Indsatte har fået straf uden gyldig grund i fængslerne

Kriminalforsorgen vil med opslag i fængsler gøre indsatte opmærksom på muligheden for at få erstatning.

Opslag i Kriminalforsorgens institutioner skal gøre indsatte opmærksom på, at de kan få genoptaget afgørelser om anbringelse i strafcelle. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et større antal indsatte i fængslerne har været anbragt i strafcelle, selvom grundlaget ikke var i orden.

Kriminalforsorgen er klar til at genoptage sagerne og til eventuelt at betale erstatning til de berørte. Det fremgår af en orientering af Folketingets retsudvalg.

Reaktionen skyldes en afgørelse, som Højesteret traf i oktober sidste år i en konkret sag fra Renbæk Fængsel.

Først nu, efter mere end et halvt år, er Kriminalforsorgen færdig med at overveje konsekvenserne.

Problemet drejer sig om de tilfælde, hvor en indsat har været sat i strafcelle med den begrundelse, at han eller hun har overtrådt straffeloven.

Imidlertid bliver den disciplinære straf ugyldig, hvis anklagemyndigheden ikke rejser en sag, har Højesteret slået fast. Så er grundlaget væk.

I et notat, som retsudvalget netop har modtaget, erkender Kriminalforsorgen, at lignende sager skal genoptages. Det har man pligt til.

Men hver enkelt af de indsatte, der på et forkert grundlag har været straffet internt i fængslerne, vil ikke få besked. Det skyldes arbejdsbyrden, forklarer Kriminalforsorgen i notatet:

»Hvis kriminalforsorgen vil genoptage de relevante sager af egen drift, vil det således forudsætte en ressourcekrævende manuel gennemgang af flere tusinde sager for at identificere og genoptage sagerne.«

I stedet vil man forsøge at informere de berørte om deres muligheder på anden måde. I fængslerne vil der være opslag, og det kommer også til at stå på Kriminalforsorgens hjemmeside.

I den konkrete sag, som rundede Højesteret, havde en indsat i Renbæk fået 12 dage i strafcelle.

Fængslet mente, at han havde optrådt truende og overtrådt straffeloven. I et ophidset tonefald havde han spurgt en ansat, hvordan hans familie havde det, ligesom han havde taget et skridt frem.

Men anklagemyndigheden så ikke grund til at rejse en straffesag.

Og da begrundelsen ikke holdt, var afgørelsen om strafcelle ugyldig, har Højesteret slået fast.

At få en tur i strafcellen kan også få andre konsekvenser. Løsladelse på prøve kan nægtes, og også udgang kan blive sløjfet.

I advokatfirmaet Bonnez & Ziebe førte advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen sagen fra Renbæk.

»Efter min opfattelse vil det være et meget stort antal sager, hvor folk er berettiget til erstatning,« siger han.

Kriminalforsorgen oplyser i notatet, at man fremover i sager om strafcelle vil henvise til andre lovregler. Det har Frederik Blicher Jepsen allerede set eksempler på.

»Her på kontoret har vi siden Højesterets afgørelse set en række tilfælde, hvor man ændrer den oprindelige afgørelse fra for eksempel 12 dages strafcelle til syv dage. Man bruger en anden begrundelse,« siger han.

Frederik Blicher Jepsen siger, at han er uenig i Kriminalforsorgens nye praksis. Altså at fastholde en disciplinærstraf, der drejer sig om de samme omstændigheder, som er opgivet i en straffesag.

Årligt bruges strafcelle som intern straf mere end 4000 gange.

/ritzau/