Indvandringens pris

Bliver indvandrere fra mindre udviklede lande nogensinde en gevinst for økonomien? Ekspertvurderinger spænder fra om 30-40 år til aldrig.

Indvandringens pris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om der med stramningerne af udlændingeloven i VK-regeringens levetid er sat en stopper for den massive indvandring fra mindre udviklede lande, giver de indvandrere og efterkommere i befolkningsgruppen, der allerede bor i Danmark, et underskud på næsten 16 mia. kr. i dag og godt 14 mia. kr. i 2020. Det viser helt nye beregninger fra DREAM og CEPOS.

Professor i økonomi ved CBS, Jan Rose Skaksen, der i øjeblikket arbejder på et stort forskningsprojekt om indvandring til Danmark, kalder det »urealistisk« at vende underskuddet til overskud.

»Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Så vil det i hvert fald tage utrolig lang tid. Man har i forvejen gjort meget for at gøre de ikke-vestlige indvandrere arbejdsmarkedsparate, og der er meget få håndtag tilbage at skrue på,« siger han og peger på, at både Nyrup-regeringen og den nuværende regering har brugt både pisk og gulerod ved tildelingen af offentlige ydelser for at få indvandrere i arbejde og dermed bidrage til velfærden.

»Det har hjulpet, men det bliver svært at høste en decideret gevinst i forhold til de offenlige kasser« understreger han.

Superindvandrere

Tidligere analyser viser da også, at beskæftigelse har den mest positive effekt på økonomien, når det handler om indvandring. Nationalbanken vurderede i slutningen af 2008, at hvis indvandrere for alvor skal bidrage positivt til statskassen, skal de være såkaldte superindvandrere. Det vil sige, at de først kommer til Danmark efter endt uddannelse, betaler skat, ikke har familie med, forlader Danmark før pensionen, og vel at mærke har fuldtidsjob fra flyet lander, til det letter igen. Nationalbanken vurderede samtidig, at såkaldt perfekt integration, hvor alle indvandrere og efterkommere i Danmark har samme arbejdsmarkedstilknytning og produktivitet og får de samme overførselsindkomster og ydelser som danskere forholdsmæssigt, vil forbedre statens budgetter med ca. 20 mia. kr.

Stigende beskæftigelse

Forskningschef og professor Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der tidligere har analyseret effekterne af indvandring, vil ikke afvise, at det kan lade sig gøre for indvandrere at bidrage nogenlunde lige så meget til statskassen som danskere, hvis man holder flygtninge ude af regnestykket.

»Trenden er, at beskæftigelsen har været stigende blandt indvandrere, men der er ingen, der ved, om det fortsætter,« siger Tranæs og peger på, at såkaldt perfekt integration kræver, at hele gruppen, som bor i Danmark, skal være kommet efter det nye indvandringsmønster, hvor flere kommer hertil for at arbejde og dermed også betaler skat.

»Og det kan godt tage 30-40 år, før man kan se resultaterne heraf,« siger han.

Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra hhv. mindre og mere udviklede lande var i 2009 54,1 pct. og 62,9 pct. mod 77,8 pct. for danskere. Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande bidrog sidste år positivt med godt to. mia. kr. i statskassen.

INFOshop: Danskernes holdning til indvandrere gennem 20 år