Indvandrere lever længst

Indvandrere fra ikke-vestlige lande bliver ældre end etniske danskere, viser ny analyse. Ifølge integrationsministeren kan det billede, som analysen tegner, både aflive myter og skabe grundlag for ny værdikamp.

Indvandrere lever længere end danskere, og mange af dem er ved at være gamle og klar til plejehjem. Her er vi på Dansk-Pakistansk Social Club på Vesterbro. Fold sammen
Læs mere

Indvandrere med ikke-vestlig baggrund lever længere end etniske danske mænd og kvinder. Det viser en ny analyse fra Ankestyrelsen, som offentliggøres i morgen. Nærmere bestemt kan 65-årige indvandrere fra bl.a. Mellemøsten, Afrika og Fjernøsten forvente at leve cirka et år længere end etniske danskere og indvandrere med vestlig baggrund.

Analysen rammer ifølge integrationsminister Manu Sareen (R) en pæl igennem en udbredt forestilling om, at indvandrerne i Danmark generelt er svage og usunde.

»Jeg er meget overrasket over resultatet. Fortællingen om indvandrere er i høj grad, at de er svage grupper. Selvfølgelig er der inaktive og usunde indvandrere, men analysen tegner et billede af, at langt de fleste er stærke og lever sundt,« siger han.

Forskellige faktorer spiller ind

Analysen besvarer ikke, hvorfor indvandrere med ikke-vestlig baggrund lever længst, men spørger man Allan Krasnik, som er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og Center for Sund Aldring, CESA, kan det bl.a. skyldes tre faktorer: Den såkaldte healthy migrant-effekt, kostvaner og mindre alkohol- og tobaksforbrug.

Healthy migrant-effekten dækker over, at udvandrere ofte er særligt ressourcestærke personer, fordi de har kunnet rive tilværelsen op og begynde forfra i et nyt land. Derudover er indvandrere i begyndelsen præget af de sygdomme, der er mest udbredte i deres hjemlande. Og det inkluderer ikke så hyppigt sygdomme som brystkræft og hjertekarsygdomme, som koster mange liv i Danmark. Men den forskel udligner sig med årene.

Hvad angår kost spiser indvandrere fra f.eks. Afrika og Fjernøsten gennemgående grøn, sund og fedtfattig mad, forklarer Allan Krasnik. Dog spiser indvandrere fra Pakistan og Indien typisk ret fed kost og er i højere grad plaget af hjertekarsygdomme og sukkersyge.

Endelig drikker etniske danskere langt mere end stort set alle andre, ikke mindst indvandrere fra muslimske lande. Og mens danske kvinder har haft verdensrekord i tobaksrygning, er tobak gennemgående langt mindre udbredt blandt indvandrerkvinder.

»Det er fuldstændig rigtigt, at indvandrere som samlet gruppe har en længere levetid. Og det er nok noget i modstrid med de forestillinger, som mange mennesker har: At indvandrere fører alle mulige sygdomme med sig. Nogle indvandrere, især blandt flygtninge, er mere syge, men det samlede billede er meget mere positivt,« siger Allan Krasnik, som i mange år har beskæftiget sig med sundhed blandt indvandrere.

Gennemsnitslevetiden for 65-årige er i dag for etnisk danske mænd 82 år og 85 år for kvinder med samme baggrund.

Manu Sareen, som har indisk baggrund og færdes i indvandrerkredse, ser store kulturelle forskelle mellem etniske danskere og indvandrere, når det handler om de ret afgørende dårlige vaner.

»I aften (lørdag aften, red.) skal jeg spise med danske venner. Vi begynder med at drikke rødvin, og så spiser vi store, fede bøffer med bearnaisesauce. Derefter går halvdelen ud og ryger. Så drikker vi mere rødvin, og sådan bliver det ved,« siger han og forklarer, at det foregår anderledes sammen med indvandrervenner:

»Der drikker vi sodavand eller the. Der er alkohol stort set ikke-eksisterende. Vi har i Danmark lavet en utroligt farlig cocktail ved at blande Middelhavslandenes alkoholkultur med vikingernes drikkevaner.«

Ældre giver værdikamp

Der bor i Danmark lidt over en million personer, som er over 65 år, heraf cirka 4,3 procent indvandrere. Ifølge prognoser vil antallet og andelen af ældre indvandrere vokse markant de kommende år.

Den udvikling vil skabe udfordringer, påpeger Ældre Sagens chefkonsulent for samfundsanalyse, Margrethe Kähler. Det sidder i rygraden på mange indvandrere, at familien skal tage sig af de ældre. Mange opfatter det endda som skamfuldt at blive passet af andre. Men den norm kolliderer med, at børn og børnebørn enten ønsker eller er nødt til at arbejde.

Kulturer brydes

Ministeren forudser også, at kulturer i stigende grad brydes her ligesom på børneområdet. Det seneste større slag var sommerens »frikadellekrig om skoler og institutioner, som fravælger« at servere svinekød.

»Forstil dig, du har levet i Danmark i mange år, men altid har spist dit hjemlands mad. Mad er tæt forbundet med identitet og livskvalitet. Pludselig kommer du på plejehjem og får fremmed mad,« siger Manu Sareen:

»Det betyder måske også, at den nye værdikamp rykker ind på plejehjemmene.«

Den nye analyse viser, at færre ældre indvandrere med ikke-vestlig oprindelse i dag modtager hjemmehjælp end ældre med dansk baggrund: 12 procent mod 17 procent. Ifølge analysen kan det ud over kulturelle mønstre skyldes manglende kendskab til mulighederne for at få hjælp fra det offentlige, og at gruppen er lidt yngre og derfor har brug for mindre hjælp.

Kommuner udfordres

Men kommunerne er begyndt at ruste sig til en virkelighed, hvor ældrepleje og plejehjem skal tage højde for flere ældre med ikke-vestlig baggrund. Bl.a. i Aarhus og i København. Et af dem er det såkaldte mangfoldighedsplejehjem Peder Lykke Centeret i Sundby i København. Her kommer medarbejderne f.eks. på kurser, hvor de lærer at håndtere andre kulturer. Beboerne får også mulighed for at praktisere deres tro i stille- og interkulturelle rum. Der er godt 150 beboere på centret og »omkring en håndfuld« fra ikke-vestlige lande, forklarer centerchef Mette Olsen.

»For mange indvandrere er det stadig forbundet med skam at aflevere pårørende på et plejehjem, og de forbinder ikke et plejehjem med noget positivt. Vi vil gerne være med til at forklare dem, hvad det indebærer at være på plejehjem. At de har deres grundlovssikrede bolig, at deres familie er velkommen og så videre,« forklarer hun.

Mette Olsen understreger, at der trods indvandrere stadig vil være plads til frikadeller og flæskesteg.

»Flæskestegen forsvinder ikke. Man skal kunne få sine frikadeller, som man skal kunne få halal, hvis man er muslim. Det samme gælder, hvis man er vegetar. Vi har en vietnamesisk dame, hun vil gerne have sin ris om morgenen, og det skal hun kunne få.«

Analysen er udarbejdet af analyseenheden under Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Analyseenheden ligger i Ankestyrelsens regi.