»Ingen tegning er et menneskeliv værd«

Ingen danske aviser har valgt at genoptrykke Muhammed-tegningerne på tiåret for offentliggørelsen. I DR bruger man stadig tegningerne sporadisk, når det har journalistisk relevans, fortæller nyhedsdirektør.

Collage fra Berlingskes forside onsdag den 30. september 2015 Fold sammen
Læs mere

På tiåret for Muhammed-tegningerne er de danske avisspalter onsdag fyldt med artikler, der sætter de 12 tegninger og den efterfølgende udenrigspolitiske krise i perspektiv.

Men der er én ting, der mangler: Tegningerne.

Ingen aviser har valgt at genoptrykke Kurt Westergaards tegninger fra 2005, og det, mener aviserne, er der gode grunde til.

Som Berlingske skriver i onsdagens lederspalte, er tegningerne i flere henseender blevet ikoniske verden over. Dels er de blevet et ikonisk symbol på krænkelse af muslimer, samtidig er de også blevet et ikonisk billede for ytringsfrihedsforkæmpere.

Berlingske har ligesom de andre danske aviser valgt ikke at bringe tegningerne. Selv om lederen understreger, at det både ville være journalistisk relevant og helt naturligt at bringe dem på jubilæumsdagen, så må avisen også erkende, at truslen om terror virker.

»Vi vurderer dagligt, hvad vi skal publicere. Sædvanligvis alene ud fra journalistiske principper, men i dagens avis også ud fra princippet om, at magten til at publicere noget ikke må føre til, at man lukker øjnene for de mulige konsekvenser af at bruge den magt,« skriver Berlingske i sin leder og uddyber:

»Ingen tegning er så vigtig, at den er et menneskeliv værd.«

I Danmarks Radio bruger man stadig tegningerne, når det er journalistisk relevant. DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, mener, at DR har formået at finde en god balance mellem at inddrage tegningerne i nyhedsdækningen og samtidig gøre det på en hensynsfuld måde.

»Vi vil ikke viderebringe det, som nogle opfatter som en krænkelse, men omvendt vil vi også vise tegningerne, når det er journalistisk relevant. Vi smider dem ikke i hovedet på folk som en direkte illustration, men vi kan godt panorere over en side eller se Kurt Westergaard sidde og tegne,« siger han.

Ulrik Haagerup kan godt se, at tegningerne især har haft ulykkelige konsekvenser for medarbejderne på Jyllands-Posten, hvor sikkerhedsniveauet er hævet efter gentagne trusler. Men tegningerne har også affødt positive perspektiver, mener nyhedsdirektøren.

»Tegningerne har fået os til at diskutere ytringsfriheden og indse hvor delikat, den er. Vi forsøger at forstå andre kulturer og andre religioner, som normalt kan lægge os fjernt. Vi har lært, at der er stor forskel på muslimer og deres grad af tro, og at det bestemt ikke er alle, der har det dårligt med tegningerne,« siger Ulrik Haagerup.