Indvandringen overhaler gæstearbejderboomet i 1960erne

Statistik. Der kommer flere indvandrere til Danmark i dag end under de største bølger af gæstearbejdere for 30-40 år siden. Forskellen er, at de nuværende indvandrere ligner os meget mere end tidligere. Måske, men det ved vi alt for lidt om, mener Venstre-politiker og statistiker Eyvind Vesselbo.

Dagens indvandrere kommer i høj grad fra østeuropæiske lande som denne polske håndværker, der arbejder på et byggeri i Ørestaden. Foto: Benita Marcussen Fold sammen
Læs mere

»Mustafa.«

Sådan hed han, den lidt forhutlede nordafrikaner, som blev behandlet så dårligt og havde så ringe held hos de danske piger. En opvasker, der boede sammen med andre gæstearbejdere på et usselt hummer i København.

Manden var hovedfigur i en TV-serie, som kørte i Danmarks Radio engang i 1970erne. Han var fremmedarbejder eller gæstearbejder som det hed, hvis man skulle tale lidt pænere.

Mustafa-serien satte fokus på, at den frie indvandring til det danske arbejdsmarked i 1960erne og de første år af 70erne havde en pris. I 1973 dekreterede Folketinget et indvandringsstop. Men selv om der blev sagt nej til yderligere personer hertil for at søge lykken på arbejdsmarkedet, fortsatte indvandringen i kraft af familiesammenføringer og asylsøgere. Lempelserne af udlændingeloven i 1983 satte yderligere fart i den proces.

I 2002 skete der en opstramning af asylloven og retten til at få familier og ægtefæller hertil. Men i dag sker der faktisk en større indvandring til Danmark, end der gjorde i 1960erne og 1970erne og større end under den socialdemokratiske Nyrup-regering. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har endda netop luftet muligheden for yderligere indvandring.

Venstres medlem af Folketinget og statistiker Eyvind Vesselbo er ikke modstander af en øget indvandring, men han advarer om, at man ikke skal begå fortidens fejl, blot fordi de nytilkomne i højere grad er håndværkere, studerende eller kinesiske IT-ingeniører:

»Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at sige, som man gjorde i 1960erne, at det er nogen, som kun er her et stykke tid, og så rejser de hjem igen. Det ved vi faktisk ikke noget om. Der kommer immervæk 17.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande om året, og om dem må vi forlange, at de kan dansk og er fortrolige med det danske samfunds kultur og normer,« siger Eyvind Vesselbo.

Ganske vist er det korrekt, at indvandringen er større nu, end den var i 1960erne, bekræfter demograf, lektor Hans Oluf Hansen, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Men det er der ikke noget problem i, mener han. Det er de nye østeuropæiske nationer, Polen, Letland, Litauen og Estland samt store asiatiske nationer som Kina og Indien, der dominerer indvandringen efter 2002, hvorimod gamle indvandrerlande er på retur. Samtidig er de nye indvandrere anderledes godt rustet til at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, mener demografen: »De nye indvandrere passer helt klart bedre til strukturen på arbejdsmarkedet nu, end de gamle indvandrere gjorde. De har mere uddannelse, og derfor falder de lettere ind,« siger han.

Hvor mange af de tidligere indvandrere uden uddannelse meget let er endt som en social byrde for det danske samfund, besidder polske murere og tømrere en faglighed, som ikke er væsentlig anderledes end danske håndværkeres, peger han på. Der er heller ikke de samme sproglige barrierer som tidligere. Indvandrerne fra de nye østlande kan ofte engelsk, påpeger han.

Han drager en parallel til det indvandringsmønster, som man dengang så fra Sydeuropa. I dag er immigrationen blot flyttet østpå.

Mange sydfra
I 1960erne kom der mange arbejdere fra Italien, Portugal og Spanien. Det var på dette tidspunkt temmelig tilbagestående lande økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt i forhold til Nordeuropa, men det ændrede sig. Og i takt med den udvikling tog en stor del af de sydeuropæiske gæstearbejdere tilbage igen.

Noget lignende vil med stor sandsynlighed ske med de østeuropæiske arbejdere, som kommer i disse år, mener demografen.

Direktør Erik Bonnerup, der i en årrække har siddet som formand for regeringens tænketank for integration, mener, at den nuværende indvandring både er god og nødvendig.

»Vi har som samfund lært af fejltagelserne fra 1960erne, og jeg mener, at der er en langt større realisme i dag med hensyn til indvandringen,« siger han.

Peter Skaarup, næstformand for Dansk Folkeparti, mener ikke, at der er grund til at være voldsomt bekymret over den nuværende indvandring. Men han er ikke umiddelbart tilfreds med indvandringen fra ikke-vestlige lande selv om de, der kommer, har god uddannelse og job: »Vi vil gerne analysere nærmere, hvad det er for værdier, de også bringer med sig. Det er måske ikke muslimske ekstremister nødvendigvis, men så har de måske andre tanker, som ikke falder i tråd med det samfund, som de er kommet til,« siger han.