Ingen hjalp da Børge ville redde ægtepar fra døden: »Jeg troede, det var naturligt at hjælpe«

Børge Vestergaard Madsen har oplevet, hvordan det er at hjælpe alvorligt nødstedte personer, alt imens andre blot står og ser på uden at hjælpe til.

Børge Madsen reddede et ægtepar, efter de var kørt i vandet ved Vejlerne i Nordjylland 5.juli tidligere i år. Foto: Lars Horn / Baghuset Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Horn

Nogle gange handler det bare om at handle først og så tænke sig om bagefter, når andre er i nød og har brug for hjælp.

Det kan Børge Vestergaard Madsen skrive under på. I sommer gav han nemlig alt, hvad han havde i sig, for at redde to andre mennesker fra det, der ellers var den sikre død.

Dermed er et han et af de mennesker, der har grebet ind i forhold til andre, hvilket netop er temaet for Berlingske nye serie »Griber du ind«.

Men han kan også skrive under på den vrede og frustration, han følte, fordi ingen andre hjalp ham i hans forsøg på at redde de to.

I stedet så de blot til som tilskuere eller rullede sideruden ned, mens de kørte forbi ulykkesstedet, mens andre sågar stod og filmede han redningsindsats.

Ulykken fandt sted i juli, da han kørte i bil på vejen mellem Thisted og Fjerritslev.

Børge Vestergaard Madsen oplevede, hvordan en modkørende bil slingrede så meget på vejbanen, at han var nødt til at undvige den. Efterfølgende så han i bakspejlet, hvordan den anden bil kørte af vejbanen og ud på en grussti for til sidst at ende i en såkaldt slusegrav med halvanden meter dybt vand.

Han vendte om, sprang i slusegraven og kæmpede med at få de to ældre mennesker i bilen ud af den.

Det lykkedes, han fik liv i manden, mens kvinden forblev livløs.

Han måtte en tur op på vejen igen, hvor han i underbukser forsøgte at stoppe biler for at få skaffet en ambulance. Først den femte bil stoppede.

Nede i slusegraven igen så han, hvordan et par lastbiler kørte forbi med nedrullede sideruder for at se, hvad der foregik, og så ellers fortsatte. Han så også, hvordan folk begyndte at stimle sammen omkring graven.

Nogle stod bare og kiggede, andre filmede med deres smartphones eller tog billeder.

Til sidst fik han dog hjælp fra to mænd. Den ældre mand blev reddet, mens kvinden senere døde.

Som psykoterapeut og socialpædagog ved Børge Vestergaard Madsen alt om, at mennesker kan blive apatiske, når de ser en ulykken. Men han undrer sig stadig over, hvor svært det var at få hjælp til at hjælpe den sommerdag.

»Jeg troede sådan set, det var naturlig at hjælpe,« siger han og erkender, at nogle undlader at handle, fordi »de er apatiske«.

Mens han stod nede i vandet, råbte han klart og tydeligt til det, han omtaler som publikum. Han var med egne ord »godt oppe at køre«. Han ville have liv i de forulykkede, og han ville have professionel hjælp fra falckreddere.

»Jeg er ret klar i retorikken, og så er der en, der siger til mig, at jeg ikke skal stå og råbe til ham,« husker Børge Vestergaard Madsen.

Er det for dårligt, at folk ikke hjalp dig?

»Ja, klart,« siger han:

»Men nogle tænker nok, de ikke har noget at byde ind med. De tænker, de ikke vil gribe ind. Og så er der dem, der bare bliver helt apatiske.«

Men hvad med dem, der bare kører forbi og kigger eller tager billeder i stedet?

»De tænker måske, at det her er så vildt, at det vil de formidle videre. Det må på Facebook, eller hvad ved jeg,« siger han.

»Jeg ville have troet, at i hvert fald 80 procent ville have gjort som mig og handlet, men det var altså ikke tilfældet.«

Børge Vestergaard Madsen kan ikke sige sig fri for, at det også hænger sammen med, at »samfundet i dag er blevet mere distanceret« i forhold til andres ulykke.

»Man oplever i dag så meget gennem de elektroniske medier, og så kan man nemmere forholde sig til det, når man ser det gennem en telefon,« vurderer han.