, hvordan man kunne kanalisere penge ind. Men der var ingen kunder, der ringede og kom med bestillinger eller klagede.«

»Den eneste forklaring er, at det er lukket netværk, hvor opgaven kun består i at føre penge rundt,« siger anklageren.

Sagen er første test af ny lovgivning om hvidvask i straffeloven. Bagmandspolitiet har ikke haft ambitioner om at gå efter de angivelige bagmænd i Rusland og Baltikum og den kriminalitet, som deres formuer påstås at bygge på.

I stedet er der rejst tiltale mod den russisktalende kvinde, hendes søn og en bogholder for at have stået for det praktiske arbejde med at sende millionerne videre gennem fire selskaber, som også er under tiltale.

Retten kan dømme, hvis den mener, at blot en del af pengene stammer fra kriminalitet. Og såfremt det er sandsynligt, at de tiltalte må have troet eller accepteret risikoen for, at alle pengene byggede på lovovertrædelser, lyder det fra Bagmandspolitiets anklagere.

En del transaktioner er meningsløse og handler ikke om andet end at skjule, hvor pengene egentlig kom fra, hævdes det.

For eksempel sendte de ene af de tiltalte selskaber 28 millioner til et selskab med en postboksadresse i det centrale London. Det mangler en hjemmeside og andre tegn på normal drift. Formuen blev sendt videre til en konto i Ungarn.

London-firmaet havde en armensk direktør, var billigt at stifte og havde en ganske kort levetid. Anklageren bliver ironisk:

»Ham Artur fra Armenien er altså noget af en forretningsmand, når han stiftet et firma for 1000 pund og så modtager 28 millioner i løbet af et år,« siger anklager Rasmus Maar Hansen.

Bagmandspolitiet mener også, at en del transaktioner faktisk handlede om realiteter. Nemlig om dele til fly og om ventilationssystemer til miner. Men her var der tale om en type hvidvask, som anklageren kalder blød - hvor sorte penge gøres hvide gennem køb af varer.

De tiltalte nægter sig skyldige. Deres forsvarerne får ordet 29. juni.

/ritzau/