Ingen tog over Fyn i himmelfartsferien

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man skal krydse Fyn i dagene omkring Kristi himmelfartsdag, så er der forsinkelser i vente.

Banedanmark bygger en ny station i Langeskov og udskifter sporskifter mellem Fredericia og Odense, så derfor stopper DSB togtrafikken mellem 14. og 17. maj. I stedet skal passagererne med togbusser, og det betyder, at der skal lægges mindst en halv time til rejsetiden.

»Køreplanen for busserne er tilrettelagt på en måde, der betyder, kunderne kommer hurtigst og lettest over Fyn. Vi kører hurtigbusser direkte og ad motorvejen mellem Nyborg og Fredericia og stopbusser, der standser undervejs i Odense og Middelfart,« fortæller trafikinformationschef Tony Bispeskov fra DSB i en pressemeddelelse.

Af pladshensyn tager busserne ikke cykler med, tilføjer han.

Sporarbejdet er lagt i himmelfartsferien, fordi det er nogle af årets mindste rejsedage.

BNB