Industri for ønskebørn

Arveligt belastede sæd­donorer, søskendeflokke med hundredvis af børn og halvsøskende der stik imod hensigten får kendskab til hinanden. Berlingske har det seneste år afdækket industrien for ønskebørn.

At afhjælpe barnløshed med donorsæd er på ingen måde noget nyt fænomen. Men i de godt 60 år teknikkerne har været brugt af lægestanden herhjemme, har industrien levet en skyggehenlagt tilværelse uden offentlighedens indblik i, hvem donorerne var, og hvordan donorbørnene efterfølgende klarede sig. Dengang var donorens anonymitet nemlig ukrænkelig. Berlingskes serie Donorbørn har været med til at kaste lys over forretningshemmelighederne i de danske sædbanker.

Afdækningen har blandt andet vist, at danske sædbanker bruger den samme donor til hundredvis af børn world wide. De to danske sædbanker har hver i sær kunder i over 60 lande, og genetikere frygter på den baggrund spredning af nogle typer sygdomme i uhørt omfang. Genetikerne forudser også, at vi i fremtiden vil se flere eksempler på arveligt belastede donorer, da nogle arvelige sygdomme først bliver synlige, når sæddonoren bliver ældre. En af dem er Cryos donor 45, der har leveret sæd til 64 graviditeter herhjemme. Halvdelen af hans børn vil statistisk set arve sygdommen MEN1, der kan få livstruende konsekvenser, hvis den ikke opdages i tide.

Berlingske har i serien også fortalt, hvordan donorbørn gør oprør med den engang så ukrænkelige donoranonymitet. Via Facebookgrupper, internetfora og egentlige registre sammenligner børnene donorkoder og finder på den måde halvsøskende. Berlingskes afdækning af børnenes trang til at kende deres ophav har også betydet, at flere donorer selv træder ud af skyggen, og overfor deres donorafkom bekender kulør. Det er i følge Berlingskes oplysninger sket i over 10 tilfælde det seneste år.

Endelig har Berlingske i sin afdækning taget de historiske briller på og fortalt, hvordan sygdomme hos donorer blev håndteret tidligere. Ved at gennemtrawle en sag fra 1997 har Berlingske vist, at et højt estimeret lægehold besluttede at begrave en sag om en arvesyg donor, der giver en potentiel dødelig kræftform videre til halvdelen af sine børn. Beslutningen blev truffet, selvom sygdommen kan forebygges med stor succes. For artikel Slår jeg nogen ihjel? vandt Berlingske den nationale del af EUs sundhedspris for journalister og er nu nomineret til den europæiske konkurrence.