Indvandreres dårlige matematikevner ærgrer skolelederne

Indvandrerelever halter efter de danske elever i matematik, viser PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, mener Skoleledernes formand, som håber, at tallet vil se anderledes ud om nogle år.

En ny PISA-undersøgelse slår fast, at indvandrerelever klar sig markant dårligere i matematik end deres etnisk danske skolekammerater. Men en del af forskellen kan skyldes, at de nye tal har nogle år på bagen, mener Skoleledernes formand, Claus Hjortdahl.

»Jeg er ærgerlig over, at der ikke er sket mere på området, for jeg synes faktisk, at der er gjort en stor indsats over de senere år, som vi formentlig endnu ikke har set effekten af. Jeg ved, at rigtig mange skoler har efteruddannet flere lærere, så de får tosprogskompetencer, mens der er flere kommuner, der har arbejdet målrettet med at sørge for, at der er tosprogsvejledere på skolerne. Samtidig har ministeriet lavet en tosprogstaskforce. Men det er nok for tidligt til, at vi kan se effekten, tallene stammer jo fra 2012,« siger han.

PISA Etnisk-undersøgelsen peger blandt andet på, at næsten hver anden indvandrerelev, der er første generation i Danmark, forlader grundskolen med utilstrækkelige matematikfærdigheder. For etnisk danske elever drejer det sig om 13 procent.

Det er dog svært at give et entydigt bud på, hvorfor det forholder sig sådan, påpeger Skoleledernes formand.

»Vi kan ikke rigtigt se, hvor vi fejler henne, vi kan bare konstatere, at vi fejler.«

Claus Hjortdahl efterlyser derfor, at forskerne bag undersøgelsen også kommer med et bud på, hvad den enkelte skole kan gøre for at sikre bedre læring.

»Jeg synes ikke, vi ser forskerne komme med klare bud på, hvad vi kan gøre ved problemet. Vi kunne godt bruge PISA til at sige, det her er konklusionen, men hvad ligger bag? Det skal i højere grad pege fremad, men PISA peger traditionelt bagud og til siden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne bruge PISA-resultaterne, så de i højere grad blev et konstruktivt værktøj,« siger han.