Indvandrere føler sig som danskere

Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund, viser ny undersøgelse. »Rigtig positivt,« lyder det fra integrationsministeren.

ARKIVFOTO. Langt de fleste indvandrere føler sig danske. Her er det et billede fra statsborgerskabsdag i Folketinget, hvor alle nye statsborgere bliver budt velkommen af Folketingets medlemmer. Statsminister Helle Thorning-Smith får taget en selfie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hovedparten af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse føler sig mere og mere som danskere. Det viser Ankestyrelsens såkaldte Medborgerskabsundersøgelse, som er en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt voksne indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 299 efterkommere og 1.336 indvandrere.

Især blandt efterkommere er identitetsopfattelsen tydelig: Her svarer 77 procent, at de primært ser sig som danskere eller som danskere med indvandrerbaggrund, mens det tilsvarende tal blandt indvandrere er 62 procent. Resultaterne vækker begejstring hos integrationsminister Manu Sareen (R), der kalder udviklingen »rigtig positiv«:

»Heldigvis føler de nye unge sig mere og mere som en del af samfundet. Og sådan skulle det også helst være,« siger Manu Sareen.

Han peger på de unges evne til at udvikle kompetencer og se muligheder i det danske samfund som udslagsgivende. Og det er især på arbejdspladsen, at integrationen lykkes, mener ministeren.

»Man ser langt større interaktion mellem danskere og indvandrere ude på arbejdspladserne. På den måde finder danskerne jo ud af, at indvandrerne ikke er så farlige - og omvendt. Det skaber en større og øget tolerance over for hinanden, og det betyder i sidste ende, at man føler sig som en del af samfundet,« siger integrationsministeren.

Medborgerundersøgelsen viser desuden, at den mest udbredte identitetsfølelse blandt både efterkommere og indvandrere er dansker med indvandrerbaggrund, som henholdsvis 60 og 44 procent kan tilslutte sig.

For Mehmet Necef, lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk universitet, er resultaterne »meget opmuntrende«. Han hæfter sig ved, at flere kvinder end mænd føler sig som danskere, hvilket harmonerer med tidligere studier.

»Fra resultater af tidligere undersøgelser kan man se en tydelig tendens til, at kvinderne er meget ivrige efter at overtage dansk kultur. Det er de, fordi de har meget at vinde - meget mere end mændene,« siger Mehmet Necef.

Det skyldes ifølge forskeren, at den danske kultur indbefatter lige adgang for kønnene til blandt andet uddannelse, kærlighed og seksualitet.

»Men for mange indvandrere - ikke mindst de, der kommer fra Mellemøsten - er der ikke køns-lighed. Og derfor har kvinder, der stammer fra muslimske samfund, mere at vinde ved at overtage danske værdier eller opfatte sig som danskere,« siger Mehmet Necef.

Tiden er en vigtig faktor i forklaringen af, hvorfor flere indvandrere og efterkommere føler sig mere danske, mener han.

»Jo mere tid, der går, jo bedre dansk taler indvandrere og efterkommere. De oplever en indtægtsstigning og en social opstigning, hvor de uddanner sig og får job. I deres liv oplever de altså, at de kan få glæde af det danske samfunds muligheder,« siger Mehmet Necef, men påpeger samtidig, at der fortsat eksisterer en restgruppe, hvor integrationen endnu ikke har fået helt fat.

Men overordnet set strider undersøgelsens resultater imod påstanden om, at Danmark skulle være et land, der diskriminerer indvandrere, fastslår Mehmet Necef:

»Og jeg vil anbefale, at de der bruger denne kliché, kigger omhyggeligt på disse tal.«