Indvandrerkvinders beskæftigelse er nu højere end før coronakrisen

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier.

I kontrast til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes bange anelser i 2020 er indvandrerkvinders beskæftigelse nu højere end før coronakrisen. Til gengæld halter indvandrermændene bagefter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen. Velkommen til nyhedsoverblikket på en torsdag, der trods den famøse agurketid byder på flere interessante historier.

Vi skal vidt omkring. Fra de stadigt spinklere udsigter til dansk flokimmunitet over en bekymrende udvikling i unges alkoholvaner til historien om, hvordan indvandrerkvinders beskæftigelse nu er højere end før coronakrisen.

Og så kårer Berlingskes AOK-redaktion for 20. gang Byens Bedste – for at hædre alle de steder og oplevelser i byen, der gør noget helt særligt for københavnerne. Du kan afgive din stemme på byens bedste bar, frokost, arkitektur, litteraturoplevelse og meget mere lige her.

Allerførst de seneste coronanøgletal. Dem får du her:

Er du mere i humør til at lytte end til at læse, kan du i stedet høre Berlingskes nyhedsoverblik her:

Følg Morgenposten på mobil

Videre til dagens historier.

Boligmarkedet i København tvinger unge til at blive boende hjemme hos mor og far

Ovre hos Politiken kan du læse, at en voksende del af de unge, især i København og omegn, bliver boende hjemme hos forældrene.

I hovedstaden er andelen af hjemmeboende unge mellem 18 og 24 år på ti år steget fra 16 til 22 procent. I samme periode er aldersgruppen vokset, således at gruppen af hjemmeboende unge i 2011 udgjorde knap 10.700 personer, hvorimod der i dag er 16.900 unge, der bor hos forældrene. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som avisen har fået trukket.

Et tilsvarende billede tegner sig i hele landet, men tendensen er altså særlig stærk i hovedstadsområdet, hvor unge ofte har svært ved at finde en bolig, de kan betale, siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

»I København har man i 40 år fjernet små billige lejligheder ved at rive baghuse ned og forbyde kælderlejligheder, men også ved at tillade private at lægge små lejligheder sammen. På den måde har man støvsuget markedet for de små lejligheder, som unge og studerende typisk vil kunne betale,« siger han.

Historien er på forsiden af Politiken og online her.

Flokimmunitet bliver meget svært at nå, med mindre vi vaccinerer børn under 12 år

Med 56,3 procent af danskerne færdigvaccineret nærmer Danmark sig den målstreg for flokimmunitet, som eksperter satte i foråret 2020, og som dengang lød på vaccinedækning af 60 procent af hele befolkningen.

Målstregen har dog flyttet sig på grund af mere smitsomme virusvarianter, og nu er tallet cirka 85 procent. Flere eksperter vurderer nu over for Berlingske, at målet om flokimmunitet ikke vil blive nået. I hvert fald ikke med den nuværende strategi.

»Det bliver meget svært. Så skal vi i hvert fald til at vaccinere børn under 12 år,« siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

De 0- til 11-årige, som Danmark altså ikke vaccinerer mod covid-19, udgør 12,7 procent af befolkningen. Dertil kommer, at fire procent ifølge de seneste tal fra HOPE-projektet, der indsamler data for danskernes coronaadfærd, svarer, at de ikke ønsker at blive vaccineret.

Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, ser heller ikke, at vi når i mål med flokimmuniteten.

»Det med cirka 85 procent er svært at nå – af flere grunde. De vægtigste årsager er, at dem under 12 år ikke skal vaccineres, og at vaccinen ikke er 100 procent effektiv. Desuden er vaccinetilslutningen blandt yngre voksne ikke så høj som blandt de ældre, hvor den var tæt på 100 procent,« forklarer Lone Simonsen.

Du kan læse historien fra Berlingskes datajournalist Philip Sune Dam her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Indvandrerkvinders beskæftigelse er nu højere end før coronakrisen

Hos Information kan du læse, at flere indvandrerkvinder nu er i beskæftigelse end før krisen.

Under sidste års første coronanedlukning blev ikkevestlige indvandrere relativt set ramt hårdere af arbejdsløshed end personer med dansk oprindelse. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) frygtede dengang, at man ville tabe flere års indsats med at få flere ikkevestlige indvandrere i job.

Nu viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det ikke er gået så galt, som mange havde frygtet: Der er lige så mange ikkevestlige indvandrere i arbejde i dag som før krisen.

Årsagen er, at flere ikkevestlige kvinder er kommet i arbejde siden foråret 2020, hvorimod beskæftigelsesfrekvensen for mændene stadig er lidt lavere end før krisen.

»Det er værd at hæfte sig ved, fordi det i sig selv er en positiv historie, at den her gruppe, som er mest marginaliseret, faktisk er en, der er gået frem,« siger Jacob Arendt, forskningsleder i Rockwool Fonden, som har læst analysen.

Den historie kan du læse her.

»Det er pinligt at høre danske politikere udtale sig om Afghanistan«

Godt 10.000 danske soldater har gjort tjeneste i Afghanistan. 43 af dem mistede livet. Nu trækker de allierede styrker sig ud, mens Taleban rykker aggressivt frem.

Berlingske har interviewet tre veteraner om deres oplevelser og refleksioner fra krigen, og alle tre vurderer, at den manglende politiske evaluering af krigen gør det vanskeligt at pege på meningen i den danske indsats.

I den seneste video fortæller Afghanistan-veteran Mads Silberg, hvordan politikerne og hans egen ledelse i Forsvaret svigtede, og hvordan de ignorerede, at opgaverne ikke kunne løses.

»Jeg følte virkelig, at vi soldater, der var udsendt i Afghanistan, blev svigtet,« fortæller han her.

Du kan også se de forudgående interview med Jesper Hylstrup Nielsen, der var efterretningsbefalingsmand i Afghanistan, og Caspar Stefani, der var konstabel i Afghanistan og sidenhen premierløjtnant i Livgarden.

Mads Silberg var i Afghanistan i 2010, og han oplevede en stigende meningsløshed i løbet af sin udsendelse. Fold sammen
Læs mere

Flere unge kommer i behandling for alkoholisme: »Jeg hører ofte, at der er et pres på de velstillede familier«

Endelig kan du her i Berlingske læse, at behandlingscentre på Østerbro og i Valby oplever, at ressourcestærke unge knækker sammen af et stort forbrug af alkohol i weekenderne.

»Vi har især, lige efter at landet er lukket op igen, oplevet en stigning i antallet af unge, der har kontaktet os. Det er, som om flere har fået øjnene op for, at de kan få hjælp og søge behandling,« siger Morten Pedersen, der er daglig leder af behandlingscenteret Alfa på Østerbro.

I løbet af de seneste år har der været en stigning i antallet af unge, der har søgt behandling for alkoholmisbrug. I 2014 var 456 unge i alderen 15 til 24 år indskrevet i offentligt finansieret alkoholbehandling. I 2018 var tallet steget med 42 procent til 647 unge.

Du kan læse historien fra Berlingskes Julie Dalgas på avisens forside og online her.

Det sker i dag:

OL i Tokyo fortsætter. Danmark er i mændenes semifinale i håndbold, hvor de møder Spanien. Danmark spillede sig tirsdag i semifinalen med en sejr over Norge og er forsvarende olympiske mestre. Desuden er der dansk deltagelse i disciplinerne atletik og banecykling.

Retten i Lyngby fortsætter efter planen straffesagen mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, som blandt andet tiltalt for dokumentfalsk.

G20-ministermødet for innovation og forskning afholdes. Det udgør et af ministermøderne under G20-topmødet 2021, der foregår under Italiens formandskab.

Aalborg Operafestival løber af stablen 5. til 8. august.

I dag for 40 år siden: Jan Bonde Nielsen, forhenværende direktør i B&W, bliver anholdt i England af Scotland Yard i august 1981 efter B&Ws konkurs året forinden. Han bliver tiltalt for grov mandatsvig, men frifindes i 1986. Ankesagen bliver aldrig gennemført, da han nægter at møde op og ikke kan udleveres.

I dag for ti år siden: Nasa opsender rumsonden Juno, som fem år senere skal gå i kredsløb om planeten Jupiter og være med til at give svar på solsystemets oprindelse.

NASA opsendte i august 2011 rumsonden Juno, som siden har taget adskillige foto af planeten Jupiter. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA.