Indvandrere får større viden om sundhed

Københavns Kommune har haft stor succes med at informere etniske minoriteter om bedre vaner for bl.a. kost, motion og sex ved hjælp af særlige sundhedskonsulenter.

Spar på fedtet i den græske yog-hurt og spis mindre af det hvide fladbrød for at komme ned i vægt.

Københavns Kommune har haft stor succes med at fremme sundheden hos etniske minoriteter ved at rekruttere og uddanne 36 sundhedskonsulenter med anden etnisk baggrund end dansk og lade dem undervise minoriteterne på sundhedsområder som kost, motion og sex.

Sundhedskonsulenter har brugt deres egne netværk til at opsøge folk, der så på kommunens regning har kunnet bestille tid til at blive undervist. Det er der 2.500 borgere, heraf to tredjedele kvinder, der har gjort, viser en endnu ikke offentliggjort evaluering af projektet »Sundhed på dit sprog«, som kommunen startede i 2007.

Interessen for undervisning har været så stor, at konsulenternes kalendere er booket op. Tidligere har kommunen haft svært ved at få minoriteterne i tale.

Koncept: Øjenhøjde
»Vores adgangsbillet er konsulentkorpset, der selv er tosproget og kender til brugernes kultur og behov. Det kan dreje sig om helt basale oplysninger, som de her borgere ikke har viden om. For eksempel kan en gruppe på minimum otte iranske kvinder bestille en konsulent, som på farsi kan holde oplæg om seksuel sundhed og løbende diskutere kvindernes egne vaner. Eller en gruppe tyrkiske kvinder kan lære at reducere mængden af olie i maden. Konceptet er nemlig at møde borgerne i øjenhøjde,« siger projektleder Morten Ørsted-Rasmussen, der kalder indsatsen for en stor succes.

Kommuner som Esbjerg, Fredericia, Århus og Aalborg har startet lignende projekter op, og der er også stort behov for, at kommunerne sætter ind over for sundhedsproblematikken. En undersøgelse af etniske minoriteters sundhed fra 2008 viser blandt andet, at forekomsten af overvægt, diabetes 2 og hjertekar-sygdomme er højere blandt nogle etniske grupper end blandt danskerne.

Blå og grå kartoner
I evalueringen af »Sundhed på dit sprog« fremgår det, at informationsmøderne typisk foregår ved hjælp af visuelle redskaber, idet målgruppen ofte har meget lidt uddannelse. For eksempel kan et møde finde sted i et supermarked, hvor kvinderne kan se forskellen på sødmælken i den mørkeblå karton og skummetmælken i den grå karton. Eller at fetaost både fås med 20 og 60 procent fedt. De kan i det hele taget blive bevidste om familiens kostvaner hos nogle grupper traditionelt kvindens domæne.

»Mændene er meget svære at få fat i. Bl.a. fordi der typisk er en inddeling i familien, hvor manden sørger for indtægten, og kvinden har med sundhed og familie at gøre,« siger Morten Ørsted-Rasmussen fra Københavns Kommune, der ønsker sig flere penge til projektet, så kommunen kan uddanne flere konsulenter.

Sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K) er ikke afvisende over for at finde penge til endnu flere konsulenter:

»Det er en rigtig god ting, det her. Hvis vi efter en evaluering kan konstatere, at der er et endnu større behov, så ser jeg gerne på det. Det er jo ikke en dyr foranstaltning, og jeg ser det som et vigtigt målrettet tilbud til en særlig målgruppe. Og et vigtigt led i vores samlede sundhedspolitik,« siger Mogens Lønborg.