Når de indsatte bliver prøveløsladt fra landets fængsler, så skifter lidt under 40 procent cellen ud med et midlertidigt ophold hos en bekendt, et familiemedlem eller på et herberg. Det viser en ny opgørelse fra Kriminalforsorgen, skriver Jyllands-Posten.

Det bekymrer en række retssociologer og kriminologer, der påpeger, at en midlertidig bolig kan føre til yderligere kriminalitet, da et fast sted at bo er afgørende for at blive en lovlydig borger.

Retssociolog ved Syddansk Universitet Annette Olesen beskriver over for Jyllands-Posten en dominoeffekt, hvor en manglende bolig kan betyde, at de løsladte ikke har en folkeregisteradresse. Dermed kan de løsladte ikke få udbetalt sociale ydelser, til de har fundet et arbejde.

»Og så kan tanken nemt opstå, at der da i det mindste er noget, man er god til: kriminalitet,« siger hun til avisen.

Der står i loven, at løsladte skal have et »passende ophold«. Men det kan man ikke kalde det, som mange får, mener formand for de civilt ansatte i Kriminalforsorgen John Hatting, der kalder de løsladtes vilkår for »en social katastrofe«.

Mere end en tredjedel af de løsladte vender tilbage til kriminalitet inden for to år, viser tal fra Kriminalforsorgen.

Justitsminister Mette Frederiksens (S) oplyser i en mail til Jyllands-Posten, at hun er klar til at se på, om der kan gøres mere for at sikre, at folk bliver løsladt til et nyt og bedre liv.