Indvandring – gevinst eller byrde?

Er indvandring godt eller skidt for samfundsøkonomien? Svenske økonomer mener, Sverige har tjent milliarder på flygtninge og indvandrere, mens en dansk analyse påpeger, at det er en dyr affære.

En økonom vurderer, at der skal ske en klar forbedring, før de syrere, som nu ankommer til Danmark, når op på gennemsnittet i beskæftigelse for den ikke-vestlige gruppe. Fold sammen
Læs mere

Danske politikere besluttede i denne uge, at det skal beregnes, hvad indvandring koster den danske stat. Det har straks fået flere økonomer til at fremhæve, at den aktuelle flygtningestrøm bliver en bekostelig affære, der ikke kan forventes at bidrage positivt til velfærdsstaten i de kommende 35 år.

Andre økonomer går imidlertid i rette med denne udlægning og mener, at indvandring er en investering – oven i købet en indbringende en af slagsen. I et nyt svensk studie vurderer to økonomer, at Sverige siden 1950 har tjent 900 milliarder svenske kroner på indvandring.

»Vi har lagt et længere perspektiv, der strækker sig fra 1950 og frem til 2013. Man kan sammenligne beregningen med det at få børn: I de første 25 år giver de kun udgifter, men herefter giver investeringen afkast. Det nytter ikke at have et kort perspektiv,« siger økonomen Sandro Scocco, tidligere cheføkonom i Sveriges arbejdsmarkedsstyrelse og i dag cheføkonom i tænketanken Arena Idé.

Sammen med Lars Fredrik Andersson, docent i økonomisk historie ved Umeå Universitet, står han bag studiet. Ifølge de to forskere ville Sverige uden indvandring i dag have 2,5 millioner færre indbyggere og have en økonomi, der var en femtedel mindre.

»Forenklet kan man sige, at indvandring har finansieret investeringer i forsvaret, infrastruktur og grundforskning,« siger Sandro Scocco. Cheføkonomen begrunder den markante forskel i studierne med, at han i sit studie ser på virkningen over en livscyklus:

»Pointen er, at flygtninge og indvandrere typisk er meget unge, når de kommer til Danmark eller Sverige. Sammenlignet med danskere og svenskere er de derfor overrepræsenteret i arbejdsstyrken – de har få ældre og mange børn. Derfor kan de arbejde mindre med en højere grad af arbejdsløshed og koste mere i form af overførselsindkomster og stadig være en god forretning for staten.«

Beskæftigelse er nøglen til succes

De danske og svenske forskere er enige om, at nøglen til at gøre flygtninge og indvandrere til en god investering er arbejde, arbejde og atter arbejde. Jo højere beskæftigelsesgraden blandt flygtninge og indvandrere er, des mere balancerer regnskabet, så de bidrager til statens budget.

Økonom Torben Tranæs, der er forskningsdirektør på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener dog, at svenskerne i deres studie mangler at opdele indvandrergruppen i forskellige karakteristika:

»En begrænsning ved studiet er, at de ikke opdeler flygtninge og indvandrere i grupper baseret på, om de er vestlige eller ikke-vestlige. Man kan derfor ikke bruge studiet til at sige noget præcist om, hvad der vil ske fremover baseret på den indvandring, som kommer nu.«

Tranæs offentliggjorde tidligere på året for Rockwool Fonden en analyse af indvandringens effekt på offentlige finanser. I dette studie konkluderer forfatterne, at flygtninge og indvandrere i 2014 har kostet den danske stat 16,6 milliarder kroner. Selv om Danmark over de seneste 15-20 år er blevet bedre til at integrere flygtninge – og stadig bliver bedre – og selv om Danmark har øget indvandringen af vestlige indvandrere, som er en god forretning for staten, så konkluderer rapporten:

»Selv om 35 år vil ikke-vestlig immigration ikke præstere en positiv nettoindtægt til medfinansiering af den danske velfærdsstat.«

Torben Tranæs påpeger, at hvis de trækker perspektivet lidt længere, det vil sige til 2050, og ser på den samlede indvandring, vestlig så vel som ikke-vestlig, så får de et lignende resultat som svenskerne: et årligt overskud på tre milliarder kroner til statskassen. Dette gælder beregninger for første og andengenerationsindvandrere, hvor man ikke tager højde for efterkommernes børn.

Kvalifikationer

Usikkerhedsmomentet i forhold til at bruge de danske analyser er, at vi ikke har data for, hvilke uddannelser de flygtninge og indvandreres, som kommer nu og fremover, har. De danske beregninger er baseret på data om flygtningestrømmen, som den så ud hidtil. Men mange eksperter vurderer, at de nuværende syriske flygtninge er bedre uddannede og mere arbejdsparate end tidligere flygtningegrupper.

Torben Tranæs vurderer dog, at der baseret på de hidtidige erfaringer skal ske en betydelig forbedring, før syrere når op på gennemsnittet i beskæftigelse i den ikke-vestlige gruppe.

»Det samlede billede kan derfor nemt komme til at se dårligere ud, end det vi har skitseret,« uddyber Torben Tranæs.

Forskerne er dog enige om, at vejen frem er kvalifikationer.

»Det helt afgørende for dette regnestykke er flygtninge og indvandreres kundskaber,« understreger Torben Tranæs. Den svenske økonom Sandro Scocco formulerer det således:

»Det er vigtigt, at man ikke tænker, at dette er en dyr post, og vi derfor må skære ned på omkostninger som uddannelse og sprog med mere. Det afgørende er at udvikle flygtninge og indvandreres forudsætninger, så de så godt som muligt passer ind i vores nordiske vidensamfund.«