Ingen kender skyens fare

Eksperterne kan ikke måle, hvornår asken er så tynd, at det er sikkert at flyve. Problemet er, at ingen ved, hvor meget der kommer ud fra den islandske vulkan. Pilotforeningen ser ingen overreaktion i lukningen af de nordeuropæiske lufthavne.

Foto: Omar Oskarsson/AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flyene i en række nordeuropæiske lufthavne må blive på jorden, selvom vejr og vind skulle tynde ud i askeskyen fra det islandske vulkanudbrud. Eksperterne i vulkansk aske kan nemlig ikke måle, hvornår asken er så tynd, at det er sikkert at flyve. Derfor skal skyen helt væk, før flyene får luft under vingerne.»Vi ved simpelthen ikke, hvor meget der kommer ud af vulkanen. Derfor er det umuligt for os at beregne koncentrationerne af askepartikler i atmosfæren.

I kraft af en lang række data om vejr og vind, kan vi sige, hvordan skyen spredes og vi kan beregne, hvor der kommer mange partikler og hvor der kommer få, men ikke hvor mange ialt. Så selvom luftfarten kendte til et niveau for partikler, der var sikkert, ville vi ikke kunne måle, hvornår det krav ville være opfyldt,« siger geofysikeren Jørgen Brandt, Danmarks Miljøundersøgelser.Ifølge hans beregninger af skyens udbredelse, fremgår det, at lufthavne i områder, hvor der overhovedet er vulkanske i atmosfæren, er lukket. Kommunikationsmedarbejder Helle Kogsbøll, Naviair, der sammen med Statens Lufthavnsvæsen står bag lukningen af Københavns Lufthavn, bekræfter, at der først bliver åbnet for flytrafikken, når vulkanskyen er helt væk.»Vi kender ikke til sikre grænseværdier, det er alene skyens udbredelse, der bestemmer, hvornå luftrafikken kommer i gang igen.

Det kan ske helt eller delvist alt efter de prognoser vi får om skyen,« siger Helle Kogsbøll.Ikke overreaktionDe meget fine men skarpe glaspartikler i vulkanskyen kan slibe cockpitets vinduer matte, skabe motorstop og overgang i flyenes elektriske system. Den manglende viden om et sikkert niveau har fået luftfartsmyndighederne til at lukke lufthavne på stribe i København og det øvrige Nordeuropa.

Og formanden for Dansk Pilotforening, Mogens Holgaard mener ikke, der er tale om en overreaktion fra myndighedernes side.»Udbruddet kombineret med ugunstigt vindretning har skabt en situation uden sidestykke i luftfartens historie. Flyene kan ikke bare flyve under eller udenom skyen, når de skal lette og lande. De fleste vulkanudbrud kommer kendte steder i en ring omkring kloden.

Flyene bliver advaret om dem og kan som regel klare problemet ved at omlægge ruterne. Det kan vi ikke med den eksisterende sky, der simpelthen forhindrer, at vi kan bruge de faste ruter for ind- og udflyvning,« fortæller Mogens Holgaard, der selv i flere tilfælde har måttet omlægge ruten for at undslippe vulkanaske.Luftfartens bevidsthed om faren ved vulkansk aske fik et boost i starten af 80erne, hvor tre jumbojets ved forskellige lejligheder fløj ind i aske, der kunne have fået katastrofale følger.»Flyene fik motorsvigt og et af dem dalede fra 12 til fire kilometers højde, før piloterne fik dem genstartet.

I alle tilfælde lykkedes det dog heldigvis at få flyene at komme sikkert ned på jorden,« siger Mogens Hollgaard.Hændelserne var medvirkende til at den internationale civile luftfartsorganisation ICAO i 1995 tog initiativ til et globalt varslingssystem for vulkanaske, Vulcanic Ash Advisory Center (VAAC), der drives fra ni byer verden over. Det er VAACs afdeling i London, som leverer de data, der ligger til grund for beslutningen om at lukke en række lufthavne i Nordeuropa.