Individualister forsager kirken og dens fællesskab

De moderne individualister er Folkekirken utro og søger andre og anderledes fællesskaber end store, traditionelle fællesskaber såsom kirke, fagbevægelse og folkeskole.

Martin A. Pedersen bor klos op af Grundtvigskirken på Bispebjerg i Københavns Nordvestkvarter. Han besluttede sig i oktober for at melde sig ud af Folkekirken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Folkekirkens store fællesskab bliver udfordret af det moderne livs individualisme.

Kirken må akkurat som andre store fællesskaber som folkeskolen, politiske partier og fagforeninger finde sig i ikke længere at være et slags livsvarigt fællesskab, hvor medlemmerne bliver tilbudt et holdepunkt, en livsforklaring og et sammenhold, der begynder med vuggen og slutter ved graven.

Sådan lyder en af flere vurderinger fra eksperter, politikere og kirkefolk, når de skal forklare, hvorfor hele 17.127 medlemmer har forladt Folkekirken de første tre kvartaler af i år. Sidste år var tallet 13.587, og året før var det 11.839.

Historisk højt

Tallet for 2012 er historisk højt og kan sagtens ende på 20.000, vurderer kirkeekspert Hans Raun Iversen, Københavns Universitet, der forudser »mange flere udmeldelser«.

»I mange år har tallet ligget under 10.000 udmeldelser om året. For nogle år siden begyndte det at stige, og når tallet manifesterer sig så stærkt, som det gør i dag, har det en selvforstærkende effekt,« forklarer Hans Raun Iversen:

»Jo flere, der gør det, jo flere vil følge efter.«

Han ser en direkte sammenhæng mellem samfundets globalisering og individualisering og frafaldet i Folkekirken.

»Der bliver stillet spørgsmål ved hele ideen om Folkekirken som et livsvarigt fællesskab. Vi skal hele tiden være klar til at flytte os og være omstillingsparate. Vi melder os ind og ud af foreninger alt efter vores behov,« siger han.

»Mange spørger sig selv, hvad får de ud af kirken, hvis de alligevel ikke bruger den.«

Selv om han lægger op til en slags faneflugt fra Folkekirken, ser han den ikke som en institution i egentlig krise. Den har stadig »verdensrekord i stabilitet« i forhold til andre store, nationale kirkesamfund.

»I en vis forstand har den aldrig haft det så godt,« mener han.

»Der er stadig stor tilslutning. Men der er hele tiden en afsivning.«

Mange årsager

Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, beklager udviklingen. Men »den må ses i en større sammenhæng«, som han udtrykker det. En sammenhæng med »ekstrem individualisme«, og hvor »man finder sammen i fællesskaber med dem, der mener det samme, som man selv mener«.

»Jeg synes, at der mangler en grundlæggende forståelse for, at der skal være plads til forskellige holdninger, hvilket der jo netop er i Folkekirken,« siger han.

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, mener, at udviklingen »i høj grad bør give anledning til bekymring«.

»Præster, menighedsråd og alle andre i kirken skal blive meget bedre til at komme ud over rampen med det, Folkekirken i virkeligheden handler om. Altså det kristne budskab og hvor vigtig kristendommen er for Danmark. Det skal vi markere os på,« siger han.

Hans Raun Iversen tilføjer, at noget så lavpraktisk, som at det er blevet muligt at melde sig ud af Folkekirken pr. mail, også kan forklare udviklingen.

Dertil kommer den økonomiske krise, debat om homovielser, dagpengediskussion og ledighed, ligesom presseomtale af frafald i Folkekirken ifølge Københavns Biskop, Peter Skov-Jakobsen, har betydning.

»Den tvivl, der så opstår, får måske nogle til at melde fra,« mener han.

»Jeg vil ikke bekymre mig for meget. Tal går op, og de går ned. Det vigtige er, at vi i Folkekirken står for noget, der har værdi, og at vi holder fast i vores budskab. Men selvfølgelig havde jeg hellere set, at flere meldte sig ind end ud.«

Kritik af kirkeministeren

Kirkeminister Manu Sareen (R) anerkender udviklingen. Også at hans og regeringens samt Folketingets indførelse af homovielser har bidraget til de mange udmeldinger i år. Nogle har ifølge ministeren meldt sig ud, fordi de ikke kan acceptere vielser af bøsser og lesbiske. Andre fordi de mener, at det, at der overhovedet er modstand mod homovielser i dele af Folkekirken, er uforeneligt med et moderne livssyn.

»Men der er altså stadig 4,4 millioner medlemmer af Folkekirken,« siger ministeren, der også ser en økonomisk årsag og den omstændighed, at danskerne i dag finder andre fællesskaber end Folkekirken.

»Der er selvfølgelig også folk, der melder sig ud for at spare pengene,« siger han.

Men ifølge Christian Langballe må Manu Sareen tage sin del af skylden for de måske 20.000 udmeldelser i år.

»Da han blev minister, burde han have taget sig tid til at finde ud af, hvilken størrelse Folkekirken er som institution. Men i stedet har han udvist inkompetence i sin måde at håndtere sagen om vielser af homoseksuelle,« siger kirkeordføreren.

»Der er mennesker, der ikke føler sig hjemme i Folkekirken mere.«