Infektioner kan gøre dig mindre intelligent

En ny dansk undersøgelse viser, at infektioner kan påvirke menneskers evne til at tænke. Jo flere infektioner, jo større risiko.

Bakterier set under mikroskop. Fold sammen
Læs mere
Foto: MANFRED ROHDE / HZI HANDOUT

Alle kan rammes af infektioner i for eksempel maven, urinvejene eller huden, hvilket kan medføre store gener. Men ny dansk forskning viser, at infektioner også kan påvirke din IQ i så negativ grad, at det kan påvirke hverdagen.

Det fortæller læge, ph.d og seniorforsker ved Psykiatrisk Center København Michael Eriksen Benrós, der sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet står bag studiet.

»Forskningen viser, at jo flere infektioner man har haft, jo mere kan det påvirke ens evne til at tænke, altså ens kognitive formåen, som vi har målt ved en IQ-test. Det er særligt infektioner i hjernen, som påvirker kognitionen, men også andre typer af infektioner har en indirekte effekt. Det tyder på, at selve immunsystemet kan påvirke evnen til at tænke – også flere år efter infektionen,« siger Michael Eriksen Benrós.

Forskerne har i et registerstudie fulgt omkring 190.000 danskere født mellem 1976-1994, som har fået målt deres IQ ved en session. Af dem havde 35 procent haft en hospitalskontakt med en infektionssygdom inden sessionen.

»Vi kan se, der er en klar sammenhæng mellem antallet af infektioner, hvor længe siden man har haft infektionen samt sværhedsgraden af infektionen og så en lavere IQ. Vi kan se, at en person med én infektion efterfølgende har scoret 1.76 point lavere ved en IQ-test end gennemsnittet, mens personer med fem eller flere hospitalskontakter med infektioner scorede 9.44 point lavere ved IQ-test end gennemsnittet,« siger Michael Eriksen Benrós og konkluderer:

»Undersøgelsen er baseret på en stor gruppe personer, men for den enkelte vil den lavere kognitive formåen kunne aflæses i hverdagen. Dog kan det blive forbedret igen over tid,« siger han.

Tidligere studier har vist, at infektioner er forbundet med en øget risiko for psykiske sygdomme som depression og skizofreni, derfor skal den danske undersøgelse også bruges til at blive klogere netop på dette område.

»Det er ikke nødvendigvis selve infektionen, som skaber problemerne. Det også kan være immunresponset, der påvirker hjernen,« siger Michael Eriksen Benrós.

»Vi skal have undersøgt, hvordan immunsystemet er involveret i udviklingen af psykiatriske sygdomme, og om immunsystemets respons hænger sammen med udviklingen af psykiske sygdomme, eller om det kan skyldes en genetisk sårbarhed over for immunsygdomme hos patienterne med nedsat kognitiv formåen,« siger seniorforskeren.